Jeg elsker når andres guitarer har en historie, jeg synes altid man kan høre hvor meget det instrument betyder for en.
kHoldt, den guld Strat er bare sweet!
Det eneste billede jeg har af alle mine har de fede fået hukket hovedet af, og der er nok ikke så meget historie på dem alle.
Venstre til højre
Oscar Schmidt Ukulele
John Mayer Limited Edition Strat
Squier Strat
Monty
Gibson DG 335
Epiphone G-400 Custom
Gibson Les Paul Jr. (De nye reissue)
Epiphone Viola bass
Hvad kan man sige.. af alle de guitarer er det nok ukulelen der er den fedeste
især om sommeren, jeg har den mere eller mindre med over det hele. Hvis jeg skal hente min ene søster fra arbejde har jeg den med i bilen til når jeg venter på hende. Men jeg vader normalt rundt i haven og spiller på den. Det er som om den lyder meget bedre når man har græs mellem tæerne og solen skinner. Genialt instrument
Mayer'en købte jeg sådan set fordi jeg skulle have en backup til Monty hvis der skete noget med den. Jeg tror faktisk det er den af mine guitarer jeg har spillet mindst på... hvilket er lidt ærgeligt, fordi den lyder skide godt og halsen er nok en af de fedeste halse jeg har prøvet, den er dejlig stor.
Jeg bruger den faktisk aldrig til at spille musik i stil med Mayer, men til rock. Der er noget ved den mindre mellemtone i de big dippers der bare gør den fed til rock... jeg ved ikke hvorfor, den lyder bare skide fedt! Meget alsidig.
Squier, det var min første guitar. Alle ved sin første guitar er noget specielt. Så speciel jeg kun har skiftet strenge på den én gang
Det er sikkert blasfemi at sige, men jeg synes faktisk den har en af de smukkeste sunburst finish jeg har set.
Monty behøver jeg vidst ikke at snakke så meget om, jeg tror alle kender historien om den. Jeg kan så bare sige at hvis huset brænder er den den jeg henter. Jeg ser det ikke som Hendrix eller Mayer's guitar, men min
Det føles underligt hvis jeg skal i seng og ikke har haft den mellem hænderne i løbet af dagen.
DG-335 eller Dave. for 3 år siden da guitaren blev annonceret var jeg faktisk ikke så meget en Foo Fighters fan. De havde lavet et par fede sange, men jeg havde sådan set ikke hørt mere til dem. Men... Da jeg så den store blå 335 vidste jeg, den guitar skal jeg bare have, og heldigvis føles og lyder den ligeså godt som den ser ud. Den guitar er et monster! et monster i fåreklæder. Og halsen! Det er nok den tykkeste hals jeg har prøvet at spille på og den er bare fed! Alle andre guitarer føles som små børne guitarer ved siden af den. Den skal bare hænge lavt og så skal der skrues op.
Jeg blev omvendt til Foo Fighters på grund af deres sæt til Live Earth, hold kæft den energi de får ud er bare intens, og så spillede Dave på den 335 det meste af det show
Epiphone SG'en købte jeg fordi nogle af mine store helte, Adam og James fra Maroon 5 spillede meget på SG'er da jeg så dem første gang og jeg blev forelsket i den guitar. Det var også den første guitar jeg købte for penge jeg selv havde sparret sammen, og den første guitar jeg sådan set rigtigt lærte at spille på, den betyder meget for mig.. også selvom jeg ikke har spillet på den i laaaang tid. Det er faktisk en af de guitarer der har mest værdi for mig.
Jeg skal have en Gibson SG på et tidspunkt. Jeg har tænkt mig at købe en '61 reissue på et tidspunkt, male den Pelham Blue som min 335 og sætte en Maestro vibrato på.
Junior, Hold kæft en fed guitar! Jeg elsker p90'ere de er den perfekte blanding mellem Les Paul og Telecaster lyd, rendyrket rock and roll guitar. Da jeg købte den skulle min søster have malet et kirsebær træ på der blåste hen over hele guitarern, i japansk stil, men jeg blev så glad for den jeg ikke turde gøre noget ved den hvis tonen blev ændret for meget. Det er nok også den eneste guitar jeg sådan set er ligeglad med får nogle skrammer, og den har allerede fået nogle ar her og der.
Alle skal have en bass... og som den Beatles fanboy jeg er skulle det jo være en violin bass. Den er fin nok.. jeg har dog tænkt mig at sælge den og købe en rigtig Höfner... så snart jeg kan.
