Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Besvar
Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af Snake Boots »

Hej folkens

Nu går den ikke længere - jeg må på en eller måde få styr på og organisere alle de familiebilleder jeg har taget, de sidste par år. Jeg har en hel stribe spørgsmål til foto-folkene:

Mit Nikon kamera navngiver filerne "DSC_0001.JPG", "DSC_0002.JPG" osv. frem til "DSC_0999.JPG" hvorefter der laves en ny mappe på flash-kortet og navngivningen begynder forfra.

Nu til spøgsmålene: 
1. Er det ikke besynderligt at navngivningen ikke fortsætter op til 9999 før der laves ny mappe?

2. Jeg vil gerne lave et fotoalbum med alle billederne. Hvordan gør jeg det smartest? Umiddelbart tænker jeg mapper med navne som "2013_Fotoalbum", "2014_Fotoalbum" osv. Der vil self. være vanvittig mange billeder i hver mappe, så jeg overvejer om det i virkeligheden mere er en form for backup, jeg har her. Så kunne jeg jo lave mapper a la "2013_Foto_higlights", "2014_Foto_highlights" som er dem, man i praksis hiver frem og kigger i med familien..

3. Jeg skal have omdøbt filerne til noget brugbart. Umiddlbart tænker en syntaks a la "2013-03-28_174554", altså år-måned-dag_timeminutsekund. Er det en skidt ide?

4. Jeg har fundet ud af at jeg kan tilføje tidsangivelse til filnavnet vha. automator på min macbook. (Sågar tror jeg, at jeg også kan fjerne "DSC_" fra filnavnet.) Men jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg slipper af med det oprindelige 4-cifrede nummer i filnavnet. Dvs. jeg ender ud med noget ala "2013-03-28_174554_DSC_0002". Skal jeg bare leve med levnet fra det opr. navn, eller kan jeg komme af med det?

Hvis jeg kan komme af med det, hvad gør jeg så, hvis der er taget flere billeder samme sekund (navnet kan jo ikke være ens og så er syntaksen jo for grovkornet)?

5. Er det helt hul i hovet med det system jeg her har skitseret? Det er vigtigt for mig, at systematikken bliver god, og at filerne på ingen måde bliver bundet op til et særligt program o.lign.

Jeg kan i den grad bruge input og er taknemmelig for hvert et råd, jeg kan få.

Vh 
Last edited by Snake Boots 9 years ago, edited 1 time in total.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af Sasha »

Nu er jeg nok den absolut sidste person på denne jord, man bør spørge til råds omkring orden i arkiverne... :D  

Men ét lille pip som et forsøg på et konstruktivt indspark ville være, at du udover eventuelt at navngive diverse mapper med dato, år osv. også forsyner dem med et navn, der siger lidt om indholdet - f.eks. "julefrokost hos mormor" eller hvad det nu handler om. Det gør det ifølge min ydmyge erfaring meget lettere at finde ét eller andet bestemt, når man leder efter det.

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af Smittefar »

Jeg omdøber aldrig selv filerne - Det er sgu for besværligt, men mine billedfiler ligger pænt ordnet. Der er en mappe for hvert år, og derunder ligger alle billeder i mapper, der er navngivet med dato "YYYY-MM-DD" og så en beskrivelse af begivenheden.

Jeg synes ikke, det giver nogen mening at gå meget højt op i at navngive filerne efter optagedato - Selv den sløjeste windows kan sortere efter og vise optagedato i windows explorer.

Nu ved jeg ikke, hvor mange billedfiler du har, eller hvor meget du vil gøre ud af det. Men jeg har fået meget nemmere ved at finde mine billedfiler, efter jeg er begyndt at bruge Adobe Lightroom. Der kan man både søge på dato og fri tekst. Hvis man så ligefrem husker, at få skrevet en lille beskrivelse til billederne eller bare et par keywords, når man gemmer dem på computeren, så er billederne altså rigtig nemme at finde igen.
Modded guitars were crap right out of the factory

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af Snake Boots »

Tak for svarene! Jeg prøver at styre min OCD, men må samtidig indrømme, at jeg gerne vil gennemtænke det nogenlunde og gøre det fornuftigt fra starten  :)

Smittefar, er det ikke vildt besværligt og voldsomt med en mappe til hver dato (hvor der er taget bileder)? 

Eller er idéen at du ikke rigtig mærker/oplever disse mapper, da du alligvel ser på filerne i Lightroom?

Hvad med alle de billeder som er taget uden at det er i forbindelse med en begivenhed? Får de så bare en mappe med datoen?

Er det dit kamera som lagrer det i disse mapper, eller er det noget du selv foretager dig manuelt?

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af Smittefar »

Jeg prøver at huske at overføre billeder er kameraet ofte. I vore dage skal der jo helst ikke gå mange timer fra billeder er taget til de er på et eller andet socialt medie.

Jeg har en folder, hvor jeg samler tilfældige snapshots.

Man får jo hurtigt genereret rigtig mange billedfiler(>100.000), og det kræver en vis disciplin og orden, hvis man gerne vil holde styr på dem.
Modded guitars were crap right out of the factory

kraen
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 55 years ago
Kontakt:

Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af kraen »

Start med at gruppere billederne i mapper ud fra årstal.

Derefter kategoriserer du billeder i mapper, som giver mening for dig. Altså ikke noget med et alt for abstrakt tidsstempel. Du kan godt angive en dato, men det fungerer ikke for alle.
Bare sørg for at få en beskrivelse på, som Smitte også anbefaler.

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Omdøbning af foto-filer og råd ang. organisering?

Indlæg af Smittefar »

Her er mit 2014 bibliotek - Der er vist ikke noget hemmeligt i det - Men til gengæld er det nok det kedeligste billede, jeg nogensinde har postet nogen steder.

83 mapper er det blevet til - inkl. de sidste 8 specialmapper.

Billede
Modded guitars were crap right out of the factory


Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen