Volumen kontrol

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
Brugeravatar
MichaelNielson
Himmelhund
Indlæg: 23
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Volumen kontrol

Indlæg af MichaelNielson »

Hvilket pot meter er at anbefale til hhv en Strat og en Tele. Syntes der forsvinder noget af vellyden så snart jeg skruer bare lidt ned? Kan bruge en loddekolbe og ved hvad en kondensator og en modstand er :geek:

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Sasha »

Til volumekontrollen ville jeg bruge et logaritmisk 250 kiloohms potmeter i både en Stratocaster og en Telecaster med singlecoils i. Tjek lige for god ordens skyld, at potmeteret rent faktisk måler inden for måske 10% af de lovede 250K, da det absolut ingen selvfølge er.

Dét diskanttab, du beskriver, har intet med selve potmeteret at gøre. Så selv om du sætter et 1000 kroners "guld" potmeter i, forsvinder det ikke. Det skyldes, at når potmeteret står på "10", er selve guitarens udgangsimpedans lig med pickuppernes. Men når du drejer ned for volumenpotmeteret, sætter du en del af potmeterets modstand i serie med pickuppen, og udgangsimpedansen øges. Derved opstår der et - eller rettere sagt "øges det allerede eksisterende" - lavpasfilter, som dannes af udgangsimpedansen og det efterfølgende kabels kapacitet mellem inderleder og stel. Og det er altså dét, du hører som et diskattab.

Det er selvfølgelig en god ide at bruge det bedst mulige kabel frem til den første aktive dims - være det en buffer eller en forstærker. Men ellers har der jo været fremsat alverdens bud på "fikundik" til at lede noget diskant udenom volumepotmeteret i et forsøg på at ophæve den ovenfor beskrevne diskanttab. Jeg vil vove at påstå, at jeg har prøvet en hel del af disse. Men jeg er altid endt med at flå dem ud igen, da jeg nemmere lever med diskanttabet (og til en vis grad har lært at udnytte det til min fordel) end med dén tynde kop te, som man typisk får, når man drejer ned for en af "mirakelløsningerne".

Vil man endelig forsøge sig, er én af de mindst ringe kombinationer, jeg har prøvet, en 680 pF kondensator i serie med en 220 kiloohms modstand "udenom" volumepotmeteret - altså mellem midterbenet og "den varme ende". Men som sagt: Det er altid endt med, at jeg har flået l.... ud igen.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Snake Boots »

Her en meget uvidenskabelig betragtning. Jeg har fundet ud af, at det har meget med forstærkeren (og pedaler hvis du bruger sådan noget) at gøre. Jeg går konsekvent udenom forstærkere og pedaler som bliver for uldne når man skruer ned. Da jeg spillede en del med forvrængerpedaler, forsøgte jeg at finde dem, som forblev rene/sprøde/definerede når man skruer ned. Eftersom jeg ikke brugte solo boost o.lign. var det super vigtigt, at det fungerede med guitarvol. Og det kunne altså lykkes at finden nogle, som var væsentlig bedre til det end eks. en tube screamer.

Men det vil nok ofte lyde lidt anderledes. Det behøver dog ikke nødvendigvis være så skidt.

Jeg kæmper til gengæld med det problem, at mængden af rumklang fra en reverb tank ændrer sig en hel del - for tiden synes jeg det er alt for meget! - når man skruer op/ned på guitarvol. Det er ikke altid super fedt at have extra rum på soloer eller at være ekstra tør på rytmen.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Sasha »

Well, som tidligere antydet, så handler det måske også om at indstille sit grej, sådan at man har den fede grundlyd, når guitarens volume er drejet lidt ned, og så udnytte den ekstra "kant", der kommer på, når drejer helt op, til at skære igennem med til soloer og lignende? Med lidt øvelse kan man udnytte dette som et ret potent våben til at kontrollere, præcist hvor man lægger sig i bandets samlede mix...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Lund
Still Got The Blues
Indlæg: 231
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Lund »

en anden metode kunne være at have en aktiv booster i guitaren som du brugte til solo og så havde grundlyden med volumen (standard uden boost) på 10. Eller du kunne placere en ekstra hot pickup i bridgeposition til solo...

ellers er jeg meget enig med Andreas og Sasha... pt bruger jeg selv en pedal der reagerer godt på guitarvolumeknappen, og det er det absolut ikke alle der gør.

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Morten_Lyse »

NU skal vi jo ikke genopfinde hjulet. Løsningen på det nævnte problem, samt flere andre, blev opfundet for mange år siden; Aktive pickups.

De løser mange af problemerne ved passive pickupper, men skaber så nogle helt andre udfordringer.

Mvh;
Morten Lyse

MacG
Gearfreak roadie
Indlæg: 1336
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af MacG »

[quote="Morten_Lyse"]NU skal vi jo ikke genopfinde hjulet. Løsningen på det nævnte problem, samt flere andre, blev opfundet for mange år siden; Aktive pickups.

De løser mange af problemerne ved passive pickupper, men skaber så nogle helt andre udfordringer.

Mvh;
Morten Lyse[/quote]

Blandt andet at de lyder skidt... Som al anden aktiv elektronik i en elektrisk guitar.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Sasha »

Arh, er det ikke en lidt grov generalisering?

Guderne skal vide, at jeg heller ikke er den store fan af aktiv elektronik i guitarer - og da slet ikke aktive pickupper. Men jeg har da hørt eksempler på ting, som faktisk slet ikke var så tossede endda. Bl.a. det "Blade/Levinson" boost-system, som sad i visse Blade-guitarer. Mørch har også brugt det i nogle af sine guitarer.

Men OK - jeg skulle heller ikke nyde noget...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Morten_Lyse »

Jeg tror nu også at den gode David Gilmour har frembragt guitarlyd i verdensklasse med hans aktive EMG setup i den røde strat.

Min bror har også et sæt EMG 89, de her dual-mode pickups; som jeg absolut heller ikke synes lyder hverken dårligt eller sterilt. - Og da nok det bedste bud jeg har hørt på noget der for alvor kan lyde både af single coil og humbucker. Men bevares. - Kan man kun finde ud af de ting, der har siddet 60 år i en stratocaster, er man jo velkommen til at holde sig til det.. ;)
[attachment=0]
Mvh;
Morten Lyse

EDIT; Jeg tror nu, min bror ville være ret stolt, hvis han opdager tråden her, hvor han nævnes i flæng med David Gilmour.. Can't really blame him, eh..? :)
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Sasha »

Selv med diverse prototyper medregnet bliver det nu vist svært at finde en stump, som har siddet 60 år i en Stratocaster. Men bortset fra dét - og ikke mindst med al respekt for din bror, som jeg ikke har hørt spille - så vil jeg nu tillade mig at mene, at vi her er ude i noget med at slutte fra del til helhed. Bevares, David Gilmour har frembragt fine, fine lyde med sine aktive pickupper. Men det er jo trods alt ét bud på "verdensklasse-lyd". Og spørger du mig, har netop Gilmour ofte sådan en "hifi-ish" ting over sin lyd, som man alt efter temperament kan hæfte mange ord på. Og til at frembringe netop denne lyd er aktive pickupper jo glimrende. Men der er i sandhed også ting, som aktive pickupper ikke ligefrem excellerer i. Så mon ikke virkeligheden - endnu en gang - er en anelse mindre skarpt opdelt i sort og hvid?
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Volumen kontrol

Indlæg af Morten_Lyse »

Ikke ifølge Walter.. Hehe.

Men jo, naturligvis..

Mvh,
Morten Lyse

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen