Kashmirs øre

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
Brugeravatar
sørendybdal
Gearfreak lærling
Indlæg: 701
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Kashmirs øre

Indlæg af sørendybdal »

Hvad synes folket her på kanalen om Kashmirs nye udspil E.A.R.? Jeg syntes umiddelbart at singlen "Seraphina" var kedelig efter de to første lytninger, men efterhånden har den ædt sig lidt ind på mig. Albummet er meget alternativt og atmosfærisk, med meget mere keyboard end guitar, men jeg synes faktisk det klæder den der særegne, luftige Kasper Eistrup-melodik ret godt. Efter 3-4 gennemlytninger er jeg ret vild med det, selv om det ikke er den klassiske Kashmir-lyd. Men skyd løs med meninger ...

Den kan streames på iTunes. Hvis man, som jeg, ikke gider det, findes den også her (hvis man kan bære over med, at designet ligner noget fra Windows 95):
<!-- m --><a class="postlink" href="http://songs.to/#!q=kashmir+E.A.R.&c=al ... .&c=all</a><!-- m -->
Fuck 4/4 - det er EM-år i år!

Urup
Johnny B. Goode
Indlæg: 187
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Kashmirs øre

Indlæg af Urup »

Jeg har efterhånden lyttet den igennem en 10-gange - og jeg er meget i tvivl om, jvad jeg synes. Jeg tror, jeg synes at:
Den er alt for alternativ for mig. Der er jo ikke noget guitararbejde i den, og alle numre svæver i en stor, tyk sky af synth. Jeg mangler nogle riffs og nogle egentlige melodier. Men det er vel den vej, Kashmir har gået - og vil blive på. Det lyder som om, de har fundet deres (kedelige) hylde.

Det er egentlig ærgerligt, for jeg er kæmpemæssig Kashmir fan. Mest af Travelogue og Cruzential, men jeg synes også at pladerne efter - og endda NBP og Trespassers var fede! Så jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kan relatere til deres musik mere.


Der er også et par lyspunkter på pladen: Seraphina synes jeg også er rigtig fed, efter jeg har vænnet mig til den. Purple Heart er ret catchy og børnestykket i EAR er fedt nok. :)

Brugeravatar
VilhelmNielsen
Gearfreak groupie
Indlæg: 809
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Kashmirs øre

Indlæg af VilhelmNielsen »

Jeg har godt nok kun hørt det et par gange, og det skal siges at jeg simpelthen ikke kan klare Seraphina. Det er storladent og pompøst på den absolut værste måde, og det kan det alternative lydbillede ikke gøre godt igen.

Men resten af albummet er spændende. Jeg er aboslut glad for at det ikke er et album taget på gefühlen. Kashmir er et band der helst ikke vil gå død og køre træt i det lidt kedelige spor de lagde med Trespassers (som jeg ellers synes er en okay plade), og det kunne jeg ikke være gladere for!
Men når det er sagt så synes jeg den nye plade er en rodet omgang. Det er en for lang plade, der virkelig trænger til en hård, diktatorisk udrensning. Det er vist et eller andet med at konceptet var at alle numre de lavede i 2012 skulle med på pladen, og selvom der måske er noget interessant i det, så ender det med en plade der skyder med lidt for spredte havl, der aldrig rigtigt rammer.

Udover det, så har jeg nok fundet ud af at jeg er rasende træt af Kasper Eistrups stemme og hans valg af fraseringer. Det har muligvis noget at gøre med at vokalen er langt simplere mikset, uden for mange vokalspor og effekter. Til gengæld har rytmesektionen som altid i topform, og det er en ren fornøjelse at høre den del af pladen!

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Kashmirs øre

Indlæg af Sasha »

[quote="VilhelmNielsen"]

Udover det, så har jeg nok fundet ud af at jeg er rasende træt af Kasper Eistrups stemme og hans valg af fraseringer.[/quote]

Sjovt, sådan har jeg haft det, lige siden jeg hørte ham første gang for snart 20 år siden... :-)
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
VilhelmNielsen
Gearfreak groupie
Indlæg: 809
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Kashmirs øre

Indlæg af VilhelmNielsen »

[quote="Sasha"]Sjovt, sådan har jeg haft det, lige siden jeg hørte ham første gang for snart 20 år siden... :-)[/quote]

Jamen det er jo smag og behag ;)

Nu er jeg så lige kommet hjem fra en koncert i Falconer, og man må give dem at de stadig holder 110% som liveband! De nye sange var faktisk ret fede live, men kendte dem ikke godt nok til at de nåede op på samme niveau som dem fra Zitilites og No Balance Palace.

Brugeravatar
Barf
Gearfreak roadie
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Kashmirs øre

Indlæg af Barf »

Der var vist et dogme med, at de maksimalt måtte have 12 spor (jeg forestiller mig at trommer tæller som et enkelt) på hvert nummer, men den idé droppede de igen. Om det var godt eller skidt er ikke til at vide.

Jeg skulle anmelde den og var for første gang enig med en vis hr. Treo. Vi gav den begge to stjerner, hvor både Gaffa og Politiken kastede fem styks efter den. Det er blevet meget populært at sparke rollen som producer direkte ud til højre og så selv stå for hele indspilningen. Men det er for pokker ikke alle, der slipper lige godt fra det. Jeg synes i den grad også, at det kan høres på albummet, at der mangler en uvildig person, som med hård hånd kunne informere drengene om, hvad der er skulle med, og hvad der skulle skrottes.
Det bliver for meget anonymt, atmosfærisk, Moog-synth-baseret klanglandskab med kedelige og monotone vokalmelodier lagt sporadisk hen over. Jeg er på ingen måde begejstret, og det kan jeg ellers sagtens være for Kashmir. Jeg tøvede ikke med at kalde det deres dårligste album til dato.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen