Tillykke med projektet! Altid fedt, når tingene virker!
Og dens opførsel er jo - i hvert fald ifølge min ydmyge mening - "helt efter bogen", når man vælger at køre et rør på meget lav spænding. Røret får jo "meget lavt til loftet". Og det lyder ikke rigtigt fedt, når det bliver presset. Skal man lave god og dynamisk forvrængning (så god, som den nu kan blive, når vi taler om "preamp-distortion"...
), er man altså nødt til at have højspænding på røret/rørene.
Jeg ved ikke rigtigt, om jeg decideret vil foreslå noget m.h.t. buffere. For jeg er ikke selv nået dertil, hvor jeg med oprejst pande vil påstå, at "Jeg har set lyset og derfor ved hvordan", når det kommer til dertil.
Det grundlæggende problem er sådan set, at bufferen bare gør sit arbejde. Og når den gør dét, hvilket indebærer at den gør signalet ufølsomt overfor udefra kommende påvirkninger - typisk kapaciteter i alt fra kabler til forstærkeres indgangstrin - ja, så lyder det pludselig "forkert" og "processed" i mine ører. Sagt på en lidt anden måde: Det er ikke en "perfekt" buffer, vi (eller i hvert fald
jeg) er ude efter.
Alle buffere, jeg har rodet med, har sådan set lidt i lidt varierende grader af dette. Men én eller anden skønne dag skal det den ondelyneme nok lykkes mig at få lavet noget - nok noget rørbaseret - som ikke tilføjer denne egentlig naturlige, men dog fremmedartet lydende top!
Hvordan disse "imperfections" så skal tilføjes - om man kan gøre det ved blot at tilføje kapacitet på inputtet af selve buffertrinnet, eller om man simpelthen er nødt til at have et "normalt" indgangstrin (hvilket kompromitterer "loftshøjden") før selve buffertrinnet - ja, det finder jeg forhåbentlig ud af engang. Men som sagt tør jeg ikke give dig et klippefast svar. Jeg ved blot, at den inkarnation, jeg p.t. har liggende af et årelangt projekt med at bygge en rørbuffer, kan håndtere et signal på 11 volt, før den klipper, og er lineær op til 500 kHz (!!!). Det er ret så imponerende data, som næppe uden videre lader sig eftergøre med en transistor eller to. Men igen: Too perfect...
Jeg har personligt bygget nogle kopier af den ypperste buffer-prædikant Pete Cornish´ egen buffer. Hvis man tænker sig lidt om, kan de sagtens proppes ned i sådan en Eddystone "A" kasse. Det primære mål var at prøve at finde ud af, hvad man egentlig fik for de sidste 3000-4000 kroner ved at købe originalen. Dét lykkedes så ikke. Men en OK buffer, der lider lige så meget/lidt af de ovennævnte problemer som de fleste andre.
Så sent som forleden faldt jeg så over diagrammet over en Axess BS-2, som mange også påstår, skulle være fin. I don´t know. Haven´t tried it...
Den bedste buffer, jeg i praksis har prøvet, er faktisk Carl Martin´s. Eller det vil sige: Jeg har ikke prøvet deres deciderede buffer-pedal. Men jeg har faktisk til tider brugt min Delayla XL med delay´et skruet helt ned, fordi jeg godt kan lide bufferen i den. Uden at vide det, kunne jeg forestille mig, at de bruger samme princip med en operationsforstærker (Puh-ha!
), som kører på 18 volt og så med dén lille finte indbygget, at modkoblingen er lavet ulineært. Så måske jeg ville kigge lidt i dén retning..?
Et par måske nyttige links?
https://plus.google.com/u/0/photos/1170 ... 0182563619
https://plus.google.com/u/0/photos/1170 ... 0182563619
https://plus.google.com/u/0/photos/1170 ... 0182563619
Støvede lige lidt rundt. Og jeg kan se, at nogle af de mere kendte, rørbaserede buffere (f.eks. Steel Guitar Black Box og THD Valvulator) alle lader til at anvende et "almindeligt" indgangstrin før det egentlige buffertrin. Men jeg har - indtil det modsatte er bevist - en fornemmelse af, at "We can do one better!"
Kommer tid, kommer råd, påstås det...
