[quote="itjf"][quote="Sasha"]Jeg er bange for, at min logik siger mig noget andet - bl.a. er jeg ret sikker på, at du ville kunne sætte dig ned og tampe løs på en løs streng hundrede år uden at det ville kunne ses på båndene. Men det hér med, hvad ens logik siger én, er jo unægteligt ikke noget synderligt tungvejende argument.
Men jo, aggressiv spillestil slider på båndene. Hvordan forkert justering og for lav saddelhøjde så skulle gøre det... Ja, det må du så gerne forklare mig. For dét kan min logik åbenbart ikke helt forstå.[/quote]
Jamen, så vil jeg prøve at diske op med mere tungtvejende argumenter, men så må du love mig at være åben og imødekommende
En streng bevæger sig for at frembringe lyde og har derved brug for plads til at svinge på. På en "korrekt" justeret guitar er afstanden mellem bånd og strenge mindst ved 1. bånd, derfor forekommer problemet typisk her. Hvis sadlen er for lav vil strengen når den svinger, støde på det første bånd, det kan høres ved en "buzz" lyd. Da strengene svinger mellem 329Hz og 1318Hz på de løse strenge, vil det uundgåeligt give et alvorligt slid på båndet, et slid der er langt større end hvis man f.eks. bare spiller en tone i første bånd. Sliddet viser sig ved en fordybning (hak) i båndet. Så jo, det er muligt at slide på båndet ved at spille på en løs streng ved for lav saddel.
Mht. justering er det en kombination af halsjustering (som helst skal bue lidt) og justering af strengehøjde. En helt lige hals og meget lav action vil uvægerligt give meget små tolerancer i de første bånd.[/quote]
Selv med mit mest åbne og imødekommende sindelag mønstret, kan jeg altså ikke få din påstand om, at en løs streng, som vibrerer op ad et bånd, derved skulle slide dette, til at lyde som andet end en omgang udokumenteret, hjemmestrikket lommefilosofi uden meget hold i realiteternes verden...
Jfr. hvad Jens H. skriver tidligere i tråden, stammer slid på bånd som oftest fra, at strengene bliver "mast ned i båndene" eller "kværnet henover" båndene - ikke fra, at en løs streng måske strejfer båndenes overkant, mens den vibrerer.