Det sidste årstid har jeg næsten udelukkende spillet akustisk guitar. Mange gange når jeg har været ude at spille har jeg ikke gidet at slæbe andet grej med end min guitar, fordi jeg ikke kan udstå at stå og makke med kabler osv... Heldigvis stemmer mine guitarer som regel ganske fint, og jeg kan som regel godt undvære en tuner. Men det ER nu bare rart at have styr på alt den slags. Så i dag besluttede jeg mig langt om længe for at gøre noget ved det, og har været ude og investere i Pedaltrain Nano og en ny tuner. Og sikken fantastisk følelse at lege lidt med et nyt board igen
Jeg har ikke været meget aktiv herinde, men det første jeg tænkte på da jeg havde samlet det hele, var at jeg skulle herind og flashe. Så her er mit nyt akustiske board.
TC Polytune mini noir -> TC Ditto Looper -> DOD Equalizer.
Equalizeren er lidt et forsøg (en gammel pedal jeg havde liggende), og det kan sagtens være den ryger af igen. Men nu skal det prøves. Jeg skal også have anskaffet mig en anden strømforsyning som kan monteres under bunden. Men for nu, fungerer det her vist ganske udmærket
Her er boardet sammen med min gamle Guild M20 fra '69:
![Billede](http://img.photobucket.com/albums/v737/They/akustisk_board_toppen.png)