Nyt fra cirkus Tingfinder

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

Efter en ganske vellykket indspilningsssesion, garneret med et helt absurd surrealistisk (på den virkelig ufede måde) efterspil, er det nu lykkes mit band og jeg at få tre demonumre på gaden. Det tog også kun 6 måneder ... :s leeping-yellow:

Mix-kvaliteten er måske ikke den bedste, og havde tid ikke været penge, havde et enkelt eller 18 bedre takes, flere steder, nok gjort lytteoplevelsen bedre. Men det lyder trods alt bedre nu, end før AnotherDan havde fingre i det, så tak til ham for det :thumbup:

<!-- m --><a class="postlink" href="http://www.bandbase.dk/Tingfinder/">htt ... finder/</a><!-- m --> (det er, til alles store overraskelse, de numre, der hedder "demo, aug. '11" bagefter, som er de nye).

Kommentér endelig løs! ... det kan ikke ændres nu :D
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
GuitaRasmus
Gearfreak roadie
Indlæg: 1348
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GuitaRasmus »

Umiddelbart rigtig gode melodier - der er nogle tekstmæssige ting, som jeg ville have gjort anderledes, men i det store hele er det superfedt - især når det er på dansk!

Arrangementmæssigt er der mange gode ideer - men som du selv skriver, kunne nogle ting godt have været taget om. Guitaren stemmer ikke helt overalt, og det sejler lidt i timingen rundt omkring - dog ikke super kriminelt. Har I overvejet at få et keyboard med? Jeg synes det er super oplagt til jeres lyd.

I det store hele rigtig fedt - jeg ville se jer live. Fedt med dansk originalt pop. :-)
"Lyder den ikke lidt forkølet, sådan en Les Paul?"

"Eric Johnson kan høre, om ham der viklede pickupperne, havde boxershorts eller tights på den dag".

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af IkkeMig »

Først og fremmest synes jeg, at det er rigtigt fed musik - jeg glæder mig til mere fra jeres side :)

Men lydkvaliteten er ikke helt i top - især er det synd, at man flere steder ikke kan høre hvad sangerinden synger. enkelte steder bliver hun simpelthen overdøvet men for det meste er lyden så præget af hårde hvislelyde på hendes S'er og T'er, at det gør det til en blandet fornøjelse at lytte til :(

Men musikken har masser af potentiale, så når nu i vinder i lotto og får lavet nogle bedre indspilninger af det, så skal det nok blive rigtigt godt :)

Brugeravatar
AnotherDan
Gearfreak lærling
Indlæg: 793
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af AnotherDan »

Skal lige nævnes jeg bare har lavet en hurtig hjemme Master for Mikkel da der var forskel i niveauerne på sangene. mixet var ikke imponerende.

Guitaren i suk ødelægger oplevelsen af sangen for mig, den harmonere slet ikke, og de to guitarer virker som om de spiller imod hinanden istedet for med.

Jeg tror til gengæld det kan blive fedt hvis der var nogle der stillede nogle krav til jer undervejs.
Bah

Anonym
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3505
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af Anonym »

Tror I har fat i noget her. Men ja - et strammere udtryk ville nok hjælpe - selvom stilen vel også skal være lidt "flagerende"?

Ja - hvad ved jeg :D

Men mer tuner.


Starcaster
Still Got The Blues
Indlæg: 287
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af Starcaster »

Jeg kan rigtig godt lide ideen, men ville ønske det var lidt mere rådt. Men det passer nok ikke til stilen ? Det er sådan lidt "stift" i akkord rundgangene, ved ikke hvordan jeg ellers skal forklare det. Men masser af potetiale og jeg kan rigtig godt lide at det er på dansk! Keep it up! :clap:

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

Tak for de fine kommentarer. Og tak for kritikken - der er en hel del at tage til efterretning, til de næste indspilninger :)

Vi er desværre ikke just hjemmevante i et studie, nogen af os, så alene det at få et hæderligt udgangspunkt ned "på bånd", viste sig at være noget af en udfordring. Og så skal det siges, at det i virkeligheden kun er nogle "rå-mix" (laaaang, og meget træls historie), som Dan har forsøgt at masterere på - ikke verdens nemmeste opgave! Men vi vurderede, at det kunne gå an som demo, når nu alternativet var at have ingenting.

@GhitaRasmus: Vi havde keyboard med lige i starten, men da han ikke gad spille med os længere, blev vi enige om, det måtte være nok med to guitarer. Vi arbejder i forvejen med at "rydde op" i lydbilledet, så et ekstra instrument ville ikke gøre megen gavn lige pt.

@Turtle: Som sagt, så er der tale om mastererede "rå-mix", så vi kunne også godt selv have tænkt os, at lyden var bedre. Vores sangerinde har meget tendens til diverse smaske- og hvislelyde, og det var f.eks. én af de ting, det kunne have være rart, at kunne få gjort noget ved i mixet.
Vi er i øvrigt i gang med at skrive ansøgning til KODA's båndmidler, og kaster det nogle skejsere af sig, så satser vi på at få lavet nogle superduper indspilninger.

@AnotherDan: Én af de mange lektier vi har lært gennem denne indspilning har været, at det netop kunne være rigtig fedt at indspille hos én, der gav sit besyv med, uden at lægge fingre imellem. Man bliver sgu tit lullet lidt ind i sin egen lille verden, og når nu målet er, at man gerne vil have andre til at synes om det også, så er det jo ikke så skide heldigt.

@Hans: Nu nævner du også noget med tunings-problemer ... jeg kan ikke høre det? (Men nu er absolut gehør bestemt heller ikke noget, jeg vil være bekendt at skrive på mit C.V. :oops: )

@Swampthing: :thumbup:

@Starcaster: Hvordan "stift"? Den tekniske udførelse, eller kompositionen?

Fyr endelig bare løs, hvis I har mere på hjerte. Det kunne jo være, det kunne hjælpe til at gøre næste demo bedre :)
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
GuitaRasmus
Gearfreak roadie
Indlæg: 1348
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GuitaRasmus »

Nu må jeg jo hellere lige starte med at bede dig om ikke at kalde mig Ghita, søde Mikkeline. ;-)

Tuningproblemer er sådan lidt hist og pist. Det lyder lidt som om guitarerne stemmer efter tuneren, men ikke helt ifht. tonearten. Jeg justerer ofte stemningen alt efter hvilken tonerart jeg spiller. F.eks. lyder C-dur helt fint stemt efter en tuner, det gør G-dur som regel også, men til A-dur og D-dur skal stemningen lige justeres lidt. Det bliver mere tydeligt end ellers, når man indspiller.

Mht. keyboard, så kunne det måske være en idé hvis en af jer kunne spille keys på nogle numre, eller evt. bare få en med, når I indspiller? Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes klart der burde noget keys på de numre - de tigger næsten efter det.

Prøv evt. at tjekke dem her ud - de minder på nogle punkter meget om jer i udtryk - for evt. inspiration. Det er Kim Larsen Jam'ets trommeslagerens andet band: <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.myspace.com/villadanmark">ht ... danmark</a><!-- m -->
"Lyder den ikke lidt forkølet, sådan en Les Paul?"

"Eric Johnson kan høre, om ham der viklede pickupperne, havde boxershorts eller tights på den dag".

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="GuitaRasmus"]Nu må jeg jo hellere lige starte med at bede dig om ikke at kalde mig Ghita, søde Mikkeline. ;-)
[/quote]

Undskyld ...

:D

[quote="GuitaRasmus"]
Tuningproblemer er sådan lidt hist og pist. Det lyder lidt som om guitarerne stemmer efter tuneren, men ikke helt ifht. tonearten. Jeg justerer ofte stemningen alt efter hvilken tonerart jeg spiller. F.eks. lyder C-dur helt fint stemt efter en tuner, det gør G-dur som regel også, men til A-dur og D-dur skal stemningen lige justeres lidt. Det bliver mere tydeligt end ellers, når man indspiller.
[/quote]

Hmmm ... jeg kan stadig ikke høre det, men hvis flere ligefrem bider mærke i det, er det selvfølgelig noget vi må være opmærksomme på, til en anden gang :think:

[quote="GuitaRasmus"]Mht. keyboard, så kunne det måske være en idé hvis en af jer kunne spille keys på nogle numre, eller evt. bare få en med, når I indspiller? Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes klart der burde noget keys på de numre - de tigger næsten efter det.

Prøv evt. at tjekke dem her ud - de minder på nogle punkter meget om jer i udtryk - for evt. inspiration. Det er Kim Larsen Jam'ets trommeslagerens andet band: <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.myspace.com/villadanmark">ht ... danmark</a><!-- m -->[/quote]

Mjaeh. Mjoeh. Forskellen på os og dem, som jeg hører det, er at VillaDanmark er mere rendyrket pop, end dét vi sigter mod. Vi vil hellere lægge os et sted mellem pop og rock, og derfor giver det i mine ører bedre mening, at have to guitarer, end guitar og keyboard. Så vi ender som en slags "rockband, der spiller pop". Eller det er i hvert fald målet.

Men dermed ikke sagt, at keyboards ikke kan forekomme i rockmusik, og vi har da også leget med tanken, men det vil i så fald være på meget få udvalgte steder.
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Anonym
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3505
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af Anonym »

Det er sgu da meget godt.. det skæve/naive guitarspil gør musikken IMO nærværende og interessant..Sangerinden er råfed når hun gir den gas...

Er det Andreas på tønder?

Brugeravatar
Morten M
Gearfreak lærling
Indlæg: 737
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af Morten M »

Det vigtigste er, når der er en rød tråd gennem alle numre. At det ikke lyder som 3 forskellige band på 3 forskellige kompositioner. På det punkt er demoen vellykket.
Kan godt li lead vokalen. Og bruget af sproget er sjovt og anderledes.
Masteringen er god, selvom det lyder hårdt/skærende. Især når der er tale om et råmix.
<!-- m --><a class="postlink" href="https://www.facebook.com/TundraStudio"> ... aStudio</a><!-- m -->
<!-- m --><a class="postlink" href="https://www.facebook.com/pages/Fairytal ... s/Fairytal ... 0049079203</a><!-- m -->

Brugeravatar
gajda
Smoke On The Water
Indlæg: 96
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af gajda »

Jeg kan rigtig godt lide melodien og arrangementet af "Zyklon B". Men jeg kan altså næsten ikke høre, hvad der bliver sunget i omkvædet.
Og det er måske meget godt, for jeg synes bestemt, jeg hører noget i retningen af "Der kan man bare se, en jø-øde opfandt Zyklon B" (resten fortaber sig). For det første kan jeg slet ikke finde på en sammenhæng, hvor den sætning ikke ville være - æhm... lad os sige - problematisk - men det er naturligvis smag og behag, så den lader vi ligge. Derudover (og her tager historikeren i mig så over, beklager:-), så antager jeg, at det er en reference til den udbredte myte, at det var Fritz Haber, der opfandt Zyklon B. Fritz Haber var ganske rigtig født jøde (konverterede dog senere i livet til kristendommen), og han var på mange måder et evil genious; blandt hans mange frembringelser var sennepsgas, som blev flittigt brugt under første verdenskrig - men lige Zyklon B, det var ikke hans værk.
Nuvel, jeg kan have hørt forkert, det håber jeg næsten.
We all came out to montreux, on the lake geneva shoreline

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="Hapsall"]Det er sgu da meget godt.. det skæve/naive guitarspil gør musikken IMO nærværende og interessant..Sangerinden er råfed når hun gir den gas...

Er det Andreas på tønder?[/quote]

Nope. Andreas er kommet med efter disse indspilninger.
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="gajda"]Jeg kan rigtig godt lide melodien og arrangementet af "Zyklon B". Men jeg kan altså næsten ikke høre, hvad der bliver sunget i omkvædet.
Og det er måske meget godt, for jeg synes bestemt, jeg hører noget i retningen af "Der kan man bare se, en jø-øde opfandt Zyklon B" (resten fortaber sig). For det første kan jeg slet ikke finde på en sammenhæng, hvor den sætning ikke ville være - æhm... lad os sige - problematisk - men det er naturligvis smag og behag, så den lader vi ligge.[/quote]

Omkvædet lyder:

"Der kan man bare se
En jøde opfandt Zyklon B.
Men hvordan og hvorfor
Kommer det mig ved?"

Hvor det "problematiske" i dét skulle være, kan jeg ikke rigtig få øje på??

[quote="gajda"]Derudover (og her tager historikeren i mig så over, beklager:-), så antager jeg, at det er en reference til den udbredte myte, at det var Fritz Haber, der opfandt Zyklon B. Fritz Haber var ganske rigtig født jøde (konverterede dog senere i livet til kristendommen), og han var på mange måder et evil genious; blandt hans mange frembringelser var sennepsgas, som blev flittigt brugt under første verdenskrig - men lige Zyklon B, det var ikke hans værk.
Nuvel, jeg kan have hørt forkert, det håber jeg næsten.[/quote]

Jeg valgte bevidst ikke at tjekke de historiske facts før efter jeg havde skrevet teksten færdig, da det netop var den "halve vind", jeg havde hørt, som jeg ville gengive i teksten. De facts jeg så fandt, havner så et sted midt imellem hvad du siger, og hvad jeg havde hørt: "During the 1920s, scientists working at [Fritz Haber's] institute developed the cyanide gas formulation Zyklon B".

... men det er i virkeligheden også lige meget - mine tekster har aldrig været ment som historisk korrekte afhandlinger :)
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
gajda
Smoke On The Water
Indlæg: 96
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af gajda »

[quote="GodSpeedDK"]

Hvor det "problematiske" i dét skulle være, kan jeg ikke rigtig få øje på??

[/quote]

Nej, hvis du havde, havde du jo næppe skrevet det :D

Det er sikkert bare mig, der er for fintfølende og/eller har "læst" din tekst udenfor kontekst, men i min verden er den slags altså et følsomt emne, hvor man bør træde varsomt og have sine facts i orden. YMMV.
We all came out to montreux, on the lake geneva shoreline

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="gajda"]YMMV[/quote]

Tilsyneladende, ja :)
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af GodSpeedDK »

Hvis man har lyst til at følge lidt med i, hvad vi render og laver, så kan man jo også 'like' vores side på Facebook :) : <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.facebook.com/Tingfinderband" ... derband</a><!-- m -->
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
Barf
Gearfreak roadie
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Nyt fra cirkus Tingfinder

Indlæg af Barf »

Jada! :thumbup:

Det er da bare helt i orden, Mikkel. Fede idéer, fedt udtryk (rockband der spiller pop synes jeg egentlig er fint rammende) og fed attitude. At resultatet af indspilningerne så måske er blevet helt, som I ønskede det, er bare en lektie til næste gang (har selv haft den lektie for :) ). Jeg synes bestemt sagtens, I kan være bekendt at udsende det som demomateriale.

Mht. til at det ikke stemmer nogle steder, så kan jeg godt følge det. I fx "Tom er fuld" lyder den første akkord i introen (og senere) ikke helt ren, og den ene tone i melodien lyder også lidt "pitchy". Ikke noget der skærer voldsomt i ørerne, men den er ikke helt lige i skabet, og det forekommer flere forskellige steder.

Jeg synes heller ikke I skal have klaver på, for der er masser at arbejde på med det, I har. Når du nu siger, at I gerne vil rydde lidt op i lydbilledet, så synes jeg "melodi"-guitaren godt kan skæres lidt. Der er virkelig mange stykker i jeres numre, hvor der skal spilles en lille melodi/riff/tema, og når der er så mange af dem, så er det svært at vide, hvornår man skal "lytte" efter det. Selvom det selvfølgelig er et vigtigt element, så er det altså ikke en dødshandling at lade to guitarer spille nogenlunde det samme i enkelte passager. Tværtimod kan det være en skidegod idé at få noget ekstra frem, give plads til andre elementer osv.

Mvh Jonas

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen