Jeg håber, at I måske kan hjælpe mig lidt med lidt arbejde.
Jeg har behov for at en LED lyser op, når der er netspænding (110-230V AC 50-60Hz) tilstede.
Den helt simple løsning er selvfølgelig at sætte en LED (med en paralleldiode i den modsatte retning) i serie med en passende stor modstand, der kan håndtere den nødvendige effekt. Problemet med denne løsning er, at det udvikler varme. Der afsættes ca. 20 mA x230V = 0.46W i modstanden. Det er unødvendig varme og energispild.
En lidt mere elegant løsning er at erstatte modstanden med en kapacitor. En 220 nF kapacitor ved 50Hz og 230V lukker ca. 20 mA igennem hvilket er fint til at drive en LED. Dette kredsløb har jeg bygget, og det virker. Problemet med dette er, at når man slukker for strømmen, hænger der stadig 230V over kapacitoren. Kredsløbet skal pakkes ind i en kasse, så det er ikke umiddelbart farligt, men jeg ville gerne undgå at have denne spænding hængende, hvis nu man en dag skal lave service, og det lige skal gå lidt stærkt.
Den sidste løsning jeg har set er denne, hvor jeg egentlig synes, tanken er elegant (der vil altid være en belastning, så det er ikke et problem)
Problemet med denne løsning er kun, at de foreslår 1N4007, som så vidt jeg ved brænder af, hvis man trækker mere end 1A igennem dem. Jeg ville gerne kunne gå op til 10A som er maks for vores system. Men så løber man jo ind i problemet, at hvis man trækker 10A gennem en diode, hvor der er et 1V (eksempel) spændingsfald over dioden, så afsætter man 10W i dioden, og det er langt være end den første løsning, jeg beskrev, så det er sgu nok heller ikke vejen frem.
Umiddelbart hælder jeg til løsning 2 - med kapacitoren - Så må man evt. sætte en meget stor (5M?) modstand parallelt med kapacitoren. Modstanden vil stort set ikke trække strøm, men den vil være i stand til at aflade kapacitoren rimeligt hurtigt (mit nuværende kredsløb aflader på nogle sekunder gennem et voltmeter.
Er der nogen, der har nogle fornuftige meninger og indspark til dette, I vil dele?
Så vil jeg nemlig være taknemmelig.
