At smide nogen kilo...

Now Optur/Nedtur/Tør Konstatering og hvad de nu ellers hedder samt snak om løst og fast.
Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

At smide nogen kilo...

Indlæg af KrænDyt »

Halløj med jer.

Julen og den gode mad har sat sine spor...

... Ville jeg gerne jeg kunne sige. Men nej. Jeg har kunnet konstatere at min vægt roligt og sikkert gennem de sidste 3-4 år, har bevæget sig fra 83-85 kg. og opefter. Forleden rundede jeg 100... Samtidig har jeg kunnet observere, at de bukser jeg havde svoret skulle blive ved med at passe, bare er blevet mindre og mindre. Jeg er gået op i størrelse 2 gange, og er tæt på at skulle gøre det engang mere.. Mit blodtryk er forhøjet - en familiesvaghed og jeg får medicin for det, men vægten og kondien (manglen på) gør jo ikke situationen bedre. Jeg er 34 år og Falckredder. Jeg kender menneskekroppen og ved hvilke faresignaler der kan dukke op. Jeg vil helst ikke opleve faresignalerne.. Jeg må gøre noget..

Min kæreste og jeg har snakket om det længe. Hun vil også gerne gøre noget ved det. Her i løbet af den forgangne uge hev hun en Lene Hansson bog frem fra gemmerne og sagde:"Skal vi prøve det her?" En 8 ugers slankekur med udførlige opskrifter, indkøbslister og et let motionsprogram. "Det kan vi da godt" sagde jeg og begyndte at bladre i bogen, uanende hvad jeg lige havde sagt ja til.

Nul kaffe, mælk, kartonjuice, søde sager, oksekød, svinekød, chokolade, alkohol, osv... Ja til urtethe, frugter, grøntsager, Lene Hansson Müsli (til 38.95 pr. ½kg), fisk, fjerkræ, rismælk, soya. osv...

Det sortnede lidt for mine øjne..

Jeg kom dog til mig selv og i dag var vi ude at købe ind til første uge. På indkøbssedlen stod en række basisvarer som man hele tiden skal have i huset. Derudover alt hvad vi skal leve af den kommende uge. Hun var ved at flippe skråt på mig derinde hvergang jeg kom til at kommentere noget med prisen på en vare. Det er edderhyleme dyrt, hvis det kun må være økologisk eller Lene Hansson varer (sat på spidsen, but still).. 1345 kr. stod der i dankortterminalens display..

"Ok, Christian..", jeg bliver nødt til at gejle mig selv op til det, "-, du vil jo dybest set gerne det her, og du har godt af det!". Og jeg ved det jo godt.. Men damn, jeg er ikke sikker på jeg holder 8 uger. Jeg må gøre mit bedste. Vi starter i morgen...

I aften skal vi hygge. Om lidt kører jeg på tanken og henter snas, guf, chips, bridgeblanding (til tøsen), og alt muligt andet lækkert. Vi finder sikkert en god film - jeg finder favorit-whiskyen. Og så skal der hygges!

Betragt dette som en slags log over min tid på kur. Og ja, jeg siger min tid på kur fordi jeg er ikke sikker på den kommer til at vare 8 uger.. Det er ikke nødvendigvis en dagbog, men der kommer nok et lille opstød fra mig engang i mellem.

(Forresten, jeg vil efter al sandsynlighed stadigvæk tage mig en whisky om aftenen.... Jo jeg vil!!!)
"I've got blisters on my fingers...!"

Swampthing
Gearfreak roadie
Indlæg: 1456
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Swampthing »

Held og lykke og "god fornøjelse" de næste 8 uger.
Jeg skal også smide et par kilo, da jeg efterhånden har opbygget en "truckervom" som jeg kærligt kalder den.
Jeg er fuldstændigt holdt op med at spise chips og drikke sodavand i hverdagen.
Jeg var i den lokale Brugsen og handle igår og stod foran chipshylderne og havde en indre kamp om jeg skulle købe dem eller ej, fornuften vandt.
Jeg er også begyndt at kun spise 1 portion aftensmad, uanset hvor godt det smager.
Og der skal også mere fysisk aktivitet på banen, men det kommer af sig selv, da jeg ikke ryger mere og dermed af og til bliver raskløs.
Men men men, man skal jo også leve !!!
Så engang imellem skal man jo ikke nægte sig selv livets goder, såsom rødvin, dagens Whiskey, en lækker bøf med fed sovs, kan da vel sagtens ryge ned af og til.
Jeg har ingen tiltro til diverse kure, hvis man bare lever rimelig sundt og er fysisk aktiv skal man sgu nok tabe sig.
Kaffe har ingen kalorier i sig, så det drikker jeg masser af med god samvittighed.
Jeg er også af den overbevisning at masser af kød slanker. ;)

Brugeravatar
fortytwo
Gearfreak groupie
Indlæg: 991
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af fortytwo »

[quote="Swampthing"]Jeg er også af den overbevisning at masser af kød slanker. ;) [/quote]
Tja.. Tjo.. Den er jo ikke helt ved siden af..
Den kommer jo an på, hvad det er for noget kød.. Og hvad du ellers spiser til det.. Og også hvor meget af det du spiser, altså hvis vi snakker 1,5kg om dagen, så er det jo nok ikke det sundeste..

Hvis man vil tabe sig, så handler det om at ligge sig liv en smule om, og det behøver ikke være ret meget, bare noget med, at spise bare lidt mindre, og måske lidt "bedre" mad, og så bevæge sig lidt mere.. Forbænde mere end man indtager.. That's it..
Knowledge is good.. Rock is good.. The knowledge of rock is good..

Christian Mogensen
Johnny B. Goode
Indlæg: 198
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Christian Mogensen »

Jeg har smidt en god håndfuld kilo, og tvunget fedtprocenten ned på 7,3, over de sidste 5 måneder ved bare at træne drønhårdt.
Pizza, burger og alkohol nyder jeg stadigvæk, og faktisk ganske tit. For mig handler det om at ha' skåret masser af slik og chips væk, og så træne 4-6 gange om ugen.
Jeg spiser stort set aldrig mere end 2-3 stykker slik på en almindelig dag, og slik spiser jeg kun til fest.

Som Fortytwo siger, så gælder det bare om at forbrænde mere end man indtager.

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="KrænDyt"] Det er edderhyleme dyrt, hvis det kun må være økologisk eller Lene Hansson varer (sat på spidsen, but still).. 1345 kr. stod der i dankortterminalens display.. [/quote]

Lige til orientering (og nok mest til din bedre halvdel, kan jeg forstå), så bliver man ikke tyndere af et æble/agurk/müsli, bare fordi der står 'økologisk' eller Lene Hansson på det. Der kan være en masse andre gode grunde til at købe det, men almindelige, konventionelle "bøjlevarer" fungerer lige så godt, hvis målet er at tabe sig.

Held og lykke med projektet :thumbup:
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af KrænDyt »

[quote="GodSpeedDK"][quote="KrænDyt"] Det er edderhyleme dyrt, hvis det kun må være økologisk eller Lene Hansson varer (sat på spidsen, but still).. 1345 kr. stod der i dankortterminalens display.. [/quote]

Lige til orientering (og nok mest til din bedre halvdel, kan jeg forstå), så bliver man ikke tyndere af et æble/agurk/müsli, bare fordi der står 'økologisk' eller Lene Hansson på det. Der kan være en masse andre gode grunde til at købe det, men almindelige, konventionelle "bøjlevarer" fungerer lige så godt, hvis målet er at tabe sig.

Held og lykke med projektet :thumbup:[/quote]

Helt enig, og det endte da også med den müsli der stod ved siden af til 2 stk for 49.95. De økovarer vi fik var også lige så meget fordi, vi ikke kunne finde et ordentligt ikke økologisk alternativ. Og så skal vi jo lige lære at kigge efter de gode tilbud, og vide lidt mere om hvad vi skal se efter på hylderne.
"I've got blisters on my fingers...!"

Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af KrænDyt »

En lille update for dagen indtil videre. Jeg skulle på arbejde i dag på døgnvagt... Måske er det dumt at starte sådan noget på en arbejdsdag, men på den anden side, undskyldninger kan man altid finde...

Jeg stod op 06.40 og stod op på badevægten. 98,5 kg. Efter morgenhygiejnen gik jeg igang med en passionsfrugt/appelsinjuice/papaya/vandmelon/jordbær smoothie. Dertil 3 skrællede og skårne æbler, en banan, og mere vandmelon med müsli. Mødte på arbejde kl 8 og syndede med en kop kaffe. Fik senere et æble og en banan mere. Så sad jeg bare og ventede på frokosten... Maven skal lige vænne sig til det her. Kl 11 var der frokost som bestod af salat med tun, tomater, rødløg, kryddersalt, og dressing af dijonsennep og olivenolie. Lækkert.

Jeg kan allerede nu mærke at min krop ikke har fået det mad den er vant til. Der er et eller andet anderledes. Normalt vill jeg have kværnet en solid portion cornflakes med havregryn fra morgenen, spist 1-2 stykker franskbrød med morgenkaffen på stationen, drukket 4-5 kopper kaffe i løbet af formiddagen, og til frokost 3-4 stykker rugbrød med hamburgerryg, rullepølse, leverdengse.. osv.. Nok ikke så sært kroppen føles anderledes.
"I've got blisters on my fingers...!"

eitreach
Johnny B. Goode
Indlæg: 107
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af eitreach »

Slankekure er misforståede. mere Jeg tabte omkring 25kg i 2010 ved at spise fornuftigt og røre mig lidt mere. Dvs., ingen ananas-gulerods-mango-persillejuice, frugt otte gange om dagen, nul kød, etc. Jeg levede faktisk rigtig godt, og det gør jeg stadigvæk. men hvis det skal være på otte uger, duer den nok ikke. Men det er en behagelig måde at gøre det på.

Held og lykke i alle tllfælde - og thumbs up.. den diæt ville slå mig ihjel. :P -
No matter how fast light travels it finds the darkness has always got there first, and is waiting for it.

Starcaster
Still Got The Blues
Indlæg: 287
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Starcaster »

Jeg vil bare sige at jeg synes det ret inspirerende læsning! Jeg er selv ret hooked på at starte en "kur" som din. Men jeg ville bare bruge halv, kvart, kvart princippet, som jeg kender folk der har haft success med. Mener det er:

kvart tallerken kulhydrater (ris, pasta, kartofler)
kvart tallerken kød
halv tallerken salad eller grøntsager

Men jeg er ikke helt sikker(?). Desuden er der ingen snacks eller alkohol i hverdagen kun lørdag. Det har som sagt virket for nogle bekendte, men om vi selv ville kunne holde det med to børn på 4 og 1 år (endnu en undskyldning he he)....
Var også startet på noget DVD aerobic herhjemme med konen. Men kunne ikke holde det.... :( Har en plan om at starte på at løbe måske....
Held og lykke herfra!

ChristianB
Johnny B. Goode
Indlæg: 135
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af ChristianB »

Slankekure virker ikke. For når man er færdig tager de fleste det hele på igen meget hurtigt, fordi de vender tilbage til at spise som de gjorde før. Det er mere en livsstilsændring der skal til.

Hvad med motion? Det er ligeså vigtigt som kosten. Man taber sig hvis man forbrænder mere energi end man indtager.

Jeg har fået meget ud af at gå i styrkecenter et par gange om ugen og kombinere med cardio (i form af løb og cykling) et par gange om ugen. I de fleste centre kan man en træningsvejleder til at lave et program efter ens ønsker.
"What you need is a guitar that is timeless, and classic, and looks like Keith Richards threw up all over it in the 70s" - Hank Moody

Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af KrænDyt »

Jeg tror det er meget ndividuelt hvad man gør sin slankekur til. Nogen kan sagtens bestemme sig for bare at skrabe brødet lidt mere og nøjes med én pose matadormix om lørdagen - vupti har de smidt 5-7 kg. Det er selvdisciplinen det handler om. At bestemme sig for, nu gør jeg det her, og så gør man det sgu! Og der er mange måder at gøre det på - forskellige kure og metoder har hver deres indvirkning på kroppen og vægten.

Jeg skal ned i vægt. Gerne effektivt! Når jeg er nået derned hvor jeg gerne vil være, begynder en ny kamp. Kampen for ikke at falde tilbage i den gamle skure og bare lige så stille tage det hele på igen. Det ville jo simpelhen bare være for surt. Jeg skal heller ikke fortsætte kuren som den står beskrevet i bogen, men finde en gylden middelvej.

Motion er vigtigt ja. Jeg har førhen været i gang med løbetræning et par gange i ugen. Motionscenter med styrketræning har også været en del af hverdagen for nogen år siden. Tror faktisk stadigvæk jeg har et gammelt abonnement liggende.. Og ja, jeg skal have fat i kraven på mig selv og komme igang med noget igen. Motion og kost skal følges ad, helt sikkert.

Min kæreste lavede aftensmad hjemmefra i går, og tog det med til mig på arbejde (var jo på døgnvagt) hvor vi spiste sammen. Kyllingefrikadeller med blomkål og spirer. Jeg så bare frem til at få et stykke kød i munden - ligemeget hvad det var. Hele dagen havde jeg stortset kun spist frugt, og jeg er ligeglad hvad folk siger - det mætter bare ikke nær så godt som rugbrød med leverdengse! Men det er nåske også det man skal vænne sig lidt til - at man ikke behøver at gå rundt og være propmæt hele tiden. Maden var lækker, og gjorde at jeg havde fin energi hele aftenen til den lange ambulancetur vi kom på lige efter.

På et tidspunkt i går eftermiddags fik jeg et ubehag i kroppen. I kender godt fornemmelsen - noget sødt, en snickers, et stykke wienerbrød, en franner med syltetøj. Man skal lige have et eller andet. Jeg vidste godt hvad der var galt. Mit blodsukker var sådan lidt nede i det lave niveau. Det er et af de steder hvor man skal have brudt den dårlige vane. For sjov, gik jeg ud til ambulancen og fandt blodsukkerapparatet frem. Det lå på 4,6. Slet ikke alarmerende, men dog i den lave ende af skalaen. Jeg gik i køleskabet og fandt resten af den frugtsalat frem jeg havde med fra morgenmaden. Det hjalp med det samme. Et kvarter senere målte jeg blodsukkeret igen. 5,7. Så kunne jeg klare mig til aftensmaden.

Jeg kom hjem her til morgen kl. 8.30 ca, fodrede katten, smed klunset og gik op på vægten. 97,9kg. "Det var li'egodt..." Har jeg virkelig allerede smidt 600g? Eller er det en umiddelbar chokreaktion på den omvæltning min krop har gennemlevet det sidste døgn? Jeg ved det ikke, men jeg har da lige indtaget min morgensmoothie og en gang frugtsalat. Så må vi se hvad der sker i morgen.

To be continued...
"I've got blisters on my fingers...!"

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Smittefar »

For lidt mindre nd 1½ siden begyndte jeg at træne koncentreret og tænke lidt mere over, hvad jeg spiste. Det betyder, at jeg nu har tabt 15 kg. Det har helt sikkert også betydet noget, at jeg efter at have fået fast kæreste drikker mindre øl og spiser mindre slik. Før kunne jeg godt finde på at spise slik, bare fordi jeg kedede mig lidt.

Jeg tror ikke på slankekure, men jeg tror på at tænke på de ting, man gør hver dag. Jeg tænker på min vægt som en ligevægt mellem forbrænding og indtag, hvor forbrænding og indtag styres af min hverdag og livsstil. Derfor er jeg også overbevist om, at hvis man går på kur, men vender tilbage til sin gamle livsstil efter kuren, så vender vægten også tilbage.

Endelig vil jeg gerne advare lidt mod det der med at veje sig hver dag og tage dag-til-dag variationerne for gode varer. F.eks. er det sikkert som amen i kirken, at jeg har taget på morgenen efter, jeg har været nede og træne. Det er simpelthen fordi, kroppen optager masser af vand og næring for at restituere efter træningen. Det er lige så sikkert, at efter en weekend med tung druk og junk food, så har man tabt sig. Det er fordi kroppen bliver dehydreret af alkohol.

Held og lykke.
Modded guitars were crap right out of the factory

Brugeravatar
Kallum
Still Got The Blues
Indlæg: 333
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Kallum »

Baser kosten på grove fuldkornsprodukter (rugbrød, fuldkornspasta, brune ris) og masser af grøntsager.

Sværere er det ikke.

Brugeravatar
Michael Vajhøj
Gearfreak groupie
Indlæg: 886
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Michael Vajhøj »

[quote="KrænDyt"]Jeg tror det er meget ndividuelt hvad man gør sin slankekur til. Nogen kan sagtens bestemme sig for bare at skrabe brødet lidt mere og nøjes med én pose matadormix om lørdagen - vupti har de smidt 5-7 kg. Det er selvdisciplinen det handler om. At bestemme sig for, nu gør jeg det her, og så gør man det sgu! Og der er mange måder at gøre det på - forskellige kure og metoder har hver deres indvirkning på kroppen og vægten.[/quote]

Lige præcis...

Jeg har primært tabt mig ved at erkende at det er sgu lidt sundere at spise frugt istedet for slik og hvis man samtidig lader være med at drikke 1½ cola hver dag hjælper det også... :) Jeg gør i bund og grund ikke noget for at holde mig slank, kunsten er at jeg ikke gør noget for at gøre mig fed... ;) :) Og jeps - jeg spiser stadig slik og drikker cola - bare ikke i samme målestok som før... :)
RoadHigh.dk

Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af KrænDyt »

Der må være noget galt med min badevægt. Jeg er i hvert fald holdt op med at stole på den efter den viste 96,7kg her til morgen. Så skulle jeg have tabt mig 1,2 kg på et døgn. Næppe... Det er rigtig nok som Smittefar siger, dag til dag vægten kan nok ikke bruges til det helt store. Derimod fortæller et vægttab over længere tid mere om hvad man faktisk er kommet ned på.

Jeg synes egentlig det kører helt godt det her. Fra starten var jeg meget bekymret for, at nu skulle jeg til at rende rundt og være sulten det meste af tiden. Det har ikke vist sig at være tilfældet. Jo jo, jeg kan da godt mærke at sukkerbomben om aftenen eller i løbet af eftermiddagen ikke er der mere. Men det kan altså klares med en banan, noget melon, el. lign. Vi har en glaskrukke med en sjat bolsjer til at stå på køkken bordet. Der er vel 6-8 stykker tilbage som vi ikke fik gjort kål på inden kurens start. Det skal ingen hemmelighede være at blikket har kredset lidt om den ind i mellem. Men jeg synes allerede nu jeg har sådan en "Det skal fandme ikke være spildt det her!"-holdning der gør, at jeg lader krukken være.

Motionen - Jeg kan ligeså godt indrømme det, jeg er ikke kommet ordentligt igang med det. Jeg skulle have været ude at trave en halv time hver dag i rask tempo, men det er blevet ved tanken. Jeg må se om ikke jeg kan komme afsted i dag. Jeg er bare ved at lave køkken herhjemme og venter på at de hårde hvidevarer skal komme i løbet af eftermiddagen. Ved ikke hvornår de kommer med dem, så er nødt til at vente...
[quote="KrænDyt"]...men på den anden side, undskyldninger kan man altid finde...
[/quote]
"I've got blisters on my fingers...!"

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Smittefar »

Find nogen at træne med - Der er ikke grænser for hvilke undskyldninger, man kan finde på, når det kun er en selv, man svigter - Man kræver lidt mere kvalitet af sine undskyldninger, når man svigter en anden :)
Modded guitars were crap right out of the factory

Runem
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 454
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Runem »

[quote="Smittefar"]Find nogen at træne med - Der er ikke grænser for hvilke undskyldninger, man kan finde på, når det kun er en selv, man svigter - Man kræver lidt mere kvalitet af sine undskyldninger, når man svigter en anden :) [/quote]

Det forfærdelige er, at du har 100 procent ret. Er selv gået totalt i stå med motion - fuldstændig tåbeligt, når jeg alle dage har elsket at dyrke sport.

Men motivationen i at gøre det sammen med nogen kan virkelig gøre en forskel. Men det skal være nogen, som har et vist drive. Det nytter jo intet, hvis ens makker er ligeså dårlig til at komme i gang som en selv. Man må jo holde hinanden oppe på det. Efter noget tid bliver det pludselig en integreret del af ens tilværelse at få sin motion. Og så ender man sgu med at gøre det helt af sig selv.

Mht. fitnesscentre osv. er det også rent praktisk en fordel at være to, så man får et flow i træning/pause og har en til at hjælpe sig med lige at klare de sidste tre, smertefulde løft.

Kan også anbefale at have en rutine. Få lavet et motionsprogram, som du realistisk set kan overholde. Altså ikke styrketræning hver dag. Men måske bare to gange om ugen i første omgang. Og lad være at træne så hårdt, når du endelig er der, at du bare overbelaster dig selv og er ved at gå til i smerter resten af ugen. Som så meget andet må man vende kroppen til det også...

Åhh, hvor er det let at skrive det... Så er det bare at gå i gang (den var mest til mig selv :) )

Brugeravatar
Jens H
Still Got The Blues
Indlæg: 262
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Jens H »

Det er meget normalt at vægten falder 1-2 kg den første dag eller to. Det er "Bufferen" der bliver tømt. Derefter kan der godt gå en 7-10 dag hvor den bare svinge lidt op og ned, men så plejer den at rykke igen. De gange jeg har være på kur har mønsteret generelt været sådan.

Det kan godt være at slankekure ikke virker, men jeg bruger det som en form for straf/loft.
Vejer jeg over 100 kg, skal jeg på kur, til jeg er nede på 92-93 kg. På den måde kommer jeg aldrig over 100 kg, og når jeg nærmer mig de 98 ved jeg at jeg skal til at holde igen.
Har også dyrket styrketræning nogle år, og der fordelte kiloerne sig også på en anden måde. Men jeg har efter hånden svært ved at finde tid til det hele.
JEH Guitars på facebook http://www.facebook.com/pages/Hvidovre-Denmark/JEH-Guitars/123767594328859
Jeps....  En fjern og fin musik giver dig alt du aldrig fik
Har overstået status som "Himmelhunden" :O

Brugeravatar
KrænDyt
Johnny B. Goode
Indlæg: 163
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af KrænDyt »

Vægttabet fortsætter..

I går morges troede jeg det var løgn da jeg stod op på vægten. Den viste 95,7 kg. Det vil sige et tab på 2,8 kg siden starten på kuren, altså 3 dage. Jeg hælder til Jens H's forklaring om at kroppens buffer bliver tømt. Min egen version er at min saltbalance nok har ændret sig en hel del. Jeg har indtaget væsentligt mindre salt mad end jeg normalt gør, de seneste 5 dage. Når der er meget salt i kroppen, er der også meget væske til at "fortynde" det med, så man har den rette balance. Mindre salt mad, gør at denne "væskebuffer" bliver tømt, og der hurtigt ryger nogen kilo.

Tøsen skulle til eksamen på universitetet i Aalborg i går. Jeg kørte med da vi også skulle en tur i Ikea efterfølgende. Om eftermiddagen og aftenen skulle vi besøge hendes lillebror og hans kæreste i byen. De var lige flyttet sammen og vi skulle se deres lejlighed... Vi syndede...

Jeg prøvede at tænke over hvor meget chokoladekage jeg normalt ville have spist, og holde det på ca. halvdelen. Jeg fik et stykke og et lille stykke... og 1½ bolle.. uden smør,..men med fedtfattig ost. Skidt med smørret, om aftenen var der koteletter i fad og de var go'e! Igen, stoppede jeg med at spise da jeg ikke behøvede mere. Der kunne sagtens være mere, men der var ingen grund til det. Vi havde dårlig samvittighed på vejen hjem fra Aalborg, men var stålsatte på, at det ikke skulle have lov til at ødelægge det hele. Kuren skal selvfølgelig fortsætte og der skal smides kilo. I morges stod vægten på 96,4 kg. Jeg havde syndet, og straffen faldt prompte.

Men jeg er bekymret. I morgen aften skal vi sørme hjem til min mutter og spise. Hun har varslet hamburgerryg.. Sådan én er ikke voldsom fed, men saltindholdet er stort. Mor har lovet, at der nok skal være masser af salat til vores kur. Jeg tænker, ét stykke kød, 2-3 kartofler, nul sovs og så salat for resten! Det er da at tænke over hvordan man spiser, er det ikke?
"I've got blisters on my fingers...!"

Swampthing
Gearfreak roadie
Indlæg: 1456
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: At smide nogen kilo...

Indlæg af Swampthing »

Det er sgu i orden at synde, eller træde lidt ved siden af.
Man skal jo også leve, ikke kun overleve.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen