Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
"Din lyd"
#1
Hvordan ville du selv beskrive den, og hvordan er du kommet frem til den?

Ved du hvad den primære 'bestanddel' er, og kan du få lyden frem uanset gear?

Skriv løs, og kom gerne med lydeksempler Smile
Reply
#2
Old school Smile

EDIT: jeg skal nok uddybe, men jeg er for træt til at skrive et større indlæg, så det må vente
Reply
#3
min lyd er let skramlet, sprød, grovkornet og gammeldags, uden for meget sustain og tæthed. jeg er kommet frem til den gennem en del ekperimenteren med gear, og de sidste 3-4 år har det derfor primært været: single coil guitar -> gammel rat -> analog delay -> ikke hi-gain amp der er skruet op til hvor den knækker. jeg vil mene jeg kan ramme 90% af mit lydideal hvis ovenstående nogenlunde kan opfyldes.

en single coil guitar er nok det vigtigste. jeg skal ikke lave det til en nedrakning af humbuckere, men jeg har endnu til gode at prøve en humbucker guitar der giver mig den dynamik jeg kan li. på en eller anden måde synes jeg bare det bliver for perfekt og for tæt, eller måske ligefrem mudret, men jeg er nok bare ikke gammel nok til at håndtere sådan en Smile jeg er fan af mange bands der bruger humbucker guitarer, men jeg kan bare ikke få det til at virke.

mine favoritbands er: sonic youth, my bloody valentine, brmc, suede, radiohead, black ryder og den stil. jeg er også meget begejstret for rune kjeldsens lyd. altså findes der noget bedre end en gammel hollowbody gennem en ac30 med knappen i bund? jeg tror det ikke....

lyd kan høres her: myvancouver.dk og myspace.com/udepost

/søren
Reply
#4
Fedt initiativ til et emne! :thumbup:

Hvis jeg skal sætte ord på min lyd, må det være blues-rocket. En mellemtonerig OD-lyd, som konstant justeres med guitarens volumenknap for mere eller mindre gain, med en analog delay til når der skal "fyldes ud" i lydbilledet, over en clean til semiclean amp. Det er en lyd der bare er "dukket op" med tiden, da jeg mener det er vigtigt med et setup der er utrolig alsidigt, men simpelt (et krav der er opstået pga. behov for at kunne klare guitar + pedalboard på cykel.)

Jeg har spillet alt fra jazz til funky-pop-guitar til rock på dette setup og det har gjort det upåklageligt hver gang

Den vigtigste brik må være en tele, da jeg kan finde "min lyd" med det meste gear jeg bliver præsenteret for, men en teles lyd passer bare perfekt til jobbet og mig.

Men set fra en anden synsvinkel, så lyder jeg sgu nærmest altid af mig selv, lige meget hvis grej jeg spiller på.

Lydflash må vente til jeg har en optagelse i band-sammenhæng, da det ikke nødvendigvis er en tone der "will knock your socks off" hørt alene, men til gengæld fungerer den skide godt i band-kontekst for mig.
Reply
#5
jeg kan godt lide at spille meget staccato, hvor jeg ofte udfordrer øret ved både at have nogle melodier der kan virke lidt off, og en poly-rytmisk tilgang til det meste. Mit publikum er lidt begrænset og de i fleste ungdomsskole-bands jeg har spillet i, har de andre sagt, at de nok ville i en lidt anden retning end mig. Det der nok gør at jeg er trinnet højere end de fleste på min alder, er at jeg kan tage hvilken som helst guitar i hånden og få lige præcis - Min lyd - frem.

Wink
http://kaptajnkroppsorkester.dk/ Kaptajn Kropps Orkester - Spiller til alle slags fester!
Reply
#6
Dét, der gør, at jeg nok er niveauet lidt under de fleste andre (både på min alder samt yngre og ældre), er, at jeg såmænd er godt tilfreds med dén lyd, det giver, hvis jeg sætter en Stratocaster til en hæderlig rørforstærker (gerne en gammel non-master Marshall, hvis det er på lager) og skruer pænt op. Alt derudover er bare pynt, tant og fjas, som jeg dog på ingen måde skal holde mig for god til. Men til gengæld er jeg fan af, at effekter skal høres, hvis de bruges - det dér forsigtig-pjat er ikke lige min kop te... Simple glæder til simple folk!
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#7
Jeg er Strat mand, og min lyd er grundlæggende meget varm og gammel og fyldig, er ikke vilde med toner der dør næsten inden man har spillet dem, men kan heller ikke så godt lide delays, derfor er jeg nød til at bruge guitar/forstærker, der har meget sustain i sig selv- har en gammel marshall og 78 strat. Lyden er ikke så mellemtonet på trods af mit forstærker valg, men mere fuldspektret, hvilket giver lydproblemer band mæssigt. Det er primært min 2 strats og min ocd samt min gammel marshall og gammeltlydende fender amp, der gør det. Jeg kan ikke få helt lyden på en 1965 ac30 jeg låner i blues bandet, Så er meget afhængig af min guitarlyd, dårlig guitarlyd, gør at jeg spiller virkelig ringe.
Reply
#8
Jeg er så dejlig smart indrettet, at jeg synes en elektrisk forstærket guitar kan lyde fedt på 1000 forskellige måder, så "min lyd" skulle nærmere hedde "mine lyde". Det afhænger nemlig også af, om jeg spiller LP direkte i Marshall, eller strat gennem board og til LabSeries. Der er ret langt imellem, rent lydmæssigt, men begge dele lyder fedt Smile

Jeg går ikke nødvendigvis efter noget helt specifikt, når jeg kigger på gear. Jeg prøver alt muligt forskelligt, og lader mig overraske i stedet.
Reply
#9
Vinta Wrote:Jeg er Strat mand, og min lyd er grundlæggende meget varm og gammel og fyldig, er ikke vilde med toner der dør næsten inden man har spillet dem, men kan heller ikke så godt lide delays, derfor er jeg nød til at bruge guitar/forstærker, der har meget sustain i sig selv- har en gammel marshall og 78 strat. Lyden er ikke så mellemtonet på trods af mit forstærker valg, men mere fuldspektret, hvilket giver lydproblemer band mæssigt. Det er primært min 2 strats og min ocd samt min gammel marshall og gammeltlydende fender amp, der gør det. Jeg kan ikke få helt lyden på en 1965 ac30 jeg låner i blues bandet, Så er meget afhængig af min guitarlyd, dårlig guitarlyd, gør at jeg spiller virkelig ringe.


Hvad eller hvordan er "gammeltlydende"..?
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#10
Jeg får altid at vide fra min med-guitar, at jeg fylder meget omkring mellemtonen. Jeg tror det kommer fra det faktum at jeg primært spiller på 12'ere med et 3mm plekter og at jeg anslår strengene meget hårdt. Dette begyndte jeg at gøre for snart 7-8 år siden, hvor jeg over en årrække gik fra 9'ere til 12'ere. Jeg syns det er lettere på den måde at få krop i tonen, uanset om det er mit eget eller lånt gear. Der er imo mere dynamik i kraftige strenge/plektre, fordi du kan løsne grebet og slå let an, mens et blødt plekter giver efter hvis du virkeligt skal slå til, og lette strenge giver for meget efter ved et hårdt anslag. Jeg definerer ihvertfald aggressiv lyd som bestående af et kraftigt anslag/kraftige transienter der skubber et minimalt headroom, og ikke så meget selve forvrængningsniveauet.

Jeg har stortset spillet på de samme 3 forstærkere siden 2000, så det har nok osse en del at sige - mest ift hvad man er vant til at få tilbage fra gearet, og hvad man skal gøre spilleteknisk, hvis man savner enelleranden faktor fra samme. Det må vel give lidt personlighed.

Musikalsk har jeg spillet i bands som den eneste guitarist, med/uden keys, men osse i bands med andre guitarister og i større bands. Jeg syns jeg har let ved at spille meget lidt som fylder rigtig meget (både arrangementsmæssigt, men osse lyttemæssigt), men har osse haft til opgave at fylde så meget som muligt, hvilket har stillet nogle andre krav. Improvisatorisk håber jeg lidt at jeg formår at komme en smule ud over de almindelige pentaton-licks, eller i det mindste at få det til at lyde somom de almindelige licks bliver twistet en smule. Det er ihvertfald lettere at minde sig selv om at spille noget tilgængeligt, end det er at minde sig selv om at spille noget som er 'out' og avanceret. Det er ihvertfald et tilbagevendende problem at minde sig selv om at bruge alle de mange fraseringsmuligheder man har opsnuset siden man startede.

De sidste par år har jeg haft fokus på sangskrivning, så øveriet har primært haft fokus på at undgå at musklerne forsvinder. Her mangler jeg lidt at finde min personlighed, selvom jeg godt kan høre nogle fællesnævnere i de af mine idéer jeg syns der er fedest.

Håber at have lidt lyd efter weekenden
Reply
#11
Sasha Wrote:
Vinta Wrote:quote] Hvad eller hvordan er "gammeltlydende"..?
forskelligt fra person til person. Men for mig den mere 3d lyd, den mere personlighed der er i en lyd fra min gammel marshall, end fra eks. den tsl 100 jeg havde , der nok lød af marshall, men en mere klinisk lidt mere ligegyldig udgave. Ligesom at høre en den samme historie blive fortalt af en 12 årig(uden at genere 12 årige), der læser den op i en dansk time, og en 70 årig, der har levet et liv og fortæller ligeså meget igennem stemmebrug, åndedrag, artikulation og en stemme der har levet et helt liv. Man kan genkende historien, men historiens vingesus har sat sit præg på fortolkningen af den. ukonkret svar, men sådan er lyd jp egentlig også, ihvertfald imo oplevelese af den.
Reply
#12
Sjovt at dette emne netop kom op som jeg sad og glædede mig over hvor godt mit setup lyder lige pt. Men om det er "min lyd" synes jeg er svært at sige. Jeg spiller dog primært single coil guitar (tele og strat) og min Reinau Modern Tweed er meget alsidig med Black Face filteret i den ene kanal. Jeg er blevet beskyldt for at lyde meget som Dylans og Cashs lead guitarister og det er nok ikke tilfældigt, da bandets sange ligger i den genre . Nu er bandet vist gået i stå, så nu er jeg på udkig efter en ny "min lyd" som jeg kan passe ind i en musikalsk sammenhæng et sted i fremtiden.
Reply
#13
Min lyd: 70'er inspireret (Who, Clapton, Hendrix, Stones mv.) og bluesy feel, og absolut uinteressant i ballesammenhæng.

Lidt gammelt lyd fra 08: <a href="http://www.box.net/shared/iii5vf6b11" rel="nofollow">http://www.box.net/shared/iii5vf6b11</a>

Primær bestanddel er masser af bends, gamle forstærkere og høj lydstyrke. ...hmm... remember gathering?!
Jeg er af 'den gamle skole'. Man spillede dengang på hvad man havde, og længere var den egentlig ikke. Startede med en B&O radio og fik nogle år senere et italiensk sanganlæg (som egentligt lød fedt til guitar) - Så lad være med at pive over jeres gear. Da min strat kopi jævnligt faldt fra hinanden til koncerter købte jeg min strat.... den holder sgu stadig.

Min lyd på fremmed gear? Joh.. Jammede med Lumse og Kattemads på Paddens Kramer og en cube 30... stadig samme feeling ... men det kunne nu også være backingbandets fortjeneste. Smile

Foretrækker klart vintage forstærkere og spader der kan klare at få tæsk.
Reply
#14
...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#15
Jeg har ikke én lyd. Det kommer nemlig 100% an på, hvad jeg skal spille til. Nu har jeg spillet en del teater de sidste 7 år, og der har da været brug for både 50'er rockabilly, metal, jazz, rock-genrelyde. Men når jeg er ude at spille balle eller andet, hvor jeg selv må bestemme lyden bliver det som regel min Ibanez HSS strat i en næsten hvilken som helst forstærker, der både kan klare clean og distortion. Til gængs pop/rock prøver jeg at ramme noget, der ligner Steve Lukathers lyd, da det i mine ører er den perfekte kombination. Hvis jeg så også bare havde hans talent.
Reply
#16
Vinta Wrote:
Sasha Wrote:
Vinta Wrote:quote] Hvad eller hvordan er "gammeltlydende"..?
forskelligt fra person til person. Men for mig den mere 3d lyd, den mere personlighed der er i en lyd fra min gammel marshall, end fra eks. den tsl 100 jeg havde , der nok lød af marshall, men en mere klinisk lidt mere ligegyldig udgave. Ligesom at høre en den samme historie blive fortalt af en 12 årig(uden at genere 12 årige), der læser den op i en dansk time, og en 70 årig, der har levet et liv og fortæller ligeså meget igennem stemmebrug, åndedrag, artikulation og en stemme der har levet et helt liv. Man kan genkende historien, men historiens vingesus har sat sit præg på fortolkningen af den. ukonkret svar, men sådan er lyd jp egentlig også, ihvertfald imo oplevelese af den.
OK. Jeg skal hjertens gerne tilslutte mig de kvaliteter, du beskriver. Men jeg tror ikke, at de som sådan har noget med alder at gøre.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#17
kraen Wrote:Jeg har ikke én lyd. Det kommer nemlig 100% an på, hvad jeg skal spille til. Nu har jeg spillet en del teater de sidste 7 år, og der har da været brug for både 50'er rockabilly, metal, jazz, rock-genrelyde. Men når jeg er ude at spille balle eller andet, hvor jeg selv må bestemme lyden bliver det som regel min Ibanez HSS strat i en næsten hvilken som helst forstærker, der både kan klare clean og distortion. Til gængs pop/rock prøver jeg at ramme noget, der ligner Steve Lukathers lyd, da det i mine ører er den perfekte kombination. Hvis jeg så også bare havde hans talent.

men du har jo nok alligevel enelleranden ting der er gennemgående i din lyd, uanset hvad du spiller og hvilken genre det er?
Reply
#18
Lyden af min guitar der skriger, bløder og græder, alt efter hvad jeg udsætter den for.
Efter bandet kom op og køre igen, har jeg opgraderet grejet ret heftigt (indsæt tak til GF for at give seriøst GAS fra start til nu)
Underligt nok, er der en ældre optagelse hvor guitaren græder som aldrig før og tonen er så blå som den kan være muligt og det var på en billig squier strat fra Aldi til 1300,-
It aint in the gear, its in the fingers.
Eller..... Hhhhmmmm....
Strat eller Jazzmaster, lettere knækket lyd i en Vox Nighttrain, til tider overvældende meget delay.
Jeg havde en idé om "min lyd" men har skrottet den, for at følge "min feeling" i mit spil.
Reply
#19
Fed tråd.

Min lyd er nok så langt fra skramlet og "jazzmaster møder fender forstærker for fuld hammer" som man kan komme. Jeg har (og kan godt lide) en meget finkornet distortion, high gain, og stram, defineret lyd - jeg spiller meget percussionagtigt, med mange accenter, og lægger ofte rytmeguitaren meget stramt sammen med bas og trommer, og det passer lyden fint til. Herudover bruger jeg masser af mellemtone, særligt centreret omkring 500 hZ, hvilket giver et punch jeg synes er fedt.
Mit clean ideal er single coils i en Vox ac30 der kun lige akkurat knækker i toppen, men min forstærker tillader ikke rigtigt denne lyd, så den er nok mere fender agtig clean. Herudover kan jeg rigtig godt lide effekter og lydflader, og bruger masser af modulation (tremolo og phaser især, samt kombinationer af disse) og masser af delay. Jeg er mangt en gang blevet beskyldt for at spille med "heltelyd", når jeg spiller soloer - det har jeg bestemt ikke noget imod. Big Grin

I har sikkert hørt den masser af gang, men her er et eksempel på min lyd - både rytme og solo: <a href="http://www.voltband.dk/musik/land_of_confusion.mp3" rel="nofollow">http://www.voltband.dk/musik/land_of_confusion.mp3</a>
"Lyder den ikke lidt forkølet, sådan en Les Paul?"

"Eric Johnson kan høre, om ham der viklede pickupperne, havde boxershorts eller tights på den dag".
Reply
#20
Ja, jeg har vist hørt det før. Men hold da op: Hver gang chokeres jeg over, HVOR forskellig en opfattelse man kan have af, hvad god lyd er (og ikke kun på guitaren). Men jeg glædes oprigtigt på dine vegne over, at du er tilfreds!
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)