Jeg har denne guitar, der er en blanding af stumper fra: to forskellige Burns-modeller, en Blade strat, en Fender strat og en Squier tele.
Det var for mange år siden et meget hyggeligt byggeprojekt - men vibratosystemet har mindst én svaghed.
![Billede](https://dl.dropboxusercontent.com/u/1536005/burns-vibrato-1.jpg)
Det handler om vibratoarmen og den måde, den er sat fast på systemet. Oprindeligt kommer den med et par spændeskiver, der er 'bølgede' i stedet for alm. flade. Det er den eneste modstand i systemet til at holde armen fra at være helt løs.
![Billede](https://dl.dropboxusercontent.com/u/1536005/burns-vibrato-2.jpg)
Men når de spændeskiver så bliver flade (fordi man bruger vibratoen), er der ikke andet end en dalrende, løs vibratoarm tilbage.
Et nærbillede af det, jeg har at arbejde med (skruet lidt fra hinanden for bedre overblik) :
![Billede](https://dl.dropboxusercontent.com/u/1536005/burns-vibrato-3.jpg)
De bølgede spændeskiver er her for længst smidt ud og erstattet med nogle lidt tykkere, mens de originale pap-spændeskiver nu også er ved at være slidt op.
Nogle idéer til, hvad man kan tilføje for at undgå en løs vibratoarm på den her? En eller anden stram, kort fjeder, en slags gummiring, andet?