til at tænke på mine egne oplevelser i løbet af det sidste års tid.
Nu skal det lige på forhånd siges at jeg er en smule konservativ når det kommer til at sælge mine guitare (hvilket
jeg i og for sig kan finde en smule glæde i jf. denne historie), og derfor er det heller ikke noget jeg har gjort ret
meget.
Nå... Så meget for introduktion...
I efteråret 2009 tog jeg, efter at have sparet op et års tid, til LA for at gå på Musicians Institute. Det var jo så
en oplagt undskyldning for at købe en ny guitar, for man kan jo umuligt fragte en guitar med hele vejen til staterne
Efter at have været rundt omkring i forskellige guitar shops og prøvet et utal af guitare, fandt jeg frem til en
American standard Telecaster i sunburst. Og hold da op! Den spillede bare fuldkommen efter mit hoved.
De næste måneder brugte jeg på MI med at øve og gå til forskellige open counsellings (med bl.a. Scott Henderson, den mand
er fandme sej)...
Nå, men intet varer jo som bekendt evigt og efter 4 måneder i LA sad jeg igen hjemme i Silkeborg og kiggede på udvalget af guitare
der nu talte: ovennævnte Telecaster, en Gibson Les Paul Std. faded, en Fender Mex Stratocaster (de bliver vidst kaldt powerhouse strat i dag)
og en Martin D-28...
Stratocasteren har altid været min main spade. Jeg fik den i konfirmationsgave og har altid været afsindigt glad for den, men det var
som om den ikke rigtig spillede længere. Og slet ikke i forhold til Telecasteren. Bum! tænkte jeg. Jeg kunne simpelthen ikke forlige mig
med den og blev ved med at stille den til side til fordel for Telen. Nu kom den indre gear freak op i mig, og med den evigt tilstedeværende
GAS i baghovedet begyndte jeg at overveje om jeg skulle sælge den eftersom den ikke blev brugt, men i samme åndedrag var jeg også
godt klar over at jeg ikke ville kunne få ret meget for en 8-9 år gammel mexi strat, og den havde jo en stor affektionsværdi for mig.
Så den blev altså stående i stativet.
Fast forward et år. Januar måned i år står på "læseferie" og en helveds bunke disponibel tid. Det resulterer selvfølgelig i meget mere
guitarspil end læsning. Resultatet af denne ferie var at jeg blev fuldkommen genforelsket i min strat. Jeg kunne slet ikke stille den fra mig
og efter et strengeskift og en justering føltes den bare helt fantastisk.
ps. dette indlæg skal ikke ses som en kritik af nogen, men bare som en lille anekdote.
