CD vs. LP - noget med lyden

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
Brugeravatar
Barf
Gearfreak roadie
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af Barf »

Hey folkens

Jeg mindes at have læst et indlæg herinde, hvori en af jer kloge brugere forklarede, at lyden på en CD bare er i bedre kvalitet end på en LP. Renset for nostalgi og smag men kogt helt ind til det kedelige, tekniske og hi-fi-nørdende. Var det måske Turtle?

Anyways, personen må gerne træde et skridt frem og oplyse mig og andre... igen. Tak

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af IkkeMig »

Det lyder meget sandsynligt, at jeg har kloget i det :lol:

Jeg synes ikke, at LP er bedre end CD. Jeg synes heller ikke, at CD er bedre end LP.

Faktum er, at hverken CD eller LP har store mangler, hvis man ser på selve mediet. Dermed kan man heller ikke sige at det ene er bedre end det andet - og det er nok den del af det, du husker mig for, for dermed siger jeg også, at når nogle (primært LP-nostalgikere) fremhæver et medie over det andet, så er det noget vrøvl, for det er ikke mediets skyld.

Der er nemlig en række ting, der er meget vigtigere end selve mediet. Om det er en CD eller en LP, du afspiller, det har mindre indflydelse end:

1) Indspilningen.
Når mange hellere vil høre LP'er skyldes det oftest, at man på LP kan få de gode gamle indspilninger fra før loudness-krigen. Man kan få et mix med dynamik i. Det eneste, man kan få på CD, er ofte en eller anden "digital remaster" som er mixet til at blive spillet fra P3 igennem et billigt bilstereo. Det er ikke CD'ens skyld, den samme indspilning kunne være udgivet på CD ligeså vel som på LP. Det er pladeselskaberne og studiefolkene, der er nogle idioter, der hellere vil please de 98% af kunderne, der lytter på iPods og bilradioer end de 2%, der faktisk har et stereoanlæg... ;) En spooky detalje er, at mange nye LP'er faktisk har et andet miks end den CD, der er udgivet samtidig, så jeg har LP'er, der er udgivet samme dag som CD-versionen, men som lyder meget bedre, men det er ikke LP'ens skyld, de har bare tænkt sig så meget om, at de faktisk har lavet et godt, dynamisk miks til LP-versionen. Jeg synes, det er tåbeligt, at jeg ikke kan få lov at købe det samme på en CD :(

2) Udstyret
Jeg har lidt svært ved at tage folk med en pladespiller til 5000 kroner seriøst, når de fortæller, hvor meget bedre LP lyder, for så må deres CD-afspiller godt nok være ringe! Min kombination af pladespiller/pickup/RIAA er i prisklassen omkring de 100.000 og man kan stadig finde forbedringer. Men når vi snakker CD'er, så er det dælme svært at høre forskel på en OK afspiller og en dyr afspiller. Derfor mener jeg også, at mange af dem, der hævder de godt kan lide LP'er ligeså godt kunne sige, at de godt kan lide lo-fi, og de kunne sikkert opnå det samme med et gulvtæppe over højttalerne, når de spiller CD'er. (og nu overdriver jeg .. næsten). Men igen: Hvis du sammenligner din Playstation som CD-afspiller med en pladespiller til få tusinde, så er det afspillerne, du sammenligner, ikke medierne.

3) Følelsen
En af de største fejl ved LP'er er, at de knitrer og støjer. Det får mange vendt til en fordel. Og så er det pludselig hele fornemmelsen af knitter, skrat, fløjlshandskerne, man tager på, når man vender pladen, det dejligt store cover og alle de andre ting, der udgør oplevelsen af at lytte på LP'er, der tæller. Den slags ting tæller jo faktisk, man kan ikke udelukke det, og det er fedt at høre de gamle knitrende Jazz-plader med en god rom i hånden. Men igen: Det er ikke mediet i sig selv, der er forskellen.

Så alt i alt: Jeg vil ikke tale nedladende om LP'er, jeg har en lækker pladespiller og mange hundrede plader. Jeg tror bare ikke, at der er ret mange, når de udtaler sig om forskellen på CD og LP, der rent faktisk taler om den relle lydforskel mellem de to medier. Men de taler om en reel, oplevet forskel, så hvis de oplever det federe at høre det ene end det andet, så er det federe for dem. Men det er ikke mediets skyld som sådan...

Fik jeg nævnt, at jeg kan snakke længe om det her emne?

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af IkkeMig »

Og så den personlige note: Når alt det er sagt, hvis jeg kan få den samme indspilning på LP og CD og kun må købe de ene, så tager jeg CD'en. Den er nemmere at håndtere og jeg kan bedst lide lyden uden knitter og knas - og med samme indspilning på godt udstyr, så lyder en LP altså ikke bedre, bare mere støjende...

Brugeravatar
K-P
Gearfreak roadie
Indlæg: 1179
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af K-P »

[quote="Turtle"]
Derfor mener jeg også, at mange af dem, der hævder de godt kan lide LP'er ligeså godt kunne sige, at de godt kan lide lo-fi, og de kunne sikkert opnå det samme med et gulvtæppe over højttalerne, når de spiller CD'er. (og nu overdriver jeg .. næsten).
[/quote]

Men er der noget om det?
Jeg fik en pladespiller i studentergave, men eftersom jeg har langt flere CD'er end LP'er besluttede jeg mig for også at købe en CD-afspiller. Ingen af delene er high-end udstyr, men jeg synes alligevel, at CD'erne umiddelbart lyder mere klart defineret end de samme albums på LP.
Cogito sumere potum alterum

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af IkkeMig »

[quote="K-P"][quote="Turtle"]
Derfor mener jeg også, at mange af dem, der hævder de godt kan lide LP'er ligeså godt kunne sige, at de godt kan lide lo-fi, og de kunne sikkert opnå det samme med et gulvtæppe over højttalerne, når de spiller CD'er. (og nu overdriver jeg .. næsten).
[/quote]

Men er der noget om det?
Jeg fik en pladespiller i studentergave, men eftersom jeg har langt flere CD'er end LP'er besluttede jeg mig for også at købe en CD-afspiller. Ingen af delene er high-end udstyr, men jeg synes alligevel, at CD'erne umiddelbart lyder mere klart defineret end de samme albums på LP.[/quote]

Det skyldes nok grejet - man skal altså have en god pladespiller før plader lyder godt. En CD-spiller til 2.000 kan overgå alt hvad jeg har hørt af pladespillere til under 20...

Brugeravatar
K-P
Gearfreak roadie
Indlæg: 1179
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af K-P »

[quote="Turtle"][quote="K-P"][quote="Turtle"]
Derfor mener jeg også, at mange af dem, der hævder de godt kan lide LP'er ligeså godt kunne sige, at de godt kan lide lo-fi, og de kunne sikkert opnå det samme med et gulvtæppe over højttalerne, når de spiller CD'er. (og nu overdriver jeg .. næsten).
[/quote]

Men er der noget om det?
Jeg fik en pladespiller i studentergave, men eftersom jeg har langt flere CD'er end LP'er besluttede jeg mig for også at købe en CD-afspiller. Ingen af delene er high-end udstyr, men jeg synes alligevel, at CD'erne umiddelbart lyder mere klart defineret end de samme albums på LP.[/quote]

Det skyldes nok grejet - man skal altså have en god pladespiller før plader lyder godt. En CD-spiller til 2.000 kan overgå alt hvad jeg har hørt af pladespillere til under 20...[/quote]

Oh well, jeg synes ikke ligefrem det lyder dårligt, selvom den kun kostede omkring 2000 fra ny. Mine metal-LP'er halter lidt på nogle områder, men andre plader, synes jeg, nyder godt af den måde, pladespilleren farver dem på.
Cogito sumere potum alterum

Brugeravatar
Barf
Gearfreak roadie
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af Barf »

Mange tak for en grundig gennemgang. Jeg må have husket forkert (eller selektivt - er bare træt af folk, som påstår at lyden er bedre på LP'er generelt, men som egentlig bare gerne vil ophøje sig selv til mere musikinteresserede end andre, fordi de har en pladespiller). Men spændende pointe, som du bringer på banen her til sidst. Den er nok ikke så lidt relevant for mange.

Og lad os så ønske CD'en tillykke med sin 30 års-fødselsdag i dag. Må den overleve så længe som muligt.

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af IkkeMig »

[quote="Barf"]
Og lad os så ønske CD'en tillykke med sin 30 års-fødselsdag i dag. Må den overleve så længe som muligt.[/quote]

Den behøver ikke leve længe for min skyld - bare indtil download-services begynder at levere bedre kvalitet. Jeg kunne sagtens nøjes med at købe musik i iTunes, hvis bare det var CD-kvalitet...

Brugeravatar
Morten M
Gearfreak lærling
Indlæg: 737
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af Morten M »

Taget i betragtning, en CD oxiderer/'ruster' og således sletter sig selv i løbet af 2-3 årtier, er en vinyl stadig til at afspille efter samme tidsrum.
I og for sig tankevækkende, vi har en kultur der sletter sig selv, med undtagelse for de CD'er, der er lavet i guld. Kan lige se det for mig, når historikere om 2-300 år konkluderer ud fra de afspilbare cd'er, at vi lyttede til syret jazz og satanisk heavy LOL
<!-- m --><a class="postlink" href="https://www.facebook.com/TundraStudio"> ... aStudio</a><!-- m -->
<!-- m --><a class="postlink" href="https://www.facebook.com/pages/Fairytal ... s/Fairytal ... 0049079203</a><!-- m -->

Brugeravatar
udepost
Gearfreak lærling
Indlæg: 600
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af udepost »

Jeg må indrømme, at når producenterne ellers gider lave et ordentligt LP tryk, så er der ingen CD der kan følge med. At sætte sig ned og lytte forskel på 'Kim i cirkus' på hhv. CD og LP er temmelig omsonst, men har du en god 180 grams LP, så overgår den i min verden som regel en CD. Jeg har for nyligt anskaffet mig en LP med Black Ryder's debutalbum. Den er 180 gram og 45 omdrejninger, det vil sige med 2-3 numre på hver side. Der er en hel dimension af lyd til forskel ifht. til min digitale udgave.

Men som med så meget andet, er det jo også et religions spørgsmål, ligesom med guitarer. Støjende dynamiske single coils, eller støjsvage udynamiske humbuckers? :)

/Søren

IkkeMig
Gearfreak guitartech
Indlæg: 2656
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af IkkeMig »

Men du skriver jo selv "når de gider lave et ordentligt tryk på LP". Så igen vil jeg fastholde, at når du har en LP, der lyder bedre, så er det ikke fordi at det er en LP, at den lyder bedre, det er fordi det, de har puttet på den, faktisk er bedre...

Brugeravatar
udepost
Gearfreak lærling
Indlæg: 600
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af udepost »

Det musik de putter 'på' en CD og en LP er vel det samme? Men mediet LP rummer flere muligheder for bedre kvalitet, med der kræver at man laver trykket ordentligt, og ikke bare som en almindelig Kim Larsen plade. En CD er en CD, og der kan man jo ikke bare forøge vægten eller sætte hastigheden op for at lave en bedre lyd, men det kan man på en LP.

Min pointe er derfor, at mediet LP er lydmæssigt 'bedre', altså såfremt man gider udnytte det. CD'en rummer ikke de samme muligheder, og er derfor fra starten mere begrænset.

Edit: Jeg så lige dit første indlæg om forskellige mix til hhv. CD og LP. Jeg ved ikke hvordan det er i dag med mix, men min holdning er baseret tidligere erfaringer, hvor jeg over en længere periode arbejdede med Hi Fi i den ret dyre ende. Jeg er ikke længere i besiddelse af så dyrt et anlæg, da jeg begyndte at købe guitarer i stedet for :) Jeg mener også som du selv skriver, at i den billige prisklasse, er det svært at få en rigtig god pladespiller, der egentlig kan hamle op med en CD. Det undrer mig dog, at du stadig synes at CD'en er bedre med den LP kombi du har. Hvad er det for en?

/Søren

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af Sasha »

[quote="udepost"]Det musik de putter 'på' en CD og en LP er vel det samme?
/Søren[/quote]

Well, tonerne skulle gerne være de samme. Men derfor behøver miksningen og masteringen jo langtfra at være det (eller rettere sagt: Optimeret til hvert enkelt medie)
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
udepost
Gearfreak lærling
Indlæg: 600
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af udepost »

ja, jeg læste lige Turtle's indlæg igen, og jeg skal ikke gøre mig klog på mixet. Men hvis det er som i siger, så er der da slet ingen grund til at købe CD :)

/Søren

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af Sasha »

Det kan man selvfølgelig sagtens sige. Men det er endnu en gang ikke selve mediets skyld...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Jackie van Hippie
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 453
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: CD vs. LP - noget med lyden

Indlæg af Jackie van Hippie »

En anden sjov ting, som der blev gjort opmærksom på i forrige tråd (også af Turtle så vidt jeg husker), var at hvis en optagelse er indspillet og mastered analogt, vil det betyde en mindre forringelse når den overføres til digitalt medie, som fx en CD. MEN da de fleste indspilninger i dag er indspillet digitalt, vil der ikke være nogle lydmæssige fordele i at udgive disse på LP, det eneste man vil opnå er LP'ens problemer/charme og dynamiske begrænsninger.
"Every so often, man comes up with a correct invention - the wheel was a good idea, wasn't it? To have that round, that was a very good idea." - Jeff Beck

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen