Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Weber 1265 alnico
#1
Hej
 
 
Jeg er ved et tilfælde kommet i besiddelse af en Weber 1265 alnico, som jeg finder yderst interessant sammen med en gammel marshall forstærker.
 
I sammenligning synes den keramiske version at have en langt mere ubehagelig, ”stikkende” diskant. Det lyder også til, at den keramisk version er mere effektiv. Og nu skal jeg ikke påstå, at det nødvendigvis har med effektiviteten at gøre, men den keramiske version synes jeg tillige er mere ren og med mere "overskud" i top og bund. Dette er i en stringent forståelse muligvis et udtryk for en mere lineær gengivelse, men i min opfattelse af lyden, er alnico-versionen mere velafbalanceret end den keramiske version (når den bruges med en gammel gnaven marshall!). Alnico-versionen synes også at forvrænge mere eller før end den keramiske version, og i det hele taget at lyde mere lidende, hvilket ofte kan være en god ting i mine ører. Dog synes en enkelt 1265 alnico måske at lide lidt for meget, idet dens egenforvrængning godt kan blive lidt i "hizz fizz" - land.

Der er selvfølgelig nogle forbehold til disse konklusioner. Selvom jeg har afprøvet den keramiske version i et åbent kabinet med kun én enhed, så havde jeg igennem længere tid to stk i et lukket kabinet, hvilket selvfølgelig nok præger min erindring af enheden. 

Når det så er sagt, er jeg ret så optaget af at arbejde videre med den enhed. Det afføder så nogle spørgsmål:

Er der nogle kendte eller ukendte der kombinerer en gammel marshall og en alnico-højtaler, som jeg kunne tjekke ud? Eller som bruger åbne kabinetter istedet for det klassisk lukkede marshallkabinet?

Er der nogen, der kan genkende min oplevelse af de to enheder?

Er der nogen, der kender til følsomheden på de to enheder?
Reply
#2
Jeg har aldrig rigtig prøvet Webers enheder, men jeg vil da sige, at din beskrivelse af forskellen mellem keramisk og AlNiCo højttalere passer meget godt med mit generelle billede. Jeg kender kun AlNiCo blue, og den begynder at komprimere og forvrænge væsentligt før de keramiske højttalere, jeg har prøvet, men det lyder i det store og hele rigtig godt.

Så vidt jeg husker, har den klassiske BluesBreaker combo et open back kabinet - Hvem der evt. lige bruger den med en AlNiCo højttaler skal jeg ikke kunne sige, men det er helt sikkert blevet gjort.
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#3
Ja, det er jo rigtigt, at både bluesbreaker og andre combo'er er lavet med open back. Jeg synes dog sjældent jeg ser marshall brugt med open back.

Også med pre-rola G12M hælder jeg meget til open back kabinetter. Og nu hvor en alnico højtaler er begyndt at interessere mig, så er jeg egentlig forundret over at træde så meget ved siden af den gængse sti mht. marshall forstærkere.
Reply
#4
Jeg har stort set samme oplevelse af alnico kontra keramisk. Jeg har hørt de to højtalere du omtaler (1265) hos Lars Reinau for et par år tilbage. Ved lave til moderate niveauer lød alnico'en bare mere balanceret, varm i den forstand at diskanten var behagelig og musikalsk.

Alnico-enhederne klapper til gengæld ofte sammen og kan lyde noget umusikalsk, når de får noget havre. Jeg har dog til gode at finde ud af hvor meget af dette som skyldes magnetmaterialet (alnico) og hvor meget der hænger sammen med membran, selve type/konstruktion osv. som ikke har med magneten at gøre. Det er jo så godt som ingen højtalere som findes i både alnico- og keramisk version.

Jeg tror nok, jeg er kommet frem til, at jeg rigtig godt kan lidt alnico kompressionen og farvningen, men ikke forvrængningen som ofte/altid følger med ved højere lydstyrker.
Reply
#5
Nu har jeg prøvet at spænde den rigtigt for den ene Weber 1265 alnico, og ja, den klapper nemlig sammen. Jeg tror den bliver meget u-effektiv ved meget høj effekt, som om den ikke kan følge med til at omsætte al strømenergi. 

Netop det du også oplever med balance og kompression ved alnico-enheder kan være rigtig fedt. Måske jeg skulle anskaffe mig endnu en 1265 alnico og se, hvordan de klarer det sammen.
Reply
#6
Jeg kan godt nikke genkendende til nogle af de karakteristika, som du beskriver, Lasse. Men derfor behøver konklusionen jo ikke nødvendigvis at blive den samme... Wink 

For et par år siden var jeg ude i et ærinde med at skulle vælge en højttalerenhed til min lille Park-combo, idet den gamle Celestion G12H30, som havde boet i den i nogle år, desværre var død. Jeg havde så sat en ikke alt for for ophidsende, ny G12H30 Anniversary i. Men i forbindelse med en tur til København havde jeg sat den gode Lars Reinau stævne, idet han mente, at han have et par interessante bud liggende.

Der blev hurtigt "kasseret" et par stykker - deriblandt g12H30 Anniversary, en 50 watts (mener jeg) version af Weber Blue Dog samt vist også en enkelt Weber eller to mere, som jeg nu ikke længere husker modelbetegnelsen på. Tilbage var i testfeltet faktisk blot henholdsvis den alnico- og keramisk Weber 1265.

Nu er det måske på sin plads lige at understrege, at denne test foregik i et par åbne 1x12 kabinetter. Mere om dette senere...

Mit sigte med min elskede lille Park-combo har altid været, at den skulle lyde "så meget af Marshall-stack som muligt", hvilket jo på ét eller andet plan er lidt halsløs gerning med en 1x12 combo. Men læs alligevel det følgende gennem de rette briller (og tag højde for, at det er nogle år siden):

Alnico-versionen havde absolut nogle kvaliteter, som talte for at vælge den. Som jeg husker det, var det fortrinsvis dens sådan hel "creme-lækre" mellemtone og generelt meget behagelige og bløde - ja, næsten "naturlige" gengivelse, hvis man kan sige det om en guitarhøjttaler. Også meget dynamisk og "touch sensitive" - mindede lidt om ens drøm af "noget gammelt og lækkert", som havde banket løs i en gammel Vox eller Fender i 50 år.

Men da vi kom til den keramiske version, var det altså som om, at Jim Marshall slap sin bulldog løs fra graven, gav den en kat at jagte og sagde til de to testpiloter, at "Nu må I f.... lige lægge den bløde hat, slukke cerutten og passe på, at I ikke drukner i vaniljecreme. Var det ikke noget med Marshall-stack, I snakkede om?"

Først og fremmest spillede denne enhed, som du selv nævner, mærkbart højere (højere følsomhed). Og så var der meget mere fasthed i bunden, hvilket fik Lars´ lille 1x12 kabinet til at lyde væsentligt "størrre", end det havde gjort med de andre enheder. Endelig syntes jeg, at den havde lige netop det perfekte "bid" til, når man slår de øverste strenge an på f.eks. en G-akkord, og de "tager ved" forstærkerens overdrive på den dér helt typiske "Marshall-måde". Jeg var forelsket. Og det tog ikke mange A/B-tests for mig at beslutte mig for, at dette her da vist var én af de bedste guitar-højttalere, jeg sådan lige kunne mindes at have hørt.

Men OK: Havde jeg f.eks. været sådan en inkarneret blues-eller måske ligefrem jazz-mand, ville jeg garanteret have valgt den cremede og artikulerede alnico-version. Måske også, hvis jeg f.eks. havde ledt efter en højttaler til en anden forstærker end noget, der gerne skulle lyde så "Marshall-agtigt" som muligt. Jeg har dog efterfølgende prøvet en masse forskellige forstærkere gennem min keramiske 1265´er. Og jeg har endnu til gode at prøve noget, hvor jeg tænkte, at "her passer den nu altså ikke ret godt til". F.eks. hørte jeg engang en Fender Princeton Reverb gennem den. Og det lød altså væsentligt bedre end den interne højttaler. Det samme gælder f.eks. for en Rivera Chubster.

Ang. åbne/lukkede kabinetter: Jeg havde i en hel del år sådan et test-kabinet på mit arbejdsværelse. Det var dælme ikke særligt kønt, idet det faktisk var et kabinet, som var blevet kasseret  halvvejs gennem sin tilblivelse. Så det stod i ubehandlet finérplade. Og det havde slet ingen bagklædning. Jeg havde i sin tid blot lige læsset de enheder, jeg lige havde liggende, i det: En gammel, grå Celestion Alnico (fra en Vox) og en ditto G12H30, som var blevet reconed med en "forkert" membran (vist nok fra en Vintage 30). Da dette kabinet heller ikke havde noget frontstof eller noget, var dets "roadworthyness" til at overskue. Men det lød nu ikke så dumt. Slet ikke faktisk!

Som en sidebemærkning kan det så indføjes, at denne kombination af en alnico (Blue) Celestion samt en G12H30 siden har bevist sit værd som en "gylden" kombination i mange sammenhænge i alt fra Vox AC30 over Divided by 13 til Matchless, Fender Bassman. Ja, jeg begyndte faktisk at slæbe dette interimistiske kabinet med til øvere, hvor jeg typisk brugte en (attenuated) Marshall gennem det.

Men en dag skulle jeg selvfølgelig "opgradere" mit grej. Så jeg fandt mig et halvgammelt Marshall 2x12 kabinet (af birke-finér) og flyttede disse enheder over i. Om ikke andet havde dette kabinet da både vinyl-beklædning, frontstof samt ikke mindst håndtag. Problemet var blot, at det ikke lød lige så godt som det andet...

Nå, nu er disse alnico-enheder jo kendt for deres "flotte top". Og måske var den dér reconede G12H30 også en anelse "funky". Samtidig kunne jeg også godt tænke mig et kabinet, hvor jeg ikke ville være nervøs ved at klampe rimeligt godt op for en 50 watts forstærker. Så da jeg fik chancen for at købe to gamle "bass" G12H30´ere med Pulsonic-membraner og hele pivtøjet alt for billigt, slog jeg til og monterede disse enheder i.

Det lød faktisk ikke sådan fundamentalt anderledes, end det havde gjort med de gamle enheder i. Til min smag blev det unægteligt en anelse spidst i toppen. Cirka samtidig fik jeg så fornøjelsen af at høre Skovgaards fine, hjemmebyggede 2x12 kabinet side om side med mit. Ganske vist indeholder hans kabinet så to gamle 25 watts Celestions med "m" magneter. Men jeg er ret overbevist om, at dét, der får mig til at synes, at hans kabinet lyder bedre end mit, er, at hans kabinet er åbent bagi. Som jeg husker det, er det cirka en fjerdedel af bagpladen, som "mangler" - nøjagtigt som på mange andre åbne kabinetter og combo´er. Så uden at han ved det endnu, har jeg faktisk en lumsk plan om at forsøge at lokke ham til at lave en ny og "mindre" bagplade til mit Marshall-kabinet... Wink 

Dog skal det siges, at et åbent kabinet altid vil være ret afhængigt af rummet, det bliver brugt i. Har man mulighed for at have det stående, sådan lyden, der kommer ud af bagsiden, bliver reflekteret imod en væg, kan det være enormt lækkert, da lyden så spredes rundt i rummet og derved virker "større". Og det er så heller ikke så nødvendigt at stå lige i "strålen" for at kunne høre sig selv over højlydte trommeslagere o.l. Til gengæld er et åbent kabinet ikke fedt, hvis det står lige foran et tungt bagtæppe eller endda "ingenting" som f.eks. på en udendørs scene.

Men helt generelt er det min erfaring, at udover en "fokusering" af lydens retning, så får man både mere bund og altså også top i et lukket kabinet i forhold til et åbent. Og jeg er bange for, at jeg bliver mere og mere "an open-back-cab-kinda-guy" på mine gamle dage. Nu er det så efterhånden heller ikke længere så tit, at jeg er nødt til at optimere mine behov efter at spille på Wembley og dens slags steder. Det kan måske også have noget at sige? I don´t know. Men har man f.eks. set Ritchie Blackmore "donere" et par af sine 4x12 kabinetter til nogle af de cirka 500.000 fans, der er forsamlet ved den klassiske "California Jam" koncert, kan man om ikke andet se, at han tilsyneladende også foretrækker åbne kabinetter selv på disse forholdsvis store steder.

Kabinet-filantropen går i aktion omkring 4:16:



Edit: På den anden side ser det ud som om, at der ryger en bagbeklædning ud over cirka et minuts tid senere. Så det er muligt, at jeg må trække i land igen. I don´t know...

I den nyeste udgave af Michael Doyle´s Marshall-bog er der et foto af ét af Hendrix´s "Tall Version" 4x12 bundkabinetter, hvor - forudsat at der ikke er tale om en forfalskning - man kan se, at dette kabinet er udstyret med fire alnico-enheder. Næppe nogen tvivl om, at der er tale om et kabinet, som er anskaffet i begyndelsen af Hendrix´s karriere - måske blandt de allerførste kabinetter, som de købte i oktober 1966 ? Men hvor længe dette kabinet har fulgt Jimi rundt, er nok umuligt at sige. Det kunne være det bundkabinet, han bruger på Monterey. Men igen det kan også f.eks. være Noel Redding´s kabinet. Umuligt at sige...
Reply
#7
(27-10-2015, 18:52)Sasha Wrote: ...Cirka samtidig fik jeg så fornøjelsen af at høre Skovgaards fine, hjemmebyggede 2x12 kabinet side om side med mit. Ganske vist indeholder hans kabinet så to gamle 25 watts Celestions med "m" magneter. Men jeg er ret overbevist om, at dét, der får mig til at synes, at hans kabinet lyder bedre end mit, er, at hans kabinet er åbent bagi. Som jeg husker det, er det cirka en fjerdedel af bagpladen, som "mangler" - nøjagtigt som på mange andre åbne kabinetter og combo´er. 

Tak for rosen  Smile Dog er det er vist snarere en tredjedel, der er åben på bagsiden. Bedøm selv. (Billedet er af ældre dato, og højtalerne er sidenhen blevet skiftet til to 25 w Greenbacks med M-magneter, som Sasha skriver).
[Image: 10612999_10152252971387307_6111781957545...e=56C179B7]
Beklager beskæringen af billedet, så I ikke kan se hele højden. Men hullet er tæt på at være en tredjedel af højden, vurderer jeg. 

(27-10-2015, 18:52)Sasha Wrote: ...Så uden at han ved det endnu, har jeg faktisk en lumsk plan om at forsøge at lokke ham til at lave en ny og "mindre" bagplade til mit Marshall-kabinet... Wink 

Hehe... :-) Det må vi se, om vi kan finde ud af.

Edit: På trods af den forrige højtalerkombination med AlNiCo Blue og G12H30 har jeg ikke så meget at bidrage med til trådens egentlige fokus, synes jeg, ud over at jeg efter et par jobs kunne konstatere, at jeg bare savnede den klassiske (keramiske?) træagtige lyd, som mit 4x12'er har. Den gamle Blue/G12H30 kombi tålte kun 30 watt, og jeg ejer ikke en attenuator, så jeg hørte dem aldrig i kombination med en oprigtigt gnaven Marshall. Kun med pedaler foran.
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)