Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
C.F. Martin
#1
Hej freaks!

Jeg er vist snart gammel nok til at købe en ordentlig westernguitar. Martin er inde i overvejelserne, men jeg har svært ved at overskue de forskellige modeller. Det er primært i dreadnought-land, jeg bevæger mig, selvom en 00015-M også kan friste. Jeg spillede på en DM-28 forleden, og sådan en er jo dejlig, omend måske lidt anonym. Hvad med de andre modeller? D35? Hvad spiller Neil Young på? Jeg ved ikke, om jeg overhovedet har et egentligt spørgsmål, men jeg vil vel bare gerne høre andres indtryk af forskellige Martins. 

Budgettet er "inden for rimelighedens grænser". Det betyder noget i retning af, at den nærige jyde håber på at spendere 10.000, er indstillet på at ømme sig og smide 15.000, men godt ved, at der findes lækre guitarer, der koster 25.000, som man kan blive nødt til at forholde sig til. Mere end det har jeg svært ved at forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at betale for en guitar. 

Input?
So many assholes, so few bullets
Reply
#2
Jeg tror rådet må være lidt det samme som med så meget andet. Ud og prøve en masse guitarer. Jeg spiller del OM42, men den er noget andet end det, du ønsker.

Men jeg synes Martin guitarer har noget ganske specielt i lyden - en tre-dimensionalitet, jeg ikke oplever fra andre gode guitarer.
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#3
Tak! Kan du uddybe det med det tredimensionelle? Det ville nok lette min færd gennem guitarforretningerne, hvis der blev sat lidt flere ord på.

Jeg kan godt huske din guitar. Den lyder virkelig dejligt! Jeg kan ikke så godt lide udseendet, og må nok erkende, at det også betyder ret meget. Den der OM-facon er jeg ikke rigtig venner med.
So many assholes, so few bullets
Reply
#4
Jeg havde ikke lige set, det var dig, jeg skrev til Smile lidt sygdomsbefængt er man vel Tongue

Det der med tredimensionalitet er svært at sætte ord på. Men hvor jeg oplever, at f.eks. en Taylor har en flot og egal klang, så er der bare noget ekstra i Martin.

I øvrigt synes jeg, at Martin kan noget helt særligt, når man slår til dem. De begynder at growle/forvrænge på en fed måde. Min gør i hvert fald. Det mener jeg også at kunne høre i deres dreadnoughts. Dem er jeg desværre ikke så meget hjemme i.

Mht OM udseendet, så er min jo ultrapyntet, og det ved jeg jo godt ikke llige er dig. Men en Claptonsignature er jo noget mere rå og upoleret at se på, men klangmæssigt er den meget i samme boldgade.

Det her er den bedst lydende Martin Dreadnaught, jeg har hørt. Men den er også pyntet og koster i øvrigt 370.000 https://m.youtube.com/watch?v=f74Y1f4SWsk - det er i øvrigt en ret fed youtube kanal med rigtig mange reviews af akustiske guitarer, der bliver demonstreret under næsten ens forhold.
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#5
Går også fra tid til anden og prøver forskellige Martins, mens jeg forestiller mig, at jeg bruger fiktive penge på en guitar, som er lidt mere "elegant" i lyden end min halvgamle Gibson J-50 Deluxe, som ganske vist lyder fedt, men som er sådan lidt ovre i afdelingen for "Springsteen/Townshend", hvis det giver nogen mening. Og der er to Martins, som jeg har tabt mit hjerte til. Den ene - én af topmodellerne i Performing Artist-serien - kan en traditionalist som dig roligt glemme  Wink Men den anden - deres 00018 Retro - er absolut værd at tjekke ud...

Edit: Skulle uden at være den helt store Young-kender mene, at Neil Young gør det mest i D-28 og D-45. Af ældre model forstår sig vel næsten naturligvis... Wink
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Reply
#6
Prøv en tur i Woodsound og prøv deres Tokai Cat's Eyes serie.

Deres topmodeller ligger klart indenfor budgettet (mener det er ca. 10K) og de spiller efter min mening benene væk under de fleste Martin guitarer, jeg har prøvet i prislejet op til 20-30.000 kr.
Tror aldrig gear-rejsen ender....
Reply
#7
(16-11-2015, 13:22)FunkyValle Wrote: Prøv en tur i Woodsound og prøv deres Tokai Cat's Eyes serie.

Deres topmodeller ligger klart indenfor budgettet (mener det er ca. 10K) og de spiller efter min mening benene væk under de fleste Martin guitarer, jeg har prøvet i prislejet op til 20-30.000 kr.

Tak for alternativt bud! Jeg kan sige med ret stor sikkerhed, at jeg ikke kommer til at ende med en Tokai. Det er det pureste snobberi fra min side, men denne gang skal det være "mærkevare" af flere forskellige (primært forfængelige) grunde. Jeg har allerede en Furch, som jeg faktisk er rigtig glad for, men denne gang skal det ende med en af de der guitarer, jeg har gået og drømt om altid - altså næsten helt sikkert Gibson, Martin eller måske Guild.
Reply
#8
(16-11-2015, 12:30)Smittefar Wrote: Jeg havde ikke lige set, det var dig, jeg skrev til Smile lidt sygdomsbefængt er man vel Tongue

Det der med tredimensionalitet er svært at sætte ord på. Men hvor jeg oplever, at f.eks. en Taylor har en flot og egal klang, så er der bare noget ekstra i Martin.

I øvrigt synes jeg, at Martin kan noget helt særligt, når man slår til dem. De begynder at growle/forvrænge på en fed måde. Min gør i hvert fald. Det mener jeg også at kunne høre i deres dreadnoughts. Dem er jeg desværre ikke så meget hjemme i.

Mht OM udseendet, så er min jo ultrapyntet, og det ved jeg jo godt ikke llige er dig. Men en Claptonsignature er jo noget mere rå og upoleret at se på, men klangmæssigt er den meget i samme boldgade.

Det her er den bedst lydende Martin Dreadnaught, jeg har hørt. Men den er også pyntet og koster i øvrigt 370.000 https://m.youtube.com/watch?v=f74Y1f4SWsk - det er i øvrigt en ret fed youtube kanal med rigtig mange reviews af akustiske guitarer, der bliver demonstreret under næsten ens forhold.

Jo, det er bare mig ;-) Jeg vil have din tredimensionelle idé i baghovedet, når jeg prøver flere guitarer - tak for den!

Det er ikke så meget det pyntede, der afskrækker mig, men kroppens form. Claptons Martin kan jeg lide lige så lidt som de mere pyntede. Men jeg vil tjekke youtubekanalen, når jeg har en ledig stund! Det virker som et godt sted at starte!
Reply
#9
(16-11-2015, 12:46)Sasha Wrote: Går også fra tid til anden og prøver forskellige Martins, mens jeg forestiller mig, at jeg bruger fiktive penge på en guitar, som er lidt mere "elegant" i lyden end min halvgamle Gibson J-50 Deluxe, som ganske vist lyder fedt, men som er sådan lidt ovre i afdelingen for "Springsteen/Townshend", hvis det giver nogen mening. Og der er to Martins, som jeg har tabt mit hjerte til. Den ene - én af topmodellerne i Performing Artist-serien - kan en traditionalist som dig roligt glemme  Wink Men den anden - deres 00018 Retro - er absolut værd at tjekke ud...

Edit: Skulle uden at være den helt store Young-kender mene, at Neil Young gør det mest i D-28 og D-45. Af ældre model forstår sig vel næsten naturligvis... Wink

Jeg ville sådan ønske, at Martin gav deres guitarer navne i stedet for numre Undecided 

000-18 er noteret!
Reply
#10
(16-11-2015, 18:22)Telemaster Wrote:
(16-11-2015, 13:22)FunkyValle Wrote: Prøv en tur i Woodsound og prøv deres Tokai Cat's Eyes serie.

Deres topmodeller ligger klart indenfor budgettet (mener det er ca. 10K) og de spiller efter min mening benene væk under de fleste Martin guitarer, jeg har prøvet i prislejet op til 20-30.000 kr.

Tak for alternativt bud! Jeg kan sige med ret stor sikkerhed, at jeg ikke kommer til at ende med en Tokai. Det er det pureste snobberi fra min side, men denne gang skal det være "mærkevare" af flere forskellige (primært forfængelige) grunde. Jeg har allerede en Furch, som jeg faktisk er rigtig glad for, men denne gang skal det ende med en af de der guitarer, jeg har gået og drømt om altid - altså næsten helt sikkert Gibson, Martin eller måske Guild.

Helt ok.
Jeg spiller selv på en Guild D4, som rammer dit budget ganske ok. Jeg er dog ikke personligt såååå imponeret over kvaliteten af den i det lange løb. Jeg har haft den 10-12 år nu og den virker allerede slidt og ikke på den gode måde.
Den har dog den klassiske dreadnought lyd...
Reply
#11
D-35'eren har rigtigt meget bas. Rigtigt meget. Det var også årsagen til at jeg solgte min. På den lange bane kunne jeg simpelthen ikke forenedes med så meget bas, selvom den til at starte med lyd rigtigt tiltalende - ligesom loudness-knappen på anlægget.

Disse tider spiller jeg udelukkende på min Maton EGB-808 TE, den er rar, men jeg drømmer stadig om en "høvle-wannabe-songwriter-guitar". 

Ved du, om du er i "dreaghtnought-land"? I den boldgade drømmer jeg stadig om en Hummingbird, der tiltrods for at den også har meget pas, stadig har et punch som jeg synes er meget tiltalende.

Ellers er J45'eren jo en dejlig guitar, som jeg har en eller anden mærkelig idé om, at du vil finde tiltalende... Prove me wrong. Big Grin

EDIT: Gibson J45 - forståes...
RoadHigh.dk
Reply
#12
Får vi en update på, hvordan det går med guitarkiggeriet?

;o))
Tror aldrig gear-rejsen ender....
Reply
#13
Jeg spiller pt på en 000-18 fra 1963. Den er fed, og er til at komme i nærheden af. Ved denne her blev handlet til 13.000kr sidst
Reply
#14
(01-12-2015, 11:28)FunkyValle Wrote: Får vi en update på, hvordan det går med guitarkiggeriet?

;o))

Ja - det går først og fremmest langsomt :-) Jeg har ikke nærmet mig indkredsningen af en bestemt model, men jeg er vist ved at få lidt mere overblik over Martins modeller. Og samtidig kunne det nemt ende med en Gibson.
Reply
#15
(17-11-2015, 15:56)Michael Vajhøj Wrote: D-35'eren har rigtigt meget bas. Rigtigt meget. Det var også årsagen til at jeg solgte min. På den lange bane kunne jeg simpelthen ikke forenedes med så meget bas, selvom den til at starte med lyd rigtigt tiltalende - ligesom loudness-knappen på anlægget.

Disse tider spiller jeg udelukkende på min Maton EGB-808 TE, den er rar, men jeg drømmer stadig om en "høvle-wannabe-songwriter-guitar". 

Ved du, om du er i "dreaghtnought-land"? I den boldgade drømmer jeg stadig om en Hummingbird, der tiltrods for at den også har meget pas, stadig har et punch som jeg synes er meget tiltalende.

Ellers er J45'eren jo en dejlig guitar, som jeg har en eller anden mærkelig idé om, at du vil finde tiltalende... Prove me wrong. Big Grin

EDIT: Gibson J45 - forståes...

Jeg er born and raised i dreadnought-land, men er bestemt åben over for andre territorier. Som sagt er Martin 000-15 fristende, samtidig med at jeg lurer forsigtigt på Gibson SJ-200, så man kan roligt sige, at det er meget forskellige guitarer, der tiltaler mig. 

Jeg vil lægge mærke til, om D-35 også er for basset til mig, når jeg kommer i nærheden af en! Hummingbird er for mig det sikre (men måske lidt kedelige) valg. Dejlig, dejlig guitar, men jeg har mere lyst til noget andet. Hele Fløjls andet album er indspillet på en J-45, så den kender jeg vældig godt. Fantastisk lyd, men jeg vil gerne se, om der skulle være andet, der gør tricket :-)
Reply
#16
(01-12-2015, 11:50)Rasmus Wrote: Jeg spiller pt på en 000-18 fra 1963. Den er fed, og er til at komme i nærheden af. Ved denne her blev handlet til 13.000kr sidst

God pris! Den er inde i overvejelserne.
Reply
#17
Hvis du nu godt kan li noget der er lidt vintage (hvilket du kan), så vil jeg anbefale at prøve en HD-28v eller en D-18v hvis du skulle falde over dem. (12-15 brugt) De lyder begge rigtigt godt, og en HD-28v er nok det tætteste du kommer på NY. En D-18v er mere tør og hen mod en HB/Sheryl Crow, dog uden at være det. Jeg tilslutter mig dem der siger en D-35 har for meget bund. Ubrugeligt meget.

/Søren
Reply
#18
Tak, hermed noteret! Betyder v'et mon vintage?
So many assholes, so few bullets
Reply
#19
Tror det betyder Vældig dyr
Modded guitars were crap right out of the factory
Reply
#20
(28-12-2015, 12:32)Telemaster Wrote: Tak, hermed noteret! Betyder v'et mon vintage?

Ja vintage. Jeg har haft HD-28VS, og købte den brugt rimeligt billigt på en rejse i USA. Det var selvfølgeligt en lækker guitar, men efter min mening drejer alt sig om du er til Martin eller ej. Martins har rigtigt meget bass og fylde, og det er jo flot (og dyrt) amerikanskt håndværk når det er bedst. Men for mig var det ikke lige den rigtige guitar. Jeg kan godt lide en sprød og veldefineret top (bassen kan bassisten tage sig af), og Taylor har lige det. Som jeg ser det, så ville jeg ikke købe en dyr Martin hvis du primært vil bruge den i bandsammenhæng(bassen vil være væk alligevel). Men hvis du eller du går ud og performer solo, så ville det måske være præcis noget for dig. Men prøv først.
Reply




Users browsing this thread: 1 Guest(s)