Nå, men det er en såkaldt Gibson Les Paul Studio 50's Tribute. Den er lavet udelukkende (indtil videre) til Thomann, hvor jeg har købt den - ubeset :o
Heldigvis er det en fin guitar. Behagelig at spille på, god akustisk klang, båndarbejde og finish er som det skal være. Jeg har altid godt kunne tænke mig en Goldtop, men jeg har også svært ved at få mig selv til at betale voldsomme summer, da jeg i forvejen har en Les Paul, som jeg er enormt glad for. Denne her er udkamret, hvilket giver en lettere vægt (dejligt til fx balle) og en mere luftigere tone. På den måde er jeg egentlig fint tilfreds med, at den kan lidt noget andet.
Billeder skal der til:
Finish er en såkaldt Worn Gold Finish som er lidt mørkere end nogle andre Goldtops. Det synes jeg egentlig meget godt om.
Lidt ændringer skal der dog til. Guitaren er født med Gibson 490 og 498 pickupper. De lyder egentlig meget fint clean, men så snart man smider lidt snavs på, så mister de lidt definition. Derfor har jeg allerede købt et sæt Seymour Duncan Antiquities, som skal i når feriestemningen er ovre. Derudover har jeg også skiftet de dødsensgrimme reflector-caps til nogle standard i amber, og stemmeskruerne i den yndige farve "snot" skal måske også have en tur.
Her med min anden Les Paul. En Deluxe fra 1980, som jeg er ovenud forelsket i. Den vejer voldsomt meget, kan nogle gange føles lidt kluntet og den trænger egentlig til nye bånd, men jeg har lært at elske (og hade) den, som den er. De to har som sagt hver deres force, hvilket passer mig rigtig godt. Jeg tror ikke, jeg ville kunne retfærdiggøre at have to guitarer, som næsten spiller ens.
Mvh Jonas
