Danske guitarister vs Hendrix

[Sasha]

Jo, der manglede et "ikke". Beklager! Og hvis jeg bliver ret meget mere afslappet her under ferien, skal man vist til at tænke over, om der er puls.

Men jeg vil da ønske dig al tænkelig held og lykke med at overbevise verden om, at dit improviserede franskbrød er kunst og ikke kun i bedste fald godt bagerhåndværk...

[GodSpeedDK]

[quote="Sasha"]
Men jeg vil da ønske dig al tænkelig held og lykke med at overbevise verden om, at dit improviserede franskbrød er kunst og ikke kun i bedste fald godt bagerhåndværk...[/quote]

Og så vil jeg ønske dig al tænkelig held og lykke med dit korstog mod de uvidende tåber, der ikke vil fatte (eller måske bare synes noget andet?), at Hendrix er stor kunst

[Sasha]

Takker, omend jeg nu ikke helt skuer noget korstog... :-)

[Jackie van Hippie]

Det er aldrig kommet noget godt ud af at sammenligne musikere eller andre kunstnere på tværs af genre.. At sammenligne Hendrix og Slayer, svarer vel til at sammenligne rødvin og cola. Værdsætter man god rødvin, bliver cola lidt kedeligt og kønsløst, men er man til cola, falder man næppe på halen over sådan en tør gang lunken sprøjt (ihvertfald ikke første gang). Er man til begge er man vel bare heldig. Der er ikke nogen rigtig og forkert musik (omend jeg syntes at alle burde være Hendrix-fans ) .

Musik ALTID handlet om at låne/stjæle/lade sig inspirerer af andre musikere, det var selv Hendrix stor fan af.

"I can take any piece I've ever written, and just break it down and say, well that's a bit of an Aretha Franklin song, this is the King Curtis solo from Respect. You know. I haven't really got anything that I wrote, I surpose" - Eric Clapton

Jeg er stor fan af nogle af de ting Mike Landau har lavet, og han er om nogen inspireret af Hendrix, men STADIG interessant at høre på (IMO). Min personlige holdning er, at Jimi Hendrix var/er det bedste bud på et Hendrix nummer, men jeg stiller mig skeptisk overfor hvis Jimi skulle gøre Jeff Beck eller Charlie Patton efter, uden i hvert fald at tilføre sit eget udtryk. På samme måde syntes jeg, at alle der har lyst, skal stjæle løs af Hendrix materiale, så længe de (lige som Hendrix) er originale nok til at give det allerede brugte materiale, nyt liv.

Så syntes at vi skal lede tråden tilbage til danske (hvorfor dog begrænse emnet til noget så ligegyldigt geografisk placering? Det er da om noget ikke særligt kunstnerisk!) som fortolker eller drager inspiration af Jimi Hendrix.

Nu har jeg nævnt amerikanske Mike Landau, tag et lydt på hans guitar spil på Burning Water's plader, det er om ikke andet fed rock og godt hegn, for ikke at glemme, måske nogle af rockhistoriens fedeste el.-guitar lyde.

[Sasha]

Jamen, så lad mig da byde ind med f.eks. Daniel Lanois' "Fire" og Sandy Dillon's "Float" som et par eksempler på fede numre med åbenlys Hendrix-inspiration. Sjovt nok er ingen af dem "store guitarister" - tankevækkende..?

Herhjemmefra kunne man vel nævne Franz Beckerlees spil på ting som "Langebro" og "Efter endnu en dag"..?

Jimi er heller ikke fløjet helt ubemærket forbi en vis hr. Staffan Astner...

[rustie]

[quote="Sasha"]Nej, man skulle da nødigt komme til at anerkende stor kunst...[/quote]

jeg har nu altid lyttet til og været glad for hendrix,og er sikker på at han vender sig i sin grav hvis han hørte nogle kalde hans musik for stor kunst,hans intention var vist bare at spille op til festen med noget fed tråd ligesom de fleste andre normale musikere/spillemænd,alle vil sikkert gerne bekræftes,men det er nok de færreste der ønsker at blive dyrket.at ophøje ham til noget unikt er vist at overføre sit eget behov for at ville være noget særligt.omvendte guitarer osv,

[Sasha]

Jeg må erkende, at jeg er lodret uenig i din opfattelse af, at Jimi "bare ville spille op til fest"...

Om omgivelserne vil betegne det, man laver, som kunst, er jo så ikke altid op til "skaberen" at bestemme.

[Morten M]

Hendrix ville mere end bare spille op til fest. Han var en mand med en vision, der begav sig ud på en mission.

[rustie]

[quote="Morten M"]Hendrix ville mere end bare spille op til fest. Han var en mand med en vision, der begav sig ud på en mission.[/quote]

og jeg som troede at han bare var en skæv neger :o

[Sasha]

Nu er der jo heldigvis religionsfrihed (sådan da) i dette land. Så man kan tro, hvad man vil. Men jeg kan da kun anbefale at lytte lidt nærmere...

[Plexi]

[quote="Morten M"]Hendrix ville mere end bare spille op til fest. Han var en mand med en vision, der begav sig ud på en mission.[/quote]

Der må jeg så sige at jeg er lodret uenig. Jeg tror ikke at Jimi har haft "intellektuelt og planmæsssigt" styr på noget som helst. Ingen forudberegnet plan eller vision. Han har bare været en glad dreng der elskede at spille musik. En exceptionelt musikalt begavet en af slagsen. Desværre også en der var hårdt plaget af alkohol og stof afhængighed. Måske på grund af en skrøbelig psyke, "dårlig" baggrund osv. ? jeg ved det ikke. Uanset hvad, så var han en revolutionerende kunstner, som virkeligt flyttede grænser.

[Morten M]

Hørte på et tidspunkt en overdådig grænseoverskridende solo på et popnummer fra før experience perioden. Nærmest ligesom Jaco pastorius' solo på All American Boy med Ian Hunter. Den mand havde et musikalsk ego, der var var større end empire state building.

[spuncut]

Hendrix kunne, omend men noget besvær, levere det som der skulle til på det rigtige tidspunkt.
Det er det man typisk kalder innovation, hvis graden af innovation er højere kalder man det for
avantgarde, øges innovationgraden yderligere kaldes det for uorganiseret larm.
Men holder han idag ??? ... det mener jeg ikke, han er kopieret og overgået utallige gange.
Til sammenligning kan jeg da nævne et par musikere som, imho, aldrig er blevet kopieret :
Danny Gatton, Roy Buchanan, Jeff Beck (Scott Henderson ?..neeej det er noget andet), og ikke
mindst Oscar Peterson.
Hendrix bragte noget rå vildskab til guitarmusikken men det gjorde Buddy Guy, Roy Buchanan mfl.
osse.
Jeg elsker at lytte til Hendrix lige som alle de andre gamle flippere, men nogen gud var han sq ikke.

[Morten M]

[quote="spuncut"]Hendrix kunne, omend men noget besvær, levere det som der skulle til på det rigtige tidspunkt.
Det er det man typisk kalder innovation, hvis graden af innovation er højere kalder man det for
avantgarde, øges innovationgraden yderligere kaldes det for uorganiseret larm.
Men holder han idag ??? ... det mener jeg ikke, han er kopieret og overgået utallige gange.
[/quote]
Enig. MEN, - Hendrix' innovation var oplægget til heltesoloerne i heavy metal - og det er i det context han bør ses som værende unik.
Bortset fra det, var Hendrix noget, mine kammeraters storesøskende lyttede til - hvid støj.

[spuncut]

Om man ligefrem kan forlænge Hendrix indflydelse op til heavy ville nok være
som at sige at vi ville sidde og se HDTV i stearinlysets skær uden Edison.
Han var ihvertfald så passene innovativ og uskadelig at han blev et slags
globalt folkeeje, måske i stil med Van Gogh. En status som det tidlige Pink Floyd
og Frank Zappa mfl. var for avantgarde og for farlige til.

[Sasha]

Måske fordi de ikke spillede lige så godt samt ikke mindst var lige så musikalske og havde den fornødne fantasi?

Hvis man skal forlænge billedet lidt, må man sige, at før Hendrix sad man og så på et lille sort/hvidt fjernsyn. Efter han havde vist, hvad man kunne gøre med en guitar - og han var sgu´ så musikalsk, at han sikkert kunne have gjort det samme med en jødeharpe - svarer det til at sidde og se på væg til væg i 3D med sorroundsound. Jeg kan ikke komme i tanker om andre, der i løbet af af en aktiv karriere på 3-4 år har gjort noget, der blot perifert ligner. Jeg tror personligt, at man stadig vil "dyrke" Hendrix om 300 år på linje med, hvordan det i dag foregår for Beethoven, Mozart, Bach o.l. Jeg er ikke sikker på, hvor mange andre "glade drenge, der blot vil holde en fest", som har været "around" i løbet af de sidst 50 års tid, dette vil overgå...

[spuncut]

Nu havde han jo osse været en skidt messiasfigur hvis han ikke havde kradset af medens han var på toppen.

[Sasha]

Det kan man sige. Og det er selvfølgelig en en del af legenden. Men det står altså hverken i din eller min magt at ændre på dét faktum.

[K-P]

[quote="Sasha"]Måske fordi de ikke spillede lige så godt samt ikke mindst var lige så musikalske og havde den fornødne fantasi?

Hvis man skal forlænge billedet lidt, må man sige, at før Hendrix sad man og så på et lille sort/hvidt fjernsyn. Efter han havde vist, hvad man kunne gøre med en guitar - og han var sgu´ så musikalsk, at han sikkert kunne have gjort det samme med en jødeharpe - svarer det til at sidde og se på væg til væg i 3D med sorroundsound. Jeg kan ikke komme i tanker om andre, der i løbet af af en aktiv karriere på 3-4 år har gjort noget, der blot perifert ligner. Jeg tror personligt, at man stadig vil "dyrke" Hendrix om 300 år på linje med, hvordan det i dag foregår for Beethoven, Mozart, Bach o.l. Jeg er ikke sikker på, hvor mange andre "glade drenge, der blot vil holde en fest", som har været "around" i løbet af de sidst 50 års tid, dette vil overgå...[/quote]

Det sjove ved Beethoven, Mozart og Bach er så, at den eneste måde at høre deres musik på er, at lade andre end kunstnerne selv spille den for en. Så et eller andet taler vel for, at det er muligt at fange en andens kunstners stil uden at det er helligbrøde. Om det så endnu er lykkedes for nogen i forhold til Hendrix ved jeg dog ikke noget om.

[Sasha]

Nu har du vel ret beset aldrig hørt hverken Beethoven, Mozart eller Bach spillet af dem selv, og dermed som de havde tænkt sig det? Det kan være, at deres respektive genialiteter havde fremstået som dobbelt så store, hvis man havde hørt det "spillet rigtigt"...