Dengang jeg gad at nørde guitar ...
prøvede jeg at købe en håndfuld forskellige mærke at prøve af. Lavede prøveindspilninger på min 4-spors, spillede dem for min undrende band-mates og fandt dengang ud af, at der ikke var den store forskel. Jeg endte dengang med at bruge D'addario. Og mine bandmates var glade for, at vi igen kunne diskutere hvorfor en JX10 ikke var dobbelt så god som en JX8p. Da jeg så startede igen tilbage i '06 (er det allerede så længe siden??) fortsatte jeg så med D'addario indtil jeg en dag købte nogle af de billige fra Danguitars. Der hverken lyd eller feel kunne detekteres anderledes, hørte jeg ingen grund til ikke bare at bruge dem fremover.
Jeg har i mellemtiden prøvet nogle Dean Markley Blue Steel, som i hvert fald lød markant anderledes - dog ikke efter min smag. Men på Talmans lipstick-pickupper lød de godt. Men da jeg løb for tør for dem og begyndte at bruge Danguitars på Talman igen, syntes jeg alligevel ikke, der var så stor forskel. Så måske det bare var det sædvanlige pseudo-psykologiske indbildning vi guitarister elsker at lide af?
Darco har jo være hypet længe her og jeg prøvede 3 sæt, som jeg ærligt talt syntes lød og reagerede som Harley Bentons. Underlig lyd og døde på ingen tid.
Så jeg fortsætter med de billige fra Danguitars på mine dyre instrumenter.