Heavy metal music has negative impacts on youth

[Anonym]

Heavy metal music has negative impacts on youth

20 Oct 2011

Young people at risk of depression are more likely to listen habitually and repetitively to heavy metal music. University of Melbourne researcher Dr Katrina McFerran has found.
More information:

Dr Katrina McFerran: T: +613 8344 7382 E: <!-- e --><a href="mailto:k.mcferran@unimelb.edu.au">k.mcferran@unimelb.edu.au</a><!-- e -->
Ingrid Sanders (Media Unit): T: +613 8344 3845 M: 0408 112 728 E: <!-- e --><a href="mailto:ingrid.sanders@unimelb.edu.au">ingrid.sanders@unimelb.edu.au</a><!-- e -->
Subscribe

Young people at risk of depression are more likely to listen habitually and repetitively to heavy metal music. University of Melbourne researcher Dr Katrina McFerran has found.

A senior lecturer in Music Therapy at the Melbourne Conservatorium of Music, Dr McFerran is immersed in a new study that aims to find out why some young people use heavy metal music in a negative way.

By conducting in-depth interviews with 50 young people aged between 13 and 18, along with a national survey of 1000 young people, Dr McFerran is looking to develop an early intervention model that can be integrated into schools to impact positively before behavioral problems occur.

“The mp3 revolution means that young people are accessing music more than ever before and it’s not uncommon for some to listen to music for seven or eight hours a day,” she said.

“Most young people listen to a range of music in positive ways; to block out crowds, to lift their mood or to give them energy when exercising, but young people at risk of depression are more likely to be listening to music, particularly heavy metal music, in a negative way.

“Examples of this are when someone listens to the same song or album of heavy metal music over and over again and doesn’t listen to anything else. They do this to isolate themselves or escape from reality.

“If this behavior continues over a period of time then it might indicate that this young person is suffering from depression or anxiety, and at worst, might suggest suicidal tendencies.”

Dr McFerran said parents should be aware of their children’s music listening habits, pick up on early warning signs and take early action.

“If parents are worried, they should ask their children questions like – how does that music make you feel? If children say the music reflects or mirrors the way they feel then ask more about what the music is saying,” she said.

“If listening doesn’t make them feel good about themselves, this should ring alarm bells. Alternatively, if parents notice a downturn in their child’s mood after listening to music this is also a cause for showing interest and getting involved.”

As part of her study Dr McFerran is seeking input from young people, particularly those who suffer from depression and anxiety to better understand the affects of heavy metal. She is also interested in hearing from parents along with their teenagers.

[CobraPizza]

Bollocks... Typisk australsk, det var også nogen fra Sydney Uni, der mente at headbanging skadede hjernen.. Har de overvejet at Heavy også har den modsatte effekt? og at al musik (her taler vi om ordentlig musik, Bieber, Spears etc. ekskluderet) kan have den effekt. Jeg tror heller ikke det er en helt rask person der lytter til depri-blues 8 timer hver dag..

[eitreach]

Making teenagers depressed is like shooting fish in a barrel.

Anyhow, hvis jeg ikke havde haft mit mørkemusik at forsvinde i i mine teenageår, om det så var Nick Cave eller Opeth, var jeg sgu da først begyndt at skyde vildt omkring mig med hvad jeg nu havde ved hånden.

Things haven't changed much on that front, really..

[K-P]

Jeg føler mig mere deprimeret efter, at jeg er begyndt at lytte til klassisk og electronica også.

[Anonym]

Jeg erindrer, at Def Leppards Pyromania, nærmest var klistret fast til pladetallerkenen, da den udkom. 1983 var et udsøgt godt år. Ikke spor deprimerende.

[GodSpeedDK]

[quote="SustainerPlayer"] 1983 var et udsøgt godt år. Ikke spor deprimerende.[/quote]

Sjovt .. af alle de år jeg har levet, er lige netop 1983 dog det værste. Min mor døde af kræft, min far sprang ud som full-blown alkoholiker, jeg var indlagt for første (og indtil videre eneste) gang på hospitalet, Def Leppard var igen på spil, Björn Borg smed ketcheren i ringen, KiSS smed make-up'en, McDonald's introducerede McNuggets ... alt i alt et år, der meget gerne måtte slettes fra historiebøgerne, hvis I spørger mig.

[Anonym]

[quote="GodSpeedDK"]
Sjovt .. af alle de år jeg har levet, er lige netop 1983 dog det værste. Min mor døde af kræft, min far sprang ud som full-blown alkoholiker, jeg var indlagt for første (og indtil videre eneste) gang på hospitalet, Def Leppard var igen på spil, Björn Borg smed ketcheren i ringen, KiSS smed make-up'en, McDonald's introducerede McNuggets ... alt i alt et år, der meget gerne måtte slettes fra historiebøgerne, hvis I spørger mig.[/quote]

Jeg kan godt se, at i lyset af ovenstående, så vil informationen om, at vi i 1983 nogle gange måtte drikke vores Pisang Ambon ved stuetemperatur, fordi vi løb tør for isterninger, ikke rigtigt række til et depri-battle.

Det var dog alligevel en lille eksklusiv skare, der kunne blive depri over, at Def Leppard _igen_ udgav et album, i betragtning af, at deres tidligere udgivelser ikke ligefrem var kommercielle succeser kendt af den brede befolkning.

Jeg påstår ikke, at 1983 var et godt år for alle. De fleste kan jo desværre nok fremkomme med nogle årstal, man gerne ville kunne glemme hurtigt.

Det var mere set i relation til trådens emne!

Jeg vil, ganske uvidenskabeligt, stadig tro på, at depressionens kilde skal findes andre steder end i musikgenren. Selvom jeg godt tror på, at "depressions"-musik tit vil være et stykke fra standard happy-pop-hvad-der-nu-danses-til-i-øjeblikket-musik - det giver vel næsten sig selv?

[K-P]

[quote="SustainerPlayer"]
Jeg vil, ganske uvidenskabeligt, stadig tro på, at depressionens kilde skal findes andre steder end i musikgenren. Selvom jeg godt tror på, at "depressions"-musik tit vil være et stykke fra standard happy-pop-hvad-der-nu-danses-til-i-øjeblikket-musik - det giver vel næsten sig selv?[/quote]

Jeg bliver egentlig mere deprimeret af det der dansemusik end musik, der forsøger at være trist.

[eitreach]

Og anyhow.. Den mest triste musik synes oftest også at være den smukkeste. Jeg er helt nede med det her is truth beauty and is beauty truth-business. I like to think that it is.

[Anonym]

Spørgsmålet er ikke, hvilket musik man bliver deprimeret af at høre.

Spørgsmålet er, hvilket musik man hører, når man er deprimeret?

Og vil f.eks en typisk disco/party/halløj-i-Skagen-og-på-Paradise-Hotel-tøs, der får en depression, straks downloade noget Korn eller Bolt Thrower og lade det kører i konstant repeat på hendes Hello Kitty-mp3-afspiller?

Måske alt er på hovedet i Australien?