Udgangsrør mix?

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
mos
Still Got The Blues
Indlæg: 246
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Udgangsrør mix?

Indlæg af mos »

Sidder bare lige at fundere over om det er noget man kan få noget ud af? man matcher jo forforstærkerrør og højtalere i et væk så hvorfor ikke også udgangsrør?

Eks:
Kan man i en forstærker med 2 udgangsrør vælge to rør med hver deres styrke, feks. et der har detaljeret top og et der har en fast bund og således få en kombination der komplimentere hinanden godt, ligesom når man eksempelvis matcher 2 højtalere med hver deres karakter.

Jeg er godt med på at det sagtens kan lade sig gøre og at man helst bør have 2 rør der trækker lige meget strøm men er der nogen der har erfaring med om det er noget man kan få noget positivt ud af?

Nu er det jo ikke helt uden bagtanke jeg spørger, da jeg har en del forskellige NOS rør liggende som så bare lige skal matches for at jeg selv kan lave forsøget, men det kunne jo være der var nogle derude der havde erfaringer på området som jeg kunne drage nytte af inden jeg kaster mig ud i projektet:-)
One chord is fine. Two chords is pushing it. Three chords and you´re into jazz`

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Udgangsrør mix?

Indlæg af Morten_Lyse »

Jeg vil tro det har været forsøgt mange gange i tidens løb. Jeg vil oven i købet tro at nogen har nørdet det ligeså meget som alt andet grej er blevet nørdet.

Konklusionen er nok at det ikke giver noget brugbart. Ikke overraskende, da "lyden af rø 6XXX-STR High grade osv osv." i høj grad er betinget af de komponenter der sidder rundt om det. Og da man umuligt kan lave et sæt arbejdsbetingelser der får "det fede" ud af forskellige rør samtidigt, ender forsøgene nok med, at man ikke rigtigt får noget fedt ud af nogen af dem.

Mvh;
Morten Lyse

PS. Jeg tror jeg vil bygge en amp der kan bruge en masse af de rør som sad i gamle fjernsyn osv. For dem er der dælme nok til rådighed af..!!

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Udgangsrør mix?

Indlæg af Sasha »

Joh, så længe rørene blot trækker nogenlunde samme strøm, kan der ikke ske noget ved at prøve det. Men tingene bliver nok lidt mere langhårede end som så. For de to udgangsrør forstærker jo i princippet hver sin halvbølge af signalet (og "hjælpes ad" på midten). Så vi havner - teoretisk set - ude i noget med, at den henholdsvis positive og negative halvbølge får forskellige klang. Hvordan dette lyder i praksis, skal jeg ikke turde sige.

En anden ting er jo så også - og her er vi tilbage ved dét med matchningen - om de to rør forstærker ens. For ellers vil man selvfølgelig få et "fortegnet" signal ud på den anden side - sender man en sinuskurve ind, får man en "skæv" sinuskurve ud... Men der er inger, der har sagt, at denne "uperfekte" gengivelse nødvendigvis lyder dårligt (det er jo ikke hifi, vi her taler om). Men især forvrængningen vil være anderledes, end hvis de forstærker ens.

De eneste "erfaringer", jeg har med dette, er fra forstærkere, hvori der har siddet forskellige udgangsrør, som bare lemfældigt er blevet ploppet i. Men de har alle været så slidte, at det vist ikke er et relevant grundlag at konkludere på.

En anden mulighed kunne jo være i en forstærker med fire udgangsrør at have to forskellige typer udgangsrør i hver side af forstærkeren. Dér tror jeg nærmere, at man ville kunne tale om at "blande" to forskellige karakteristikker, hvilket da heller ikke er et fuldstændigt uset fænomen i "fabriksforstærkere"...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

mos
Still Got The Blues
Indlæg: 246
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Udgangsrør mix?

Indlæg af mos »

Tjaaee et eller andet sted var jeg jo nok klar over at der ikke var noget helt klart og entydigt svar, så konklusionen må vel endnu engang være:

Prøv det og lyder det godt, ja så lyder det godt:-)

I bund og grund er det vel også med denne eksperimenterende tilgang til tingene at nogle af de aller fedeste guitarlyde er opstået.
Så vi fotsætter bare den uændelige rejse mod den ultimative lyd:-) men det havde nogle gange været lidt rart med en facit liste, men men så var det jo nok alligevel blevet lidt for kedeligt:-)
One chord is fine. Two chords is pushing it. Three chords and you´re into jazz`

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen