Først; jeg mangler et skilt, men pyt, nu får I lige et DIY flash, da jeg også skal have spurgt om en ting.
2 ens kabinetter. 1x12" portet. De måler 58x58x30cm, så ja, de er er "way oversize" for et 1x12". Men jeg ville netop have et par kabinetter der "ser ud" af lidt mere end et tini-wiinie 1x12". Den grønne er udstyret med en 70th. anniversary Celestion G12H30 og det hvide er lastet med en Celestion Gold. Det lyder satme godt IMO. (Men hvem siger åbent, at han synes, hans børn er dumme..?)
[attachment=1]
[attachment=0]
Nå. Det er jo så meget godt. Så godt, at mit fine Korsgaard 2x12 openback Blue/G12H30 kabinet irriterer mig lidt. Altså, det lyder rigtig godt. - På 7 ud af 10 jobs jeg spiller. Faktisk lyder der nok nærmere rigtig fedt på 3 ud af 10, OK fedt 4 ud af 10 og ikke særligt fedt på de sidste 3.. Problemet er at det ændrer ganske voldsomt karakter afhængigt af rummet. På små scener kan jeg ikke styre det og i den anden ende af skalaen bliver det noget tyndt på udendørs scener.. Jeg synes det er meget nemmere at "regulere" scene-lydtryk og -udtryk med mit lukkede, portede kabinet og da vi altid mic'er guitaren op, kan jeg regulere mængden af guitar hos publikum ad den vej. Den plan der tager form i mit hovede er så et 2x12" portet. Så kan jeg spille 1x12" de små steder, 2x12" "normaltvis" og så sætte 1x12"+2x12" sammen til et stack udendørs. Her kommer så spørgsmålene til ærede forum.
Da begge kabinetter er 16 Ohm vil effekten jo dele sig lige mellem dem. Hvilket kabinet vil så spille højest..? 2x12'ern hvor højttalerne må "deles om effekten" eller 1x12'ern der får fuld skrald. Mit eget bud går på, at der højst vil være tale om en marginal forskel, og jeg kan ikke gennemskue hvem der er "vinderen." - Og reelt uden betydning da alle 3 højttalere spiller det samme. Men lad mig lige høre, hvis I har noget bevinget at dele..
Mvh;
Morten Lyse