Gear-freak
Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Printable Version

+- Gear-freak (https://gear-freak.dk/forum)
+-- Forum: Grejsnak (https://gear-freak.dk/forum/forum-3.html)
+--- Forum: Guitar/bas (https://gear-freak.dk/forum/forum-4.html)
+--- Thread: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) (/thread-3674.html)



Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Jeg fik endelig tid til at øve lidt i går, men glæden var kort.

Startede med bridge PU og så over på neck PU. Da jeg senere skiftede tilbage til bridge var der stort set ingen lyd (der var lidt, men det var meget meget lavt). På neck PU var der fuld skrald på. I indstillingen mellem de to PU's var der heller ingen lyd.

Hvad kan det skyldes? Jeg kiggede lige hurtigt efter, om der var ledninger, der ikke længere sad ordentligt fast eller om kontakten ikke rørte ved lederne i bridge og midter position, men alt så fint ud. Kunne det være en lodning, der ikke er helt god?

Anders


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Smittefar - 15-10-2015

Og du er helt sikker på, du ikke er kommet til at skrue ned for volumen påbridge pickup?
Men jo, det kunne godt være en lodning, der har givet op, men det lyder nu mere som om bridge pickup kortslutter til stel et sted.


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Jep, det var også det første jeg tjekkede Smile der er skruet helt op.

Det er bare underligt, at det sker pludseligt, synes jeg. Nå, den må forbi nærmeste værksted.


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Ok, så fik jeg lige tilsluttet igen. Der er skruet helt op. Men jeg bemærkede, at der ingen brummen er fra bridge PU (den der forsvinder, når man rører ved guitarens stel). Der er guitarlyd, men den er MEGET lav. På neck er der brum, når man ikke rører. Hvis jeg sætter volumen på bridge på ca. 5, så er der lyd og brum. Skruer man højere op, så forsvinder det igen. Er det volume potmeteret, der er røget?


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Smittefar - 15-10-2015

Måske,

Men jeg synes stadig mest, det lyder som om "hot" ledningen eller "hot" benet på potmeteret kortsluttet til stel.


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Ok. Er der en måde, hvor jeg selv kan tjekke det? Skal jeg evt smide et billede af potmetrene?


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Smittefar - 15-10-2015

Har du et multimeter?


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Jep. Hvor skal der måles? Smile


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Smittefar - 15-10-2015

Jeg ville starte med bridgepickuppens volumeknap i midterstilling, og så ville jeg måle mellem bagsiden (stel) af et af de andre potmetre og de to yderben på volumenpotmeteret. Prøv at dreje på volumenknappen og se, hvordan modstandene ændre sig. Med volumen helt oppe, bør der være i omegnen af 500 kohm til stel fra det ene af benene, mens der gerne skulle være 0 ohm på det andet yderben.


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Sasha - 15-10-2015

Arh, de 500 kiloOhm opnår man nu nok først, hvis man lodder pickuppen fra, da dens modstand - typisk 5-15 kiloohm - ligger i parallel med potmeterets modstand.


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Smittefar - 15-10-2015

Good point Smile


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Hmm, sætter en pol fra multimeter på stel af tone pot og anden pol på yderben på volume pot (stel yder), det giver 0 ohm (forventet). Prøver så at flytte fra det ben og til andet yderben. Her måler den 397 Ohm og ændrer sig ikke, når jeg skruer på volume knappen.

Prøver jeg så det midterste ben og drejer ændrer resistensen sig ret meget (fra 0 og så pludselig til over 2 MOhm og ned til 60 kOhm og op til et par hundrede kOhm osv). What's up???


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Sasha - 15-10-2015

(15-10-2015, 15:45)andefeldt Wrote: Hmm, sætter en pol fra multimeter på stel af tone pot og anden pol på yderben på volume pot (stel yder), det giver 0 ohm (forventet). Prøver så at flytte fra det ben og til andet yderben. Her måler den 397 Ohm og ændrer sig ikke, når jeg skruer på volume knappen.

Prøver jeg så det midterste ben og drejer ændrer resistensen sig ret meget (fra 0 og så pludselig til over 2 MOhm og ned til 60 kOhm og op til et par hundrede kOhm osv). What's up???

Uden at være helt 110% sikker på, at det nu slet ikke på nogen måde kunne skyldes andre ting, ville jeg mene, at det nok trods alt med ret stor sikkerhed kunne pege i retning af et defekt potmeter.


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Ok.

Jeg prøvede lige at måle på det andet volume potmeter til neck (rhythm) PU'en. Her måler den på den ene yderst 0 Ohm konstant, konstant 7,6 kOhm på det andet ydre ben og det midterste går fra 0 Ohm op til godt 81 kOhm (volume knap stillet til omkring 5) og ned til 7,5 kOhm ved 10 på volume knappen. Er det mere normalt?


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Sasha - 15-10-2015

(15-10-2015, 17:35)andefeldt Wrote: Ok.

Jeg prøvede lige at måle på det andet volume potmeter til neck (rhythm) PU'en. Her måler den på den ene yderst 0 Ohm konstant, konstant 7,6 kOhm på det andet ydre ben og det midterste går fra 0 Ohm op til godt 81 kOhm (volume knap stillet til omkring 5) og ned til 7,5 kOhm ved 10 på volume knappen. Er det mere normalt?

Ja, det lyder umiddelbart mere rigtigt.


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Øv. Hvor er det bedste sted at finde et nyt potmeter?


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Sasha - 15-10-2015

Det kommer vel lidt an på, hvad man vil have? Jeg vil tro, at du i bund og grund kan købe det i de fleste musikforretninger, hvis du ikke insisterer på noget voldsomt eksotisk. Selv er jeg jo blevet voldsomt fascineret af idéen omkring lineære volumepotmetre, som jeg efterhånden har i de fleste af mine guitarer. Men hvis du vælger at gå den vej, skal du nok skifte begge (volume-)potmetrene i din guitar, da deres karakteristik ellers vil være temmelig forskellig. Jeg har god erfaring med de Göldo-potmetre, som bl.a. Thomann sælger. Jeg ville dog altid købe "rigeligt" ind og så vælge dem, der holdt sig tættest på den specificerede modstand (de fleste ligger under). Jeg ville måske gå ned til 450 kiloohm (10% under). Men de fleste potmetre sælges med en tolerance på 20%. Og mange af dem ligger altså noget under den specificerede værdi. Göldo er dog blandt de mindst ringe på dette område. F.eks. er det næsten ikke længere til at opstøve et CTS-potmeter, som ligger indenfor 10% af den specificerede værdi. Så kan man selvfølgelig købe sig fattig (!!!) i svinedyre potmetre som Allesandro o.l. Men man kan nu smide mange ellers fine Göldo-potmetre på møddingen for prisen af ét Allesandro...


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Skovgaard - 15-10-2015

Jeg har en stærk mistanke om, at det er din 3-vejs switch som er ved at være træt. Prøv at giv den en ordentlig "rusketur" - gerne med lyd igennem forstærkeren - og se, om du ikke kan fremprovokere noget bridge PU lyd ved normal volumen og fuld skrald på potmetre. Eller giv den noget kontaktrens, hvis du har sådan noget. Det har jeg i hvert fald oplevet. Eller har jeg overset i beskedrækken, at du har gjort det forsøg?


Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - andefeldt - 15-10-2015

Hold nu op. Jeg havde masseret kontakten (det lød da helt forkert) uden held. Nu gav jeg den en ordentlig tur (stop it) og bum, så var der normal lyd igen!

Men potmeteret måler stadig helt i skoven! Anyway, nu virker den igen. Så må vi se, hvor lang tid, det holder Smile

Tak for hjælpen alle sammen!


RE: Ingen lyd på bridge PU (Les Paul) - Sasha - 15-10-2015

Prøv evt. lige at lodde forbindelsen til pickuppen af potmeteret og mål igen. Det gør det lidt nemmere at forholde sig til måleværdierne...