DR Sangskrivning

Har du gode idéer til andre sangskriver eller vil du gerne ha' feedback på dine egne numre?
Besvar
kraen
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 55 years ago
Kontakt:

DR Sangskrivning

Indlæg af kraen »

Faldt lige over denne nye side på dr.dk/sangskriver. Det lader til at være et rigtig fint koncept. Derfor tænkte jeg, at vi i dette forum kunne få nogle af Gearfreaks sangskrivere på banen for at dele erfaringer, tips og tricks.

Men jeg kunne lige så godt tænke mig at høre en masse musik, som er skrevet af Gearfreaks brugere. Lur mig, om der ikke er nogen, der gerne vil have noget konstruktiv kritik?

Og som altid vil jeg opfordre folk til at holde tonen sober og komme med KONSTRUKTIV kritik - ikke negativ. Vi er trods alt ikke Aages Forum.

Swampthing
Gearfreak roadie
Indlæg: 1456
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af Swampthing »

Der er lidt her : <!-- l --><a class="postlink-local" href="http://gear-freak.dk/forum/off-topic/ge ... andbase</a><!-- l -->

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af GodSpeedDK »

Mig og mit band skal i studiet her lige om snart, og så kan I bande på, at I slet ikke får lov til at slippe for at høre på det :D

Godt nok skriver jeg ikke så meget af musikken - højst disker jeg op med en lille bid idé, og/eller et ændringsforslag hist og her henad vejen - til gengæld skriver jeg alle teksterne, så det er nok mest her, jeg er på hjemmebane (uden nogen sammenligning med de største poeter i øvrigt). Jeg lader den dog lige hænge lidt, og afventer om nogen er interesserede i at høre om min tilgang til dét.
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

kraen
Indlæg: 1272
Tilmeldt: 55 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af kraen »

[quote="GodSpeedDK"]Mig og mit band skal i studiet her lige om snart, og så kan I bande på, at I slet ikke får lov til at slippe for at høre på det :D

Godt nok skriver jeg ikke så meget af musikken - højst disker jeg op med en lille bid idé, og/eller et ændringsforslag hist og her henad vejen - til gengæld skriver jeg alle teksterne, så det er nok mest her, jeg er på hjemmebane (uden nogen sammenligning med de største poeter i øvrigt). Jeg lader den dog lige hænge lidt, og afventer om nogen er interesserede i at høre om min tilgang til dét.[/quote]

Jeg er helt bestemt interesseret, da mit største problem ved sangskrivning netop er teksterne.

Swampthing
Gearfreak roadie
Indlæg: 1456
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af Swampthing »

Jeg har også forsøgt mig ud i tekster, det bliver ualmindelig dårligt.
Dog har jeg skrevet 1 tekst som er nogenlunde og den blev brugt (i en redigeret udgave) i en sang, som viste sig at være håbløs dårlig.
Måske en anden sang eller melodi kan redde den.

Ellers gør jeg mest i små bidder melodi som de andre kan bruge i den store sammenhæng.
Det kommer som regel når jeg sidder i mine egne tanker i øveren og noodler rundt på gribebrættet.

Kaptajn Kropp
Still Got The Blues
Indlæg: 341
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af Kaptajn Kropp »

Stjæl med arme og ben, og vær ligeglad med teori og regler. Det lyder kliché, men jeg har virkelig opdaget at ved at tyvstjæle en frase, hvad enten det er melodi eller tekst, så kan man bygge en idé op omkring det, og oftest ende et helt andet sted end sangen man stjal fra. I løbet af udarbejdelsen af akkorder, melodi osv. synes jeg man skal prøve at kaste alt teori væk fra sig. Hvis vi kigger på Martin Brygmann som sangskriver, ser vi nogle ekstremt catchy melodier og akkorder, der bærer præg af en nærmest flabet tilgang til teorien :) Dette skal forstås på den måde, at han harmonisk gør som det passer ham; går en halvtone ned i et omkvæd, op igen i et vers, måske en halv tone op i det næste omkvæd. Dette gør IMO, at selvom man umiddelbart ikke lige kan følge eller synge med, så bliver der skabt en yderst catchy melodi, da hjernen prøver at skabe mønstre, som så bliver brudt ned af teoretisk "forkerte" kadencer. Hele dette bliver "gemt" i en fantastisk pop produktion, så selvom du ikke kan synge med, så kan du swinge med. Giver dette ikke mening burde man se "Landeplagen" på DR hvor der er lavet et afsnit om "Vent På Mig". Derudover kan man tjekke hans nyeste nummer <!-- m --><a class="postlink" href="http://5x5m.com/lp/11353/musikvideo_530 ... 03.html</a><!-- m --> og prøve at lægge mærke til hvordan harmonikken er helt i skoven på den fede måde :)
<!-- m --><a class="postlink" href="http://kaptajnkroppsorkester.dk/">http: ... ter.dk/</a><!-- m --> Kaptajn Kropps Orkester - Spiller til alle slags fester!

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af GodSpeedDK »

[quote="kraen"]
Jeg er helt bestemt interesseret, da mit største problem ved sangskrivning netop er teksterne.[/quote]

Okay ... men nu jeg tænker over det, så er spørgsmålet måske hvor meget af det andre kan bruge? Det er jo langt fra sikkert, at min måde at gøre det på, fungerer for andre. Lissom det måske også kan være afgørende, hvilken "stil" man foretrækker, og om teksten skrives før musikken, eller omvendt. Men here goes:

Først og fremmest skal det siges, at jeg (stort set kun) skriver på dansk, og er vild med sådan noget "hverdagssprog-lyrik", ordspil, m.v., men sørger for at der stadig er en "historie", så det ikke bare er volapyk. Inspirationskilderne (tekstmæssigt) er CV Jørgensen, Peter Sommer, Niels Hausgaard, m.fl.

På min computer har jeg et tekstdokument liggende, kaldet "Idécentralen", hvor alle mine tekstidéer og indskydelser, store som små, bliver skrevet ind, i én stor pærevælling. Det kan være en stråtanke jeg får i bussen, en avisoverskrift, en sjov Facebook-statusopdatering, et citat fra en gammel dansk film, en uheldig formuleringsfejl, eller hvad ved jeg. Det er også i dette dokument de første linier bliver parret med hinanden, og på et tidspunkt er der måske noget der ligner et vers.

Derefter smider jeg det op i plenum (bandets interne forum), og slipper det igennem nåleøjet, så begynder min medguitarist (som skriver det meste af musikken) at komponere noget musik til det, og indspiller det til mig. Så har jeg noget at brygge videre på, for et af "problemerne" for mig er altid, at skrive to eller flere vers, hvor versefødder og rim er ensartede, og passer på melodien. Det er nemlig noget man ret hurtigt finder ud af - at lortet ikke bare skal rime, men versefødderne er mindst lige så vigtige (det er i øvrigt her, dansk er et svært sprog at skrive på, fordi trykket på stavelserne og betoningen kun meget sjældent kan ændres/tilpasses melodien, uden det skærer i ørerne).

Næste "problem" for mig er så, at jeg ikke selv skal synge det, og at forsangeren i mit band er udstyret med bryster fra naturens hånd. Så det sætter nogle begrænsninger i forhold til de store selvbiografiske værker. Men det åbner også op for en helt ny verden, har jeg opdaget. Kald det et dogme, men det kan faktisk være befriende, at skulle sætte sig i et andet menneskes sted, og, ikke mindst, ikke selv at skulle lægge "hænge på den" :) Man kan lige pludselig slippe afsted med en hel masse, man ellers ville have holdt for sig selv.

Jeg kan bestemt ikke påstå, at teksterne bare flyder fra mig, som skidt fra en spædekalv, og oftest er en tekst undervejs i måneder, inden den havner i øvelokalet. Så derfor er det en god idé, uanset om man foretrækker at skrive teksten først eller sidst i processen, at have et lager af gode idéer, brudstykker, halve vers, gode, mundrette ord/sætninger, osv. liggende, så man har et udgangspunkt at arbejde udfra. Jeg har af samme grund altid 5-10 tekster igang sideløbende med hinanden, så jeg hele tiden har noget andet at gå igang med, hvis jeg skulle gå død i det første.

Og så til sidst ... det lyder som verdens dårligste undskyldning, men jeg skriver altså mit absolut bedste, når jeg sidder helt for mig selv om natten, i en halv rødvinbrandert :s hh: Det burde selvfølgelig ikke være sådan, men det er lissom om rødvin lige får mig til at slippe den værste selvkritik/-censur. Og selvom selvkritik/-censur kan være en god ting, så kan det også hurtigt dræbe al skrivelyst.

Det var hvad jeg lige synes jeg kunne bidrage med. Vil I vide mere, så spørger I bare :)
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af GodSpeedDK »

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale denne bog: <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.gaffashop.dk/shop/bjergfeldt ... bjergfeldt ... 5164p.html</a><!-- m -->

- ikke som facitliste, men som inspiration.
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Kaptajn Kropp
Still Got The Blues
Indlæg: 341
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af Kaptajn Kropp »

[quote="GodSpeedDK"]
På min computer har jeg et tekstdokument liggende, kaldet "Idécentralen", hvor alle mine tekstidéer og indskydelser, store som små, bliver skrevet ind, i én stor pærevælling. Det kan være en stråtanke jeg får i bussen, en avisoverskrift, en sjov Facebook-statusopdatering, et citat fra en gammel dansk film, en uheldig formuleringsfejl, eller hvad ved jeg. Det er også i dette dokument de første linier bliver parret med hinanden, og på et tidspunkt er der måske noget der ligner et vers.
[/quote]

+1

Dette er et eksempel på et område hvor man virkelig kan stjæle løs og gøre andres tanker til sine egne på en eller anden måde, der måske først giver mening når man lige har slukket tørsten. Jeg har også mit Dashboard fyldt med de der små virtuelle huskesedler hvorpå der står alverdens skriverier.
<!-- m --><a class="postlink" href="http://kaptajnkroppsorkester.dk/">http: ... ter.dk/</a><!-- m --> Kaptajn Kropps Orkester - Spiller til alle slags fester!

Brugeravatar
GodSpeedDK
Gearfreak sidekick
Indlæg: 3124
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af GodSpeedDK »

Jeg har lige pløjet alle videoerne her igennem: <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.dr.dk/Undervisning/Sangskriv ... /Sangskriv ... rivere.htm</a><!-- m -->

Der er altså rigtig mange gode ting at hente. Lige fra helt konkrete ting, til det helt abstrakte. Ikke at man skal æde det hele råt - vi er jo alle forskellige, og kan lide forskellige ting - men netop dét, at man bliver introduceret for så mange forskellige tilgange, synes jeg giver én mod på at holde fast i, at ens egen måde garanteret er lige så god. Eller giver én mod på, at kaste sig ud i nye, ukendte tilgange.
"Don't pray in my school, and I won't think in your church"

Brugeravatar
andkrup
Still Got The Blues
Indlæg: 231
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af andkrup »

super fede videoer

Indtørrede og fastlåste hjerner er ikke istand til megen kreativitet, og det er meget spændende at høre alle de benspænd der tages i brug for at holde hjerner bløde, svampede og letformelige.

tak for link
lotsa strings, lotsa boxes, lotsa tubes

Brugeravatar
andkrup
Still Got The Blues
Indlæg: 231
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: DR Sangskrivning

Indlæg af andkrup »

Det virker som om Idébanken, notesblokken, diktafonen, mv. er det primære værktøj. Ihvertfald når man ser videoerne og hører andres erfaringer.

Jeg bruger selv logic via en pocketpod og et billigt firewireinterface til at fremstille hurtige sangskitser, som jeg så gemmer væk til et senere tidspunkt. I det øjeblik de er optaget til disk giver det en ro, fordi der nu er noget konkret at arbejde videre på - det er ikke et stykke papir med bechifringer eller noder/tabs der er åbne for fortolkning og fejllæsning, det er præcist som jeg hørte det for mig. Rytmikken er indfanget og betoninger er på plads.

Meningen med at gemme dem væk, er at give idéerne ro til at vokse og mutere, plus, hvis idéen ikke fænger igen ved et genhør efter at man har glemt den, så var det enten bare noget støj man skulle have ud af hovedet, eller noget man skal være i et specielt humør for at fange.

Det betyder at der er 2 mulige arbejdsprocesser; enten har jeg en ide der skal presses ned på disk, eller osse kan jeg gennemlytte tidligere ting og høre om der er noget der fænger igen. Det vigtigste er, at jeg kun arbejder videre på de ting der fænger lige her og nu, og jeg syns at, det at have muligheden for at vælge mellem disse 2 arbejdsprocesser, giver mulighed for hurtigere at komme ind i en kreativ tilstand.

Det er til gengæld vigtigt at vide at (for mig) så kræver det forskellige selvkritiksniveauer at tilføje noget og at finpudse noget eksisterende. Er jeg igang med at udvikle på noget eksisterende, er det vigtigt for mig at lade alt være lige gyldigt, og afprøve alt uansset hvor klichéagtigt det måtte være. Er jeg igang med at screene/evaulere noget kan man godt lade selvkritikken vokse. Teori er kun noget jeg tager op, hvis jeg sidder fast, ellers er alt tilladt
lotsa strings, lotsa boxes, lotsa tubes

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen