Til ballefolket - pauser?

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
Brugeravatar
Barf
Gearfreak roadie
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Barf »

Hej folkens (nok mest henvendt til jer, som spiller balle)

Jeg kan mærke på mig selv, at jeg bliver ramt af en mindre grad af stress og utålmodighed, hver gang der går mere end 5 sekunder mellem to numre, når vi er ude og spille. Vi har et par numre, som går direkte over i et nyt, og her er selvfølgelig ingen pause. Men langt de fleste har jo en slutning, så skal der måske lige skiftes lyd på keyboardet, skiftes guitar, drikkes lidt vand eller øl, tages en akustisk guitar på eller lign., inden det næste nummer starter.
Og det er netop her, jeg tit synes, vi bruger for lang tid.

Men er det bare mig, der overreagerer her? Der skal selvfølgelig også være lidt "luft", men hvornår bliver det for meget? Skal man udfylde denne "luft" med snak til publikum, eller er det rart lige at få hvilet ørene fuldstændigt omend kortvarigt? Hvad er praksis, når I er ude og spille?

Mvh

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af GodSpeedDK »

Jeg spiller godt nok ikke røvballe, men jeg har dog en del gange været i "den modtagende ende", til div. fester, og jeg kan godt følge dig. Der skal helst være et kontinuerligt flow i det. Men pauserne er også vigtige, så man lige kan nå at hilse af med sin dansepartner, og undskylde de mange toiletbesøg med "det må være noget med dén rejecocktail ..."

Dog synes jeg ikke, at et balleorkester skal snakke mellem numrene, med mindre der er noget at sige. Der findes nogle frontmænd/-kvinder, der er supergode til at entertaine mellem numrene, og de skal ikke holde sig tilbage, men hvis man, som flertallet, ikke kan finde på andet, end hvad næste nummer hedder, o.l., så foretrækker jeg stilhed.
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Sasha »

Ethvert orkesters kvalitet bedømmes på, hvor hurtigt de kan gå fra det ene nummer til det næste. Det ved enhver!
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af GodSpeedDK »

Jeg hører din sarkasme, men må minde om, at der er tale om balle-musik, så ... du har ret! :D
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
Max Power
Johnny B. Goode
Indlæg: 126
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Max Power »

[quote="Sasha"]Ethvert orkesters kvalitet bedømmes på, hvor hurtigt de kan gå fra det ene nummer til det næste. Det ved enhver![/quote]

Det må så være derfor, Ramones var Verdens bedste band :)

EDIT:....og et eftertragtet balle-orkester

DarkoPage
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 551
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af DarkoPage »

I starten synes jeg også vi havde det samme problem i bandet, og jeg blev også selv utålmodig hvis der gik mere end et par sekunder mellem numrene. De næste par gange vi havde været ude og spille, efter vi havde taget det op i bandet, var der næsten ingen pause mellem numrene. Men det virkede heller ikke rigtig at spille det på den måde. Det føltes lidt som om at vi bare skulle havde det overstået.

Jeg tror man skal finde en gylden mellemvej. Nogle numre skal man bare springe videre til det næste og andre kan man godt lige ta' et par sekunder og evt. snakke lidt med publikum. Det kommer an på så meget. Jeg tror at vi nu gør det på den måde, at hvis der er mange på dansegulvet, så skynder vi os videre for at holde publikum på gulvet. Og omvendt, hvis størstedelen er på vej væk for at holde en pause, så holder vi også lidt ekstra pause mellem numrene. Dertil hjælper det også at have et godt set, der er godt planlagt.

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Smittefar »

Vi har virkelig arbejdet på at nedbringe tiden mellem numrene - jeg tror 30 sekunder er det maksimale, vi accepterer, ellers falder der brænde ned. Som regel prøver vi at skifte nummer på 10 sekunder. Det betyder blandt andet, at jeg altid har fuldstændigt styr på, før et nummer slutter, om jeg skal skifte guitar før næste nummer - Hvis jeg skal så er mit guitarskift igang samtidig med sidste tone i nummeret. Og så kan jeg faktisk godt skifte på under 10 sekunder. På samme måde skal vores pianist være forberedt på de lyde, han skal bruge i næste nummer, og han har også efterhånden fået lært at skifte på 10 sekunder. Vores mandlige sanger er meget god til at fylde tiden ud med ligegyldig snak - Total stilhed fra bandet duer ikke rigtig for mig.
Modded guitars were crap right out of the factory

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af IkkeMig »

Jeg har aldrig været ballemusiker sådan fast, men jeg har afløst som bassist i et balleband en del gange efterhånden. Og når jeg er med, så tager tingene jo lige lidt længere tid - jeg skal tit lige spørge om noget med det næste nummer e.l. som man undgår, hvis man har øvet mere sammen.

Jeg synes tit, jeg har kunnet mærke, at når der lige er gået lidt længere tid, så bliver folk utålmodige. Folk, der stod og lignede nogen, der ville blive på dansegulvet når alligevel at sige tak for dansen og dem, der bliver tilbage, oplever lidt "pinlig tavshed".

De 30 sekunder er rigtigt lang tid, så med mindre, man har en, der er god til at udfylde tiden, så tror jeg man skal gøre meget for at undgå at komme derop - og det tror jeg nu også, at dem, jeg har spillet med, var ret gode til. Der er trods alt styr på tingene, når det er ham, der kun har én bas med, der kan nå at forsinke dem ;)

Brugeravatar
Michael Vajhøj
Gearfreak groupie
Indlæg: 886
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Michael Vajhøj »

[quote="Smittefar"] Vores mandlige sanger er meget god til at fylde tiden ud med ligegyldig snak - Total stilhed fra bandet duer ikke rigtig for mig.[/quote]
Uden at glorificere mig selv er jeg enig med Kristian, med den tilføjelse at det er mig... Altså pauser er fine nok, og jeg kan ikke fordrage folk der står og siger "Nu spiller vi XXX af XXX"
Jeg plejer at udfylde de pauser der måtte være med små anekdoter - og mærkværdige historier... Jeg læser rigtigt mange aviser, så der er altid et eller andet man kan snakke om, så man ved hjælp af en lille røverhistorie kan få til at relatere sig til den sang man skal spille - hvis det da er det man lige har lyst til... Ellers bruger jeg også tid på bare at snakke om ligegyldige ting som "alufælge, kvinder og natmad"...

Vi spiller for at underholde - hvis man har noget underholdende at sige skal man fortælle det... Hvis ikke, skal man ikke...
RoadHigh.dk

Loomer
Gearfreak roadie
Indlæg: 1118
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Loomer »

Alternativt kan man gøre som vi gjorde i Hexis.

Bare stå og feede i et par minutter mellem sangene.

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Til ballefolket - pauser?

Indlæg af IkkeMig »

[quote="Loomer"]Alternativt kan man gøre som vi gjorde i Hexis.

Bare stå og feede i et par minutter mellem sangene.[/quote]

Jeg troede at det VAR sangene...

Loomer
Gearfreak roadie
Indlæg: 1118
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Loomer »

Skarpt observeret Claus!

Trommeslageren i mit nye band sagde det meget sjovt, og ustyrligt diplomatisk, om da han hørte Hexis' EP igennem: "Ja, det der "catchy" riff det venter man lidt længe på..."

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Sasha »

Jeg synes - selv om jeg faktisk aldrig har hørt dem - at de dér Hexis virker som et meget inspirerende (balle?)orkester, som har fat i den lange ende.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
FunkyValle
Gearfreak lærling
Indlæg: 647
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af FunkyValle »

Et balleorkester er basalt set en live-jukeboks og derfor er pauser mellem numrene noget, der skal elimineres mest muligt.
Vi er der for at underholde med musik - ikke med stilhed...


Så jeg er helt på holdet med, at pauser mellem numrene skal kortes så meget ned som muligt.
Tror aldrig gear-rejsen ender....

Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af KrænDyt »

Jeg tror vi efterhånden har fået indarbejdet sådan et naturligt flow i bandet. Noget med 3-4 sange hurtigt, og så en lidt længere pause. Gentag. Det er sådan set ikke noget vi tænker noget særligt over, det kører bare lidt af sig selv og fungerer meget godt. Så kan folk danse derudaf og køre helt op for så endelig at få et pusterum.
"I've got blisters on my fingers...!"

Telemaster
Gearfreak roadie
Indlæg: 1717
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Til ballefolket - pauser?

Indlæg af Telemaster »

Balle er rigtig mange forskellige ting. Smittefars approach med at have koordineret guitarskift ned til mindste detalje, kan jeg for eksempel overhovedet ikke se for mig i de sammenhænge, hvor jeg spiller balle. Den tankegang må være noget med, at man har et nøje planlagt show, hvor der er tænkt over detaljerne, og sådan er det bestemt ikke, når jeg spiller balle :-)

Med mine sådan ca. to balleorkestre + det løse er der meget få aftaler. Hvilken guitarist, der spiller solo i hvilke sange er er fx noget, der bliver afgjort på stedet med udveksling af blikke, ligesom former på sange og alt mulig andet er meget ad hoc, som det vist hedder i moderne virksomhedsfilosofi. Derfor er der heller ingen fast model for pauser mellem numrene. Generelt er det mit indtryk, at pulikum reagerer positivt på en forsanger (mig), der er kommunikerende mellem numrene. Her kunne man have indøvet eller planlagt bestemte ting at sige, men for mig er en stor del af charmen ved at spille balle, at det er uplanlagt og "jammet" i alle henseender. For at komme til sagen, så forsøger jeg at minimere pauserne mest muligt. Jeg har altid et blik på sætlisten, så jeg hurtigt kan starte næste sang (og de gør jeg tit selv uden at præsentere sangen, hvorefter resten af bandet følger trop), eller evt. springe til en anden sang, hvis jeg synes, den passer bedre på det tidspunkt. Omvendt har jeg spillet nogle jobs med en endog meget rutineret ballemusiker, der opfordrede mig til meget længere pauser mellem numrene, så gæsterne kunne nå at få snakket lidt, komme i baren og byde en ny partner op - altså flere minutter. Selvfølgelig ikke mellem alle numrene, men et par gange eller tre i løbet af et sæt. Det fungerede egentlig også ret godt.

Hvis man skal sige noget lidt mere brugbart til spørgsmålet, er det, at man som balleorkester må gøre op med sig selv, om man spiller koncert på sine egne præmisser, eller underholder på festens præmisser. For de fleste vil det antageligt være et sted imellem de to (sådan har jeg det i hvert fald selv). Det absolut vigtigste for mig er, at man hele tiden har en fornemmelse af, hvad publikum kan lide, og så spiller så godt, man overhovedet kan på de betingelser. Det kan betyde ultrakorte eller lidt længere pauser, eller en blanding af begge dele. I hvert fald synes jeg, det er lidt optimistisk at have en holdning til det, før man har mødt det publikum, man skal spille for.

I morgen skal jeg spille til en rund fødselsdag i en forstad til København. Jeg vil forsøge at være bevidst omkring, hvor lange pauser vi holder og hvordan det virker, og så melde tilbage i tråden her efter jobbet.
So many assholes, so few bullets

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen