Landet ligger sådan at jeg skal ud og have fat i en bas senest d. 3. sep., da det er til en øvelokaleforening, og der er et band der skal bruge den der.
Det skal lige sige at jeg på ingen måde er bassist, men dog godt kan spille bas til husbehov, så det er derfor jeg ber om hjælp.
Jeg har kigget lidt på DBA og fundet frem til 2 Fender Jazz basser... Her er lidt info om dem:
1. Den første er en Fender Made In Mexico med serienummeret MZ0269730, så den er ca. fra 2000-2001. Den skal jeg slippe 3200,- for.
2. Den anden er en Fender Made In Japan (ikke Crafted In Japan) med serienummeret U004842, så den er ca. fra 1995-1996, og den skal jeg af med 3000,- for.
Da jeg hverken har tid eller mulighed for at prøve begge basser, ville jeg lige se hvad for en I ville vælge... Og det skal selvfølgelig være den der "siges" at være bedst kvalitetsmæssigt, selvom jeg godt ved at... Det kan man ikke lige sådan sige, da alle guitarer/basser er forskellige, og der er nogle der kender nogle, som har hørt om nogle, der stod ved siden af nogle, der har en japansk strat, som er bedre end alle andre amerikanske strater de nogensinde har prøvet, men nej... Lad os ta' den en anden gang (eller lade være)...
Så spørgsmålet er... Made In Japan eller Made In Mexico? Hvem laver de bedste... Hmm... Spader?
På forhånd tak!
EDIT: Jeg synes lige at jeg vil smide 2 basser mere i puljen:
3. <a href="http://www.aage.dk/shop/elbas/fender-sq ... natur.html" rel="nofollow">http://www.aage.dk/shop/elbas/fender-sq ... ur.html</a>
4. <a href="http://www.aage.dk/shop/elbas/fender-sq ... white.html" rel="nofollow">http://www.aage.dk/shop/elbas/fender-sq ... te.html</a>
De er selvfølgelig nye, men hvis de kan måle sig med japaneren og mexicaneren, er det da værd at tage et kig på dem.