Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
DarkoPage
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 551
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af DarkoPage »

Det her spørgsmål er nok til forstærker- og elektrikerGF'erne derude...

Jeg skal begynde på en uddannelse her til næste skoleår, og det skal i mit tilfælde selvfølgelig være noget der involverer elektronik og specielt noget omkring forstærkere, pedaler og hvad der nu ellers hører grejverdenen til (måske også radio, tv, osv.).

Så jeg vil egentlig spørge jer teknikere derude, hvad I er uddannede som? I tilfælde af at I ikke er selvlærte.

Desuden har jeg selv haft kig på nogle muligheder, og det der nok trækker mest i mig er:

1. Elektronik- og svagstrømsuddannelsen (på den linie der har speciale i radio-, tv- og fagteknik): <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsud ... erhvervsud ... lsen.aspx#</a><!-- m -->

2. Elektriker: <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsud ... erhvervsud ... riker.aspx</a><!-- m -->

Med hensyn til elektriker synes jeg bare det lyder lidt "bredt" i forhold til hvad man specialiserer sig i... Eller er jeg helt galt på den elektrikere?

Mange tak på forhånd!

Brugeravatar
Jake
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 459
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af Jake »

Elektrikeruddannelsen er meget bred, og den vil typisk putte dig i arbejde hvor du står for installation af el, data, mm.

Som elektrofagtekniker får du mere af det du kan bruge i "vores verden", men du bliver næsten med garanti ikke undervist i radiorørs egenskaber og funktion - det er der ikke på samme måde et marked for mere.

Personligt kan jeg kun sige, at du skal tage den uddannelse der interesserer dig mest. Det er et helvede at gå på noget man ikke brænder 100% for, og du bliver heller ikke lige så glad for arbejdet bagefter, da du jo kommer til at lave et eller andet "civilt", med mindre du er super heldig at lande i et af de få jobs der er i musikindustrien for den her slags arbejde, eller du selv etablerer dig som selvstændig.

Jeg har selv læst jura i 1 år, for da at starte på HA(dat) -> Cand.merc.it som var langt mere mig, da jeg også havde mulighed for at kombinere de ting jeg godt kunne lide på uddannelsen. Jeg arbejder p.t. på Christiansborg som særlig rådgiver, og er indstillet til et ph.d stipendiat på CBS eller ITU som jeg kan starte når det hele falder i hak.

Jeg håber dette hjalp lidt.

Mvh Jake
http://www.divineamps.com - OPDATERET - BASSMAN-REBUILD, RØR BOOSTER/BUFFER og andet nyt! :-)

DarkoPage
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 551
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af DarkoPage »

Jeg bumper lige den her... Ingen andre der har nogle erfaringer? ... Alwan, Reinau?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af Sasha »

Nu er der jo ingen af os almindeligt dødelige (Jeg tror også, at jeg godt tør tale på Reinaus vegne her), som kalder os selv "teknikere" - endsige har en uddannelse som sådan. Så vi er udelukkede fra at blande i det eksklusive kor.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

DarkoPage
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 551
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af DarkoPage »

Så må jeg vel spørge på en anden måde... Hvordan har du/I tilegnet jer jeres viden så?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af Sasha »

For mit vedkommende har jeg selv sat mig ind i sagerne igennem efterhånden 20-25 år. Men jeg skal nu ikke på nogen prale af at have andet end lige "krattet lidt i overfladen" - enhver anden påstand ville være en hån imod dem, som rent faktisk VED noget om disse ting. Så er jeg så så heldig at kende én eller to af dén slags mennesker, selv om de er en uddøende race.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af IkkeMig »

Nu er uddannelsen jo kun en ganske lille del af at komme til at arbejde med noget bestemt - det vigtige er at få job det rigtige sted, og dem er der ikke så mange af ;)

Jeg er selv uddannet elektronik-ingeniør og arbejder med lyd til daglig, så det er jo i hvert fald én vej at gå. Men uanset om du vælger den ene eller den anden vej, så vil det du lærer på en eventuel uddannelse kun være et grundlag for senere at lære mere om de helt specifikke ting, du kommer til at arbejde med. Og det er ikke helt nemt at finde et job, der involverer radiorør (selv om jeg er gammel nok til at have lært om dem i skolen...)

Men grundlæggende er der vel tre veje at gå, hvis du skal have noget med lyd og elektronik at gøre:

1) Du kan blive elektronikfagtekniker eller radio-tv-fagtekniker. Med disse uddannelser vil du have store muligheder for at finde en beskæftigelse med fx. reparation af elektronik, som er én indgangsvinkel til det. Der er også mulighed for at komme til at udvikle elektronik selv, men det er nok ikke helt så ofte, at man ender med det med disse uddannelser.

2) Elektronikingeniør. Her vil det noget oftere være i udviklingsprocessen, man kommer til at arbejde. Men der er ikke så satans mange jobs med udvikling af guitar-relaterede produkter i Danmark, så du ender nok i virkeligheden med at lave styringer til vindmøller eller cirkulationspumper. Men muligheden er der da ;)

3) En ingeniør- eller universitetsuddannelse indenfor digital signalbehandling. Flere og flere produkter i den her verden bliver digitale, så det er nok i virkeligheden sådan nogle folk, der bliver mest efterspørgsel efter. men det kræver at man er meget glad for matematik :lol:

Eller som mange gør: En kombination. Mange starter som fagtekniker og læser senere videre til ingeniør eller tager en universitetsuddannelse. Lige præcis i udviklingsjobs er det folk, man ofte er ganske glade for, da de først har fået den praktiske side på plads og senere lært en masse teori. Rene teoretikere kommer hurtigt til kort her ;)

Men der er jo mange faktorer i, hvad der er smart - hvis du har middelmådige karakterer i matematik er det jo fx. ikke en phd i signabehandling, du skal satse på, vil du gerne være teoretiker og opfinde nye ting fra bunden af vil du nok blive begrænset i dine karrieremuligheder som fagtekniker.

Men som sagt er det aldrig en dum idé at starte med en uddannelse som fx. radio-tv-fagtekniker, da man så altid har muligheden for en forholdsvis kort overbygning senere, hvis man vælger at blive mere teoretisk fokuseret...

kraen
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 55 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af kraen »

Og nogle tager en uddannelse i én retning og arbejder i en helt anden retning resten af livet.

DarkoPage
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 551
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af DarkoPage »

[quote="Turtle"]Nu er uddannelsen jo kun en ganske lille del af at komme til at arbejde med noget bestemt - det vigtige er at få job det rigtige sted, og dem er der ikke så mange af ;)

Jeg er selv uddannet elektronik-ingeniør og arbejder med lyd til daglig, så det er jo i hvert fald én vej at gå. Men uanset om du vælger den ene eller den anden vej, så vil det du lærer på en eventuel uddannelse kun være et grundlag for senere at lære mere om de helt specifikke ting, du kommer til at arbejde med. Og det er ikke helt nemt at finde et job, der involverer radiorør (selv om jeg er gammel nok til at have lært om dem i skolen...)

Men grundlæggende er der vel tre veje at gå, hvis du skal have noget med lyd og elektronik at gøre:

1) Du kan blive elektronikfagtekniker eller radio-tv-fagtekniker. Med disse uddannelser vil du have store muligheder for at finde en beskæftigelse med fx. reparation af elektronik, som er én indgangsvinkel til det. Der er også mulighed for at komme til at udvikle elektronik selv, men det er nok ikke helt så ofte, at man ender med det med disse uddannelser.

2) Elektronikingeniør. Her vil det noget oftere være i udviklingsprocessen, man kommer til at arbejde. Men der er ikke så satans mange jobs med udvikling af guitar-relaterede produkter i Danmark, så du ender nok i virkeligheden med at lave styringer til vindmøller eller cirkulationspumper. Men muligheden er der da ;)

3) En ingeniør- eller universitetsuddannelse indenfor digital signalbehandling. Flere og flere produkter i den her verden bliver digitale, så det er nok i virkeligheden sådan nogle folk, der bliver mest efterspørgsel efter. men det kræver at man er meget glad for matematik :lol:

Eller som mange gør: En kombination. Mange starter som fagtekniker og læser senere videre til ingeniør eller tager en universitetsuddannelse. Lige præcis i udviklingsjobs er det folk, man ofte er ganske glade for, da de først har fået den praktiske side på plads og senere lært en masse teori. Rene teoretikere kommer hurtigt til kort her ;)

Men der er jo mange faktorer i, hvad der er smart - hvis du har middelmådige karakterer i matematik er det jo fx. ikke en phd i signabehandling, du skal satse på, vil du gerne være teoretiker og opfinde nye ting fra bunden af vil du nok blive begrænset i dine karrieremuligheder som fagtekniker.

Men som sagt er det aldrig en dum idé at starte med en uddannelse som fx. radio-tv-fagtekniker, da man så altid har muligheden for en forholdsvis kort overbygning senere, hvis man vælger at blive mere teoretisk fokuseret...[/quote]

Mange tak for det gode svar! Men jeg bestemte mig faktisk her til aften... Og valget faldt faktisk på radio-tv-fagtekniker. Men det skal nok også lige siges at det ikke KUN er forstærkere, radiorør og andet "gammeldaws" elektronik jeg havde regnet med at arbejde med. ;) Alt det andet som det indebærer interesserer mig også og jeg havde faktisk regnet med at forstærkere osv. bare skulle være på hobbyplan til at starte med.

Med hensyn til ingeniøruddannelsen, så har jeg ikke en gymansiel uddannelse og netop det med det teoretiske matematik ville nok alligevel afskrække mig. :)

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af IkkeMig »

[quote="DarkoPage"]
Mange tak for det gode svar! Men jeg bestemte mig faktisk her til aften... Og valget faldt faktisk på radio-tv-fagtekniker.
[/quote]

Jamen held og lykke med det! Ud fra hvad du ellers har skrevet tror jeg, at det er et godt valg - så håber jeg bare først og fremmest på, at du finder en spændende praktikplads undervejs. Hvor i landet holder du til, og hvilken skole vil du gerne på?

[quote="DarkoPage"]
Med hensyn til ingeniøruddannelsen, så har jeg ikke en gymansiel uddannelse og netop det med det teoretiske matematik ville nok alligevel afskrække mig. :) [/quote]

Det smarte er jo netop, at hvis du senere får mod på at blive ingeniør i stedet, så er fagtekniker uddannelsen jo grundlag for at læse videre til ingeniør uden at skulle have en gymnasialuddannelse først. Så dørene er slet ikke lukkede for dig :)

Brugeravatar
AnotherDan
Gearfreak lærling
Indlæg: 793
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af AnotherDan »

[quote="kraen"]Og nogle tager en uddannelse i én retning og arbejder i en helt anden retning resten af livet.[/quote]

Hvilket fantastisk råd og bidrag til debatten - virkelig noget at stile efter :o
Bah

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="AnotherDan"][quote="kraen"]Og nogle tager en uddannelse i én retning og arbejder i en helt anden retning resten af livet.[/quote]

Hvilket fantastisk råd og bidrag til debatten - virkelig noget at stile efter :o[/quote]

Jeg tror ikke det var et råd, men blot en konstatering. Som måske kunne få Darkopage til at vælge med lidt mindre bævrende hånd, da det da er betryggende at vide, at én bestemt uddannelse ikke automatisk udelukker én fra alle andre job :)
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Telemaster
Gearfreak roadie
Indlæg: 1717
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af Telemaster »

[quote="AnotherDan"][quote="kraen"]Og nogle tager en uddannelse i én retning og arbejder i en helt anden retning resten af livet.[/quote]

Hvilket fantastisk råd og bidrag til debatten - virkelig noget at stile efter :o[/quote]

Jeg synes egentlig, som GodspeedDK, at det er et meget fint råd at have med i baghovedet. Der findes jo en del uddannelser, der med stor sandsynlighed fører til arbejdsløshed eller til arbejde med begrænset sammenhæng med uddannelsen. Dem kan man selvfølgelig vælge fra, men jeg synes egentlig, man skal vælge en uddannelse, man brænder for, selvom jobudsigterne er spinkle.
So many assholes, so few bullets

kraen
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 55 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af kraen »

Det var netop en tør konstatering. Jeg kender i øvrigt også mange, der efter endt uddannelse har ladet sig begrænse netop af deres uddannelse, selvom de har potentiale til meget mere.

Uddannelse åbner døre, men det gør fritidsaktiviteter (herunder musik) også. Og sammen åbner de endnu flere døre. Jeg ville bare være træt af at have uddannet mig til f.eks. lærer (hvilket er min plan), hvis nu drømmejobbet hos Apple bliver ledigt, men jeg ikke søger det, fordi jeg jo er lærer.

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af IkkeMig »

Jeg er enig i, at det ikke er et endeligt valg, når man tager en uddannelse. Men vil man gerne lave noget teknisk, så er det altså meget vigtigt at tage en uddannelse inden for et teknisk område.

Jeg kender mange ingeniører o.l. der er endt som skolelærere, ledere, økonomer, sælgere mv.

Men jeg kender kun én skolelærer, der er endt som ingeniør - og hun måtte hele uddannelsen igennem.

Så hvis man gerne vil noget teknisk, så må man tage en teknisk uddannelse. Ellers må man tage den senere - antallet af folk, der lever som teknikere uden at have en teknisk uddannelse er meget lavt...

Så jeg vil stadig sige, at fagtekniker-valget er rigtigt godt - som udgangspunkt. Jeg kender direktører for ganske store virksomheder, der er startet som teknikere. Men jeg kender ikke nogen økonomer, der er endt som teknikere...

DarkoPage
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 551
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Valg af uddannelse (musikgrejsrelateret)

Indlæg af DarkoPage »

[quote="Turtle"][quote="DarkoPage"]
Mange tak for det gode svar! Men jeg bestemte mig faktisk her til aften... Og valget faldt faktisk på radio-tv-fagtekniker.
[/quote]

Jamen held og lykke med det! Ud fra hvad du ellers har skrevet tror jeg, at det er et godt valg - så håber jeg bare først og fremmest på, at du finder en spændende praktikplads undervejs. Hvor i landet holder du til, og hvilken skole vil du gerne på?

[quote="DarkoPage"]
Med hensyn til ingeniøruddannelsen, så har jeg ikke en gymansiel uddannelse og netop det med det teoretiske matematik ville nok alligevel afskrække mig. :) [/quote]

Det smarte er jo netop, at hvis du senere får mod på at blive ingeniør i stedet, så er fagtekniker uddannelsen jo grundlag for at læse videre til ingeniør uden at skulle have en gymnasialuddannelse først. Så dørene er slet ikke lukkede for dig :) [/quote]

Jeg bor i nord-/midtjylland, men det bliver højst sandsynligt i Aalborg jeg skal gå, da jeg også skal på MGK deroppe. Der er bare en ting der undrer mig med hensyn til Technology College Aalborg, og det er at man ikke kan vælge et speciale (i mit tilfælde som radio-tv-fagtekniker), hvilket man f.eks. kan på Mercantec i Viborg (midtjylland). Så jeg er måske lidt bekymret for at det bliver lidt for bredt til min smag, men jeg ringer i hvert fald lige derop og hører lidt mere om det, da jeg synes deres hjemmeside er lidt forvirrende på nogle punkter.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen