Min ide går ud på følgende: En af os, og jeg skal nok lægge ud, lægger et billed af en af sine guitarer ind hver dag, fortæller de mere tekniske detaljer om den, altså diverse modifikationer og den slags tingeltangel, endvidere fortæller historien om den, hvordan man fik fat i den, og - indrømmet jeg forlod undervisningssektoren inden 12-skalaen blev indført, så jeg bruger den gamle 13-ditto - men hvilken karakter det enkelte instrument så kan siges at have - og hvad man har oplevet sammen med den, som må siges at være sjovt, spændende etc.
Jeg forestiller mig noget med, at man/den enkelte kører hele sit arsenal igennem, hvorefter den næste overtager.
Som sagt jeg vil godt lægge ud, men jeg skal lige have fat i et digital kamera - jo jeg ved godt, at det er lidt pinligt, at til trods for at jeg har fotograferet siden sidst i 60'erne og sågar har tjent penge på det ind imellem, at jeg så endnu ikke er nået frem til dette årtusinde. Nå jamen så kan du da bare bruge din mobiltelefon, vil der helt sikkert være en og anden, som vil foreslå - men.....øøh...øøh....så langt er jeg heller ikke nået.
Jeg er stadigvæk til det mere oprindelige i kraft af min vintage-status, hvor man drejer på håndsvinget på telefonen, og så er det Jens Loretzsens datter Anna på Centralen, man kommer til at snakke med - det er hende, som passer omstillingsbordet - hvorefter man siger: " Daw Anna, kan du ikke lige stille mig om til Pedersens ude på marken!"
Det gør hun så og tænker: "Nåda! Han har nok noget igang med Pedersens datter Margrete!"
Anna lytter konsekvent med på alle samtaler, så man skal sgu være lidt forsigtig med, hvad man siger, ellers kan det være lidt barskt at gå i Brugsen dagen efter, da sognet ikke er så stort og sladderen løber stærkt bl.a. på grund af
Anna's "medmenneskelige interesse". Det er lidt i retning af: " Hvaa.. skal du til at være svigersøn ude hos Pedersen ude på marken?"
Og for Pedersens datter Margrete er det endnu værre - for hun er da vist ude i noget snavs!
Jeg skal altså lige have fat i et lille digitalkamera - fanden det koster et par hundrede eller tre - altså efter den første - og jeg er reelt i stand til at lægge et billed ind den første måned - for mange guitarer!
Jeg har mødt en del Gearfreaks, desværre ikke alle, og der er to ting, der er fælles: Gearet/grejet og Gearfreaks er rare, venlige, sympatiske mennesker med humor, som det er utroligt behageligt at være i selskab med, måske med en enkelt undtagelse - mig selv!
Hvad synes I? Skal jeg gå igang med tråden?
Jeg nævnede i det gamle Gearfreak, at det var Ritchie Blackmore, som forklarede mig forskellen på en Strat,, en Les Paul og en ES 335, dengang jeg var 17 - så jeg har masser af historier, hvis det endelig er - jeg er immervæk "Vintage"!
