Sceneskræk, hvad gør I?

[Swampthing]

Vi holder snart en koncert og jeg ved at jeg vil blive enormt nervøs inden da.
Som regel starter det tidligere på dagen, nogen gange allerede dagen før.
Jeg har altid haft denne skræk, ikke desto mindre har jeg gennemført koncerter. Ofte midt i settet går jeg næsten i panik og får svedige håndflader.
Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er bange for at fucke det hele op, lave fejl. Eller om det er fordi jeg er bange for at folk peger på mig og griner. [FLUSHED FACE]
Hvd har i gjort for at overkomme dette?


Sent from my iPhone using Tapatalk - now Free

[Smittefar]

Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har problemet.

Men jeg ville fokusere på, at jeg selv er så sej, at folk kommer for at høre mig spille. Det betyder, at jeg kan noget, og så behøver jeg slet ikke være så nervøs.

Hvis du prøver at fokusere på at nyde det at spille frem for at fokusere på at 'præstere', så tror jeg også, det går nemmere.

[GodSpeedDK]

[quote="Smittefar"]Men jeg ville fokusere på, at jeg selv er så sej, at folk kommer for at høre mig spille. [/quote]

Præcis dette tankesæt har vendt mig, fra at være et rystende nervevrag, der bla. har måtte spille de første par numre med ryggen til publikum, har haft black out, så jeg kun husker lidt af koncerten, osv., til at jeg nu bare glæder mig, og elsker at "føre mig frem" på scenen, selvom jeg hverken er sådan til hverdag, eller reelt har evnerne til at "kunne tillade mig det"

Kobl det sammen med bevidstheden om, at en fejl på scenen skal være VIRKELIG gal, for at den ødelægger noget - hvis nogen overhovedet opdager det.

Og skulle du fucke helt op alligevel, så slap af. Ingen er døde, ingen får ødelagt deres aften. Find hurtigt den nærmeste mikrofon på scenen, og råb: "Det' jazz!!!", og spil så videre

[GodSpeedDK]

Hov, forresten ... jeg underviste engang i ungdomsskolen, og fik i den forbindelse ind imellem brug for at yde noget sceneskræk-førstehjælp. Én af de ting, jeg ofte havde held med, var at bede det pågældende unge menneske om, at forestille sig alle blandt publikum var nøgne. Det ville aldrig virke for mig, men der er blevet reddet mere end én koncert på dén konto, og måske det virker for dig også?

[GodSpeedDK]

Hmm ... det er jo faktisk et meget spændende emne, det her. Så jeg har lige siddet og surfet lidt.

Et par gode råd, jeg falder over flere steder, og som jeg egentlig også kan nikke genkendende til selv:

- Publikum er din ven, ikke din fjende. Ingen står og håber på, eller holder øje med, om du laver ged i den. De vil dig det bedste.
- Fjern fokus fra dig selv, og tænk på, hvordan bandet spiller.
- Forestil dig på forhånd alle de ting, der kan gå godt, i stedet for alle de ting, der kan gå galt. I stedet for at koncentrere dig om den svære solo i tredje nummer, så glæd dig til det fede C-stykke lige op til.

Og lad os så lige høre, om det gik godt til den forestående koncert

[K-P]

Jeg kæmpede også en del med sceneskræk for et par år siden, men det er stort set ikke-eksisterende i dag, selvom jeg stadigvæk bliver lidt nervøs, når jeg skal på.
For mig virkede det, hvis jeg ikke rigtig fokuserede på, at der var et publikum, men mere at jeg stod sammen med mine venner og lavede noget, der var sjovt, ligesom hvis det havde været en almindelig øver.
Det hjalp nok også, at vi på det tidspunkt spillede metal og derfor havde travlt med at headbange i stedet for at glo på publikum.

[Skovgaard]

Man (nogen i hvert fald) kan også manipulere med sin hjerne ved at skabe en (eller flere) "trigger". Nervøsiteten hænger sammen med at man er meget spændt - måske ligefrem anspændt - men det er en tilstand, som hjernen sætter i gang og forplanter til resten af kroppen, og det kan påvirke dit spil, din præstation og fokus, og også inden for alt muligt andet end musik hvor man skal levere og præstere. Det kræver øvelse at bruge i praksis, men det er ikke så svært. Opbygningen af en trigger består af 3 trin:

1) Hjemmefra skal man skabe sig et billede af, hvad der får én til at slappe dejligt af. Om det så f.eks. er en gåtur alene i skoven eller kød på grillen hjemme i haven er helt op til den enkelte. Visualisér situationen så godt du overhovedet kan. Hvilke lyde hører du, hvilke dufte, følelsen af underlaget, temperaturen, synsindtryk osv. Det er det her med at "komme længere ind... helt ind i sindet" Så den bedste måde er i ro med lukkede øjne.

2) Når du har fundet en situation, der virker på dig, skal du skabe dig et billedeligt "snapshot" af den, som hurtigt kan fremkalde den række af indtryk, dine sanser påvirkes af, og sætte de beroligende følelser i gang. Du kan også relatere det indre snapshot og sindsstemningen til en fysisk genstand, du altid har mulighed for at se på eller finde frem. Det kan være alt muligt, f.eks. et billede af det beroligende sted på din telefon. Det er dét, der er "triggeren"!

3) Du skal spille en koncert, og nervøsiteten begynder at rumstere på et eller andet tidspunkt (læs: "nu' du bange!"). Nu skal det snapshot/triggeren, du har lagret på din interne harddisk findes frem i bevidstheden, for nu har du brug for det. Brug triggeren som udgangspunkt til mentalt at bevæge dig ind i den beroligende situation og fokusere på at løsne op både fysisk og psykisk. Man skal selvfølgelig ikke gøre det så meget, at man falder over i den anden grøft og bliver for afspændt.

Det gælder selvfølgelig også i det modsatte tilfælde, at man måske ikke er "spændt nok" på at skulle præstere og levere et eller andet. Så kan man ligeledes opbygge en trigger, der gør at du motiveres og bliver mere spændt på det, det skal ske. Fremgangsmåden er den samme.

Jeg brugte det i en periode med positivt resultat, og det at jeg skal op på en scene har faktisk har afløst min trigger, da livesituationen i sig selv gør, at jeg får de rigtige følelser og det rigtige spændingsniveau. Så jeg kan ikke garantere at du kan få det til at virke for dig, men det anbefales at give et forsøg herfra.

[Swampthing]

Tusind tak for rådene allesammen ! :thumbup:
Jeg springer straks ud i det og forsøger mig lidt af det hele.