Guitarflash-tråden...

[Runem]

[quote="Sasha"]Jeg troede netop idéen med sådan en Monterey-tingest var, at den skulle brændes?[/quote]

Du kan jo låne den ud til Hapsall

[Sasha]

Nej, så hellere brænde den.

Det kan vel sådan lidt sammenlignes med diskussionen mellem at "dø ung og bliv et smukt lig", eller til at "hensygne som en forkvaklet og vansiret grøntsag"...

[CobraPizza]

[quote="Sasha"]Nej, så hellere brænde den.

Det kan vel sådan lidt sammenlignes med diskussionen mellem at "dø ung og bliv et smukt lig", eller til at "hensygne som en forkvaklet og vansiret grøntsag"...[/quote]


Uhf.. suckerpunch to relic..

[Anonym]

[quote="Runem"][quote="Sasha"]Jeg troede netop idéen med sådan en Monterey-tingest var, at den skulle brændes?[/quote]

Du kan jo låne den ud til Hapsall[/quote]

Ja måske ikke en dårlig ide..Men så skulle den med på arbejde, da de børn der klart ville kunne tage "kunsten" adskillige niveau opad, istedet for et hashhoveds krampagtige amatørkrablerier skabt i en daggammel syrerus, liggende i en ulækker motelseng, ventende på det daglige fix, da kedsomheden igen meldte sig..

[Sasha]

Ja, alting bliver jo unægteligt kønnere af at sende "smajremanden" på banen...

[Runem]

[quote="Sasha"]Ja, alting bliver jo unægteligt kønnere af at sende "smajremanden" på banen...[/quote]

Wienerbrøds-relic bliver det helt nye!

[Anonym]

[quote="Runem"][quote="Sasha"]Ja, alting bliver jo unægteligt kønnere af at sende "smajremanden" på banen...[/quote]

Wienerbrøds-relic bliver det helt nye![/quote]

Bliver det ikke bare ren kagemand?

[Simto]

Oooook?

Hvis der er nogle der sætter ild til den så ruller der hoveder :twisted:

[Anonym]

[quote="Simto"]Hvis der er nogle der sætter ild til den så ruller der hoveder :twisted:[/quote]



På hende! ... eller ...

[CobraPizza]

Bemærk hvor strategisk Hendrix hoved er placeret

[Izzy]

.. den guitar må brænde... GRIMME KRAMER!!

[Smittefar]

Jeg indrømmer det - jeg kan sgu godt lide at flashe guitarer, og jeg har en kæmpestor (nøgen) hvid væg, så det virker oplagt at kaste guitarerne op ad den.



Og så skal vi også lige forsøge os med det lidt mere kunstneriske perspektiv shot



Og så lige et par enkelte close-ups









På stratbilledet havde jeg i øvrigt stor glæde af at kunne lave lidt raw-behandling, da digitalbilledet egentlig var ret overbelyst på den hvide slagplade - det kunne dæmpes i rawfilen uden, jeg synes, det går ud over kvaliteten.

Der skulle også gerne være et par røverhistorier.

Den klassiske guitar er den, jeg har haft længst - jeg fik den ret kort tid efter, jeg havde købt min første guitar (el-guitar, jeg stadig ejer, men som ikke har været hjemme i evigheder) - det er en skodguitar, der er blevet hærget af en pædagogstuderende og efterfølgende lå 20 år under en seng, før jeg fik den.

Den sorte akustiske (Epiphone) sparede jeg sammen til ved at arbejde som bartender i Løkken. Den er nu reduceret til festivalguitar, efter jeg kom til at flække halsen på den ved at sove på den i en brandert.

Guldstraten er min absolutte main-guitar - jeg fik den ved, at jeg havde bestemt, jeg ville have en strat, men jeg synes standard US straterne var meget kedelige på det tidspunkt (årsskiftet 1999/2000), så jeg havde egentlig bestemt mig til at købe en mere eller mindre tilfældig strat og så skifte pickuppper til EMG SA/SA/89, da det var meget lige det setup, som mange af mine helte på det tidspunkt spillede på (Lukather, Gilmour, Prince, Knopfler). En dag, da jeg var jeg i Aage, så jeg den her guldstrat, og den virkede nærmest dragende på mig - jeg havde prøvet Texas Special pickupper før og kunne godt lide det, og da jeg så prøvede den her, så var jeg 100% solgt efter fem minutter. Jeg ringede til bankrådgiveren, og hørte om han kunne klare en kassekredit på 10k - det kunne han godt, men først dagen efter. Så ventede jeg til efter klokken 16 og så kørte jeg ellers dankortet igennem. Har aldrig fortrudt et sekund.

Historien om min Les Paul er i store træk den samme. Jeg boede et halvt år i USA, og jeg vidste, at jeg ville have/få råd til en Les Paul, mens jeg var der. I forretningen (Daddy's i Boston, lige over for Berklee Music College) prøvede jeg først en Les Paul GoldTop Re-Issue (57 humbucker pickupper) - Den virkede bare ikke for mig, men så hang der den der grønne Les Paul ved siden af, og jeg følte mig egentlig rimeligt sikker på, jeg ikke skulle have en grøn Les Paul, men Gibson var lige begyndt at bruge Burstbucker pickupper, og dem ville jeg gerne prøve, så jeg prøvede den. Igen var jeg 100% solgt, så jeg lavede en down-payment i forretningen for at reservere den, ind til jeg lige kunne få overført en masse midler fra Danmark. Igen - jeg har aldrig fortrudt det. Ind i mellem står den i stativet urørt i lang tid, men når jeg så tager den frem, bliver jeg genforelsket hver gang. En gang skulle jeg skifte strenge på den, og jeg ved ikke hvorfor, men halsen slog sig fuldstændig vildt - så meget, at den koncert jeg spillede om aftenen blev ret meget noget juks for den guitar.

ES125'eren er vist originalt fra 63, men den er topsmadret, og der er en del dele, der ikke er originale på den - men det er ligemeget, for den er sindsygt fed at spille på. Tim Christensen ville gerne købe den af mig til sidste års Vintage Show, og selv om han bød meget mere, end jeg selv havde givet, så sagde jeg nej. Jeg havde lige købt den og var så småt begyndt at forelske mig i den. Det har jeg heller ikke fortrudt.

Travelin Wilburys guitaren er en guitar af vildt billige dele, men den lyder egentlig ret godt. De blev vist nok solgt i WalMart til ingen penge i sin tid, men de er begyndt at få lidt opmærksomhed på samlermarkedet, fordi hver eneste guitar var helt unik. Artwork og pickupkonfiguration varierer fra guitar til guitar. Jeg har købt den af Tavs, som huserer på Aage og også på det gamle gearfreak.

Hvis det skulle have interesse, kan jeg vist godt fremskaffe lydklips med alle guitarerne.

[KHoldt]

Fede guitarer allesammen!

Og Smittefar, lydklips lyder lækkert - Ja tak!

[Smittefar]

Jamen, det får du da så

Vi har lige færdiggjort vores nyeste demo, så der kan du finde lydklip med Strat (Hvis det blir), Ibanez (Indianer) og Les Paul (Hot Stuff og The Look)

http://jumpband.dk/Audio/JumpDemoMP3.zip

Desuden er der lidt her med travelin guitaren
[youtube]E6EArWEvTGY[/youtube]

Det er vist, hvad det lige kan blive til lige nu

[Christian Mogensen]

Fedt spillet, Smitte.
Lækker lyd - skramlet, og u-fed på den helt rigtige måde.

[Jackie van Hippie]

[quote="Morten_Lyse"][quote="Jackie van Hippie"]Sjovt du siger det Michael, for går og vil have sat en humbucker i denne:
"billeder"
[/quote]

Dén der skal du lade være med at skamfere. Hvorfor køber du en vintage reissue, hvis du grundlæggende ikke synes at "vintage-specs" er det fede..??

Jeg mener, man betaler ekstra penge for, at få tingene rimelig nøjagtigt som de var i ´62. - Hvorefter man bruger flere penge på at få moderne features..? :wtf:

Mvh;
Morten Lyse[/quote]

Det er nu ingen vintage 62' reissue og det eneste der skal skiftes er brigde PU'en, resten spiller og lyder vildt fedt !

[Peter C]

Fra højre er det:

Gibson Les Paul Custom '76
Gibson Explorer
Gibson Flying V



På ovenstående billeder er der fra venstre:

Line 6 Spider IV 15 watt
Mesa Boogie IV top med CAA 2x12" kabinet med V30's
Marshall JMP 50 watt's med mastervolume med Marshall 1966a kabinet
Roland JazzChorus 80
Marshall JMP 50 watt's uden MV


Her er mit så.

[Barf]

Fede historier i denne tråd, kan især godt lide GodSpeeds og Smittes.

Mine guitarer har jeg desværre ikke så meget at fortælle om. Alle har været med ude og spille og blevet brugt hyppigt til det ene og det andet, men aldrig er der sket noget vildt. Heldigvis har jeg da vist nok et par år på nogle af jer andre, så jeg har tid nok til at oplevet noget med dem




Fra venstre mod højre (men det burde sgu give sig selv for enhver der kender lidt til guitar...):
Gibson Les Paul Deluxe fra 1980
Warmoth Stratocaster (blev færdigsamlet i 2009)
G&L ASAT Special Semi-hollow Telecaster (fra 1996 tror jeg...)

Edit: Og det var da egentlig et jammerligt billede jeg havde, må få taget et nyt når jeg kommer hjem fra ferie.

[JGreen]

Min baby. En2006 Gibson Les Paul standard faded, custom painted, Gibson classic 57 pickups and Spertzl locking tuners.


Mit redningsprojekt. En 2006 Gibson Les Paul Special doublecut med Gibson P90 pickups and Spertzl locking tuners.


Har også min Chandler strat med Warmoth bariton neck, men jeg kan ikke lige huske linket til billederne, så den kommer senere.

[drmaawenz]

Aha, så det er dem med historie... så slipper jeg da for at flashe hele brændestabelen.

Den sorte strat har jeg haft siden 94, og det har kostet mig 200 timers hårdt arbejde i bagende sol for at kunne købe den... yderligere kostede det også en del ballade, da ikke alle i hustanden (læs: min mor) var særligt begejstret for mit indkøb... heller ikke for den Marshall 1959 jeg anskaffede mig ved samme lejlighed.
Der sidder Custom 69' i neck og bridge.

Den pink glimmer epiphone købte jeg engang i 98, ude i en musikbiks på den jydske prærie hvor jeg boede dengang. Jeg faldt over den ved et tilfælde og spurgte til prisen... 2000.- på grund af farven havde den været usælgelig, men den lød fantastisk. Der er monteret Mean 90 i neck og bridge.
Guitaren var med til gathering i middelfart, hvor legenden siger (citations needed), at Henning Hansen siddende i et andet lokale, skulle have udbrudt "Det er hvad jeg kalder mellemtone!", uden at have haft nogen anelse om hvad det var for en guitar.

Fælles for guitarerne er, at mens jeg var værnepligtig, havde de stået gemt i mit skab bag uniformer og andet isenkram uden at blive opdaget i flere måneder... men der var selvfølgelig en der sladrede, og jeg blev sat til at spille til et arrangement som underholdende indslag. Dette "indslag" udviklede sig, og inden for ½ time havde det udviklet sig til en jamsession hvor der bl.a. var repræsentanter fra: Den kongelige livgarde (lilletromme), Pipes and drums (stortromme), Queens colour squadron (voc), en US-et eller andet (voc), jyske artelleri (g) og en fra et rumænsk militærorkester (horn).
Jeg mindes at have et foto af det et sted i gemmerne.

Så vidt jeg ved, er jeg til dato den eneste, som har fået det privilegie, at have en Marshall Bluesbreaker stående frit fremme på belægningsstuen.