Underlig sms vedr. salgsannonce på dba

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
Søren
Still Got The Blues
Indlæg: 295
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Underlig sms vedr. salgsannonce på dba

Indlæg af Søren »

Har den her Suhr Standard til salg på dba. Og nu har jeg lige fået en sms, hvor min telefon for det første "kender" afsenderen som hedder "ruth.lsmith" og sms'en siger:

Hi
Is your Musikinstrumenter on dba ads stiil available for sale? email me here <!-- e --><a href="mailto:captaindonna54@hotmail.com">captaindonna54@hotmail.com</a><!-- e -->

Med stavefejl og the julekalender-engelsk og det hele. Jeg kan IKKE svare tilbage på sms'en. Virker det ikke lidt lusket? Jeg har ikk skrevet nogen mail endnu.


Brugeravatar
k_50
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 428
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Underlig sms vedr. salgsannonce på dba

Indlæg af k_50 »

Jeg fik den samme for en times tid siden, og undrede mig til at starte med lidt over hvilken af mine 3 annoncer, damen mente. Så besluttede jeg mig for, at det nok var et Nigeriabrev.

Support DBA
Himmelhund
Indlæg: 1
Tilmeldt: 12 years ago
Kontakt:

Re: Underlig sms vedr. salgsannonce på dba

Indlæg af Support DBA »

Hej Søren,

Vi oplever desværre at de såkaldte 'Nigeria'-svindler til tider benytter direkte kontakt via sms - Her vil du typisk ikke kunne se nogen afsendermobilnummer, men bliver henvist til at kontakt køberen via en mailadressen.

Hvis man indleder en dialog med dem, ender det som regel med, at man modtager et falsk bevis for, at de har overført pengene til ens konto via en anerkendt bank ell. Western Union. Hvis man afsender varen, modtager man aldrig efterfølgende betalingen. Dette er alt sammen lavet meget professionelt og cirkulerer desværre mange steder på nettet.

Heldigvis har vi meget stor succes med at beskytte vores brugere mod disse svindlere, og kun en meget lille del af henvendelserne når igennem til vores site. Når dette sker, bliver vi dog straks alarmeret og disse henvendelser stoppes hurtigt herfra. Dette er også allerede sket for personen, som har kontaktet dig.

Vi arbejder konstant på forbedringer af disse filtrer. Disse svindlere er dog meget dygtige til det de gør, og derfor er det desværre ikke muligt blot at blokere på ip-adresser fra f.eks. Nigeria. De generer blot dynamiske ip-adresser, som kommer fra andre lande – F.eks danske ip-adresser.

Kendetegn for disse typer henvendelser er:
- Henvendelsen er ofte på engelsk eller et meget dårligt dansk, der bærer præg af at være oversat i Google Translate
- Varen skal altid sendes til udlandet
- Pas på hvis køber hævder at have indbetalt for meget til f.eks. transport og efterfølgende beder dig tilbagebetale restbeløbet
- Ønsker varen sendt straks og sender kvitteringer på at pengene er overført – Disse kvitteringer er falske. Du bør derfor aldrig sende varen før du kan se at pengene er indgået på din bankkonto
- Ved sms-henvendelser vil der typisk ikke være noget afsendernummer oplyst, men kun en e-mailadresse som du skal skrive til

Disse henvendelser kan komme både på mail og via sms.

Hold dig løbende orienteret i vores Sikkerhedscenter, hvor vi også giver dig gode råd til en sikker handel: <!-- m --><a class="postlink" href="http://sikkerhed.dba.dk/">http://sikkerhed.dba.dk/</a><!-- m -->

Oplever du igen mistænkelig adfærd, eller er du i tvivl om en køber er reel, så kontakt endelig Support på <!-- e --><a href="mailto :s upport@dba.dk">support@dba.dk</a><!-- e --> - Så undersøger vi gerne sagen.

Med venlig hilsen

Lene Kristensen
Support DBA

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen