Indstøbning?

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Indstøbning?

Indlæg af Sasha »

Halløjs.

Ved ikke, om dette egentlig hører hjemme i guitar/bas-afdelingen. Men da nærværende forum jo ikke har en Flemming Leth-tør-det-selv-afdeling, er det vist trods alt mest nærliggende her, al den stund at mit spørgsmål trods alt har base i en guitar/bas-forstærker:

Jeg ved, at der er hardcore-vintagetosser omkring i den vide verden, som i forbindelse med restaurering af gamle sager insisterer på at "restuff" de gamle elektrolytkondensatorer - altså at fjerne den gamle indmad fra kondensatorernes "yderskal" og montere en ny indmad i den gamle - sådan at det oprindelige udseende bevares.

Jeg har dog personligt altid haft det sådan, at dét var mit liv for kort til, og at de, som insisterer på den beskrevne forretningsgang, umuligt kan lave ret mange af den slags projekter. Ellers må de godt nok have løgposer på længde med en stangspringsstang.

Nu ligger landet så sådan, at jeg i forbindelse med et renoveringsprojekt vist desværre ikke længere kan undslå mig p.g.a. monteringshensyn. Det ville i hvert fald udvikle sig til et større ingeniørprojekt at opfinde et alternativ. Og af to onder...

Nu er problemet næppe at få åbnet de gamle hylstre. Ej heller at få gravet den gamle indmad ud af dåserne. Og jeg er såmænd heller ikke så nervøs for at for at få forbundet de to nye kondensatorer, som skal udgøre den nye indmad, rigtigt osv. osv.

Men så kommer problemet altså: Vi står med sådan en tindåse, hvori der indeni rasler et par konsenstorer rundt. Så noget må gøres! Den første indskydelse ville jo være at indstøbe sagerne i "ét eller andet" - noget silikone eller noget i den stil. Men her må jeg så erkende, at min erfaring løber tør. Så er der nogle er Jer, der har erfaring med den slags "indstøbning" - valg af "støbemasse", praktisk fremgangsmåde osv. osv. Ethvert pip er uanset størrelse særdeles velkomment!

Så fyr løs...

 
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Kallum
Still Got The Blues
Indlæg: 333
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Kallum »

Et skud med limpistolen?

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Morten_Lyse »

Kallum bør nok i første omgang oplyses om, at Søren Alwan lider af en temmeligt aggressiv allergi overfor dét limpistoler skyder ud.

Silicone kunne være udmærket, men du skal nok påregne en uges tid, inden det er hærdet helt op. Jeg ville til formålet finde én der er syrefri, da silicone får i hvert fald jern til at ruste ret så grundigt. Siliconen har også den fordel, at den ikke krymper som f.eks akrylfugemasse ofte gør det.

Ellers må jeg "kigge lidt i min egen have," da vi i El-branchen også ind i mellem støber ved installationer. Lige hvor du kan skaffe f.eks 3M's produkter skal jeg ikke kunne sige i skrivende stund, men udvalget kan du se på her..

http://solutions.3mdanmark.dk/wps/porta ... JZ7J14VJgl

En 200 grams pose koster hos vores leverandør 182,- ex moms osv. osv. - Så helt billigt er det ikke. Når de skriver til lavspænding er det i denne forbindelse mindre end 1000V, så du burde være sikker her. Da den er 2-komponent har du præcist ET forsøg pr pakke til at gøre det rigtigt.. :-)

Men som sagt, hvor det kan fåes ved jeg ikke lige og ej heller med alternativer. Men det var da et bud. Oven i købet ét, der er beregnet til formålet.

Mvh;
Morten Lyse

mos
Still Got The Blues
Indlæg: 246
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Indstøbning?

Indlæg af mos »

Det var lige præcis Morten Lyses forslag jeg havde en ide om kunne bruges kunne bare ikke lige finde det:-) men er overbevist om at det var det samme jeg så en elektriker anvende til at støbe noget elektronik ned i et gulv i forbindelse med en rep af noget gulvvarme.
Det er da det du skal bruge:-) og så kan jeg personlig godt lide det der med at der kun er et forsøg:-)
One chord is fine. Two chords is pushing it. Three chords and you´re into jazz`

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Sasha »

Tak for samtlige forslag!

Morten har nok ret m.h.t. limpistol... :)   Om ikke andet fordi der i givet fald ville skulle bruges en hel del lim - sådan lige på øjemål nok op imod en deciliter pr. "hylster". Og vi er nok ude i noget med, at det gamle "låg" næppe kan genbruges. Så det bliver nok noget med, at "støbemassens" overflade skal udgøre "ansigtet udadtil" og derfor gerne måtte se lidt pænt ud. Meget kan man sige om limpistoler og tilhørende. Men at det laver specielt pæne resultater, er vist ikke helt én af de ting..?

Så synes jeg straks, at der er mere perspektiv i dét med 3M-silikonen. Tak for henvisningen til "dét, som fagkundskaben ved virker" ! Også en fin pointe omkring at det nok er smart, at det ikke får l.... til at ruste! Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke har specielt travlt med at få denne "ski´ekass´" af en gammel tysker på besøg igen.

Hvor tykt bliver "støbemassen", når man blander de to komponenter? Som antydet ovenfor ville det efter min bedste overbevisning være smart, hvis det var så tilpas tyndtflydende, at man blot kunne hælde det op i dåserne med indhold, og det så "jævnede sig selv ud" og lavede en forholdsvis pæn overflade, uden at man skal "spartle og udjævne" en hel masse. Når nu man kun har ét forsøg, kan man jo godt som absolut rookie udi "støberi" have et vist behov for lige at forberede sig mentalt på, hvad man kan forvente at stå ansigt til ansigt med :)  

Men igen tak for svarene. Og det lader da heldigvis til, at der er generel enighed om, hvad der dur. Så må vi se, om ikke det skulle være muligt at finde et sted, hvor almindelige og særdeles dødelige kan købe det hellige fluidum.
Last edited by Sasha 9 years ago, edited 1 time in total.

mos
Still Got The Blues
Indlæg: 246
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Indstøbning?

Indlæg af mos »

Som jeg husker det så er det sådan noget flydende noget man bare kan hælde ud og efterfølgende hærder det op og bliver hårdt, så jeg er ret sikker på det kan alt hvad du efterlyser.
One chord is fine. Two chords is pushing it. Three chords and you´re into jazz`

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Sasha »

Som altid en sand fornøjelse at høre de sande orakler tale... :D  

Bukker og takker ærbødigst!

Frost
Smoke On The Water
Indlæg: 83
Tilmeldt: 11 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Frost »

I forbindelse med rep af elektronik i fly benyttede vi et "non corosive" silicone produkt fra Dow Corning. Men jeg kan selvfølgelig ikke huske nummeret på produktet på siddende røf.
Det gode ved produktet er viskositeten som er tilstrækkelig til at det sætter sig godt omkring de ting de skal fæstne, men samtidig er til at styre. Og her er der mulighed for en ommer, idet det ikke hærder stenhårdt op

Brugeravatar
Kallum
Still Got The Blues
Indlæg: 333
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Kallum »

hvad med trylledej?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Sasha »

Kallum skrev: hvad med trylledej?
Heller ikke noget dårligt bud!

;)

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Indstøbning?

Indlæg af Morten_Lyse »

Hej Søren.

3M-halløjet er ikke silicone, men nærmere noget 2-komponent harpiks, der minder om epoxy. - Hvis det ikke direkte ER epoxy. Under forarbejdning er konsistensen som sirup, men det hærder op til næsten splintrende hårdt plastic. Hvis alt andet glipper med at skaffe det, så giv lige et kald. Jeg han købe det på job. :-) (Du må såmen også ringe, hvis du føler det er nemmest sådan, men enhver elektriker-biks f.eks burde kunne skaffe det fra dag til dag uden problemer.)

Mvh;
Morten Lyse

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen