Bør jeg sælge min Roland Bolt 100 "i dele"?

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
39 Special
Himmelhund
Indlæg: 31
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Bør jeg sælge min Roland Bolt 100 "i dele"?

Indlæg af 39 Special »

Jeg har en Roland Bolt 100, som jeg overvejer at sælge, da jeg ikke bruger den. Jeg er imidlertid klar over, at den ikke står i høj kurs på brugtmarkedet, så jeg overvejer at sælge den "i dele". Jeg har næsten ikke brugt forstærkeren, og sælgeren, som var første ejer, sagde, at han også kun havde brugt den yderst begrænset og derfor aldrig skiftet rør.
Der sidder 4 flotte Sylvania udgangsrør i den, og de angiver at være "Made in USA". Højttaleren -som jo er en tolver - "ser fed ud", lyder godt, og angiver at være "Made by Electrovoice for Roland", eller lignende. Bør jeg - i lyset af ovenstående - skrue den fra hinanden og sælge den i dele (udgangsrørene, højttaleren, "resten")?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Bør jeg sælge min Roland Bolt 100 "i dele"?

Indlæg af Sasha »

Hmm...

Generelt er jeg ikke den store fan af at slagte ældre grej alt for meget - især ikke, hvis det handler om, at forstærkeren i og for sig er ganske fin, men bare ikke lige rammer din smag. Hvis der derimod er tale om en forstærker, som mere eller mindre påviseligt rammer meget få menneskers smag - ja, så stiller sagen sig måske en anelse anderledes. Jeg skal personligt ikke prale af at have nogen erfaring med den pågældende "hybrid-japaner".

En gammel Elektro Voice-højttaler kan måske godt være lidt værd - især hvis der er tale om én af deres ret eftertragtede standardmodeller, som så blot har fået sat et Roland-stempel på. Men man skal nok kunne dokumentere, at dette er tilfældet, samt hvilken model, der er tale om, før dette "lidt værd" muligvis kommer på banen.

Ligeledes gælder det for rørene. Det kan godt være, at de ser fine ud. Men skal man gøre sig forhåbninger om at få blot lidt penge for et sæt rør, der har et uvist antal driftstimer på bagen, siden de blev sat i forstærkeren engang omkring 1980 - ja, så skal man nok indstille sig på, at man er nødt til at fremlægge "en ren straffeattest" i form af konkrete test-data for de pågældende rør. Og det er ikke sikkert, at det bliver nemt at fremvise en "straffeattest", som er helt ren - med andre ord: Fire rør, der både er rimeligt matchede og som måler nogenlunde som nye - al den stund at de jo ikke er nye. Hvis det har nogen interesse, skal jeg dog gerne stille rørtester til rådighed for, at der kan kastes lidt lys over de faktuelle forhold...

Så disse ting skal man nok lige tage med i sine overvejelser, før man får alt for lysende dollartegn i øjnene. Når dét så er sagt, skal jeg på ingen måde gøre mig til dommer over, hvad du skal stille op med din forstærker.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

39 Special
Himmelhund
Indlæg: 31
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Bør jeg sælge min Roland Bolt 100 "i dele"?

Indlæg af 39 Special »

Tak for et meget anvendeligt svar. Jeg beholder eller sætter forstærkeren til salg som den er. Kald det bare som combo. Også tak for rørtestningstilbuddet, men jeg tror, jeg beholder eller sælger i uvidenhed om rørenes nærmere status.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Bør jeg sælge min Roland Bolt 100 "i dele"?

Indlæg af Sasha »

Åh, jeg be´r...

:-)
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen