Det er en Hamer Chaparral fra 1987 - mit seneste forsøg på at finde en rigtig 80'er-superstrat, som passer mig. Og den her gang er det vist lykkedes. Det er sjovt med et firma som Hamer for de laver åbenbart bare guitarer, jeg godt kan lide - jeg har ikke prøvet en endnu, jeg ikke havde lyst til at købe.
Så jeg købte den her ubeset og fik heldigvis, hvad jeg havde håbet på. Bortset fra, at den har en del flere skrammer, end jeg kunne se ud af billederne i salgsannoncen. Det går nok for selvfølgelig er der slid på en 25 år gammel guitar, der har været brugt - men det undrer mig ærligt talt en del, hvordan man fx laver de skrammer, der er ved kanten af hullet til FR'en? :lol:
Pickupperne er nogle Seymour Duncan-designede nogen. Humbuckeren har ret meget mellemtone og er egentlig let at få lidt forskellige lyde ud af med en passende mængde gain bagefter, men den har ikke voldsomt højt output, så den matcher også fint med midterpickuppen og kan sagtens bruges clean, hvis man har de lyster. Begge single-coils er ret lyse i lyden men har en flot klang - de lyder næsten lidt hen af de lipsticks, jeg havde i min Squier engang.
Den er fed at spille på, den ligner noget, der fortjener noget puddelrock og den lyder heldigvis derefter. Jeg er glad
