Kladen skrev:
Hey gear freaks
Jeg har nu igennem længere tid gasset efter en NMV forstærker, rettere sagt marshall jtm/jmp. Så kom jeg af vanvare til, at kigge nogle klip med en gut der spillede på hans Dr Z Route 66 og den lød da stjerne godt
Eneste problem var, at det var "in bedroom" mode og jeg kan ikke rigtig finde nogle klip, hvor den virkelig får med grovfilen. Jeg har hørt og prøvet marshall jmp's og er vild med det punch de har, men kunne ikke lige fornemme hvor meget goddaw der er i sådan en Dr Z
Er der nogen her der har prøvet omtalte forstærker? Hvor meget power er der i den ? Jeg spiller i et højlydt 6 mands bluesrock orkester, så der skal alligevel lidt muskler til
Og endelig hvor langt er den fra en jtm45 rent lyd/design mæssigt? Er vild med lyden af en jtm45, men får nok aldrig råd til en vintage en af slagsen og er ikke vild med marshall's reissue.
\m/ Klaus
Jamen, siden Dr. Z lægger cirka 470 volt på sådan et par KT66´ere, er der da sikkert rigeligt "goddaw" i sådan en Route 66, hvis der med "goddaw" menes, at den kan spille højt...
To KT66-rør i udgangstrinnet er så nok også stort set det eneste, sådan én har til fælles med en Marshall JTM45. Og i disse ydmyge ører lyder de to ting da også milevidt fra hinanden. Bevares, en Route 66 er da en fin forstærker. Men den lyder ikke ret meget som en Marshall, hvis du spørger mig. At den har KT66´ere er kun én - og ifølge min opfattelse næppe den vigtigste - detalje ud af mange, som bestemmer, hvordan den lyder. Det samme gælder for Marshall JTM45.
Jeg vil nærmere mene, at dét faktum, at den har et EF86, der lyder og opfører sig helt anderledes end de gængse triode-rør á la ECC83, som indgangsrør har langt mere at sige for dens karakter. Og at signalet derfra går gennem en Fender-agtig tonekontrol-del, videre gennem en Vox-agtig fasesplitter for derpå at blive moset gennem et ultralineært udgangstrin (didn´t really work wonders for Fender in the late 70´s...) uden modkobling... ja, så er man næsten så langt fra en JTM45, som man kan komme, hvis man stadig vil bygge en forstærker med to KT66 i udgangstrinnet.
FWIW er jeg nu heller ikke selv den helt store KT66-fanatiker. Bevares, de hører absolut til i en JTM45 og lignende. Men jeg var engang med til at teste forskellige udgangsrør i en 50 watts Park (100% = Marshall). Og konklusionen var - i hvert fald i mine ører - ret klar, at hvis man vil have en Marshall til at lyde som en Marshall, er det EL34, der gælder. Dette rør indtager - igen ifølge min ydmyge opfattelse - lidt en særstatus i kraft af sin lidt lidt specielle opførsel, når det begynder at forvrænge (det er her, de forskellige rørtyper for alvor åbenbarer deres forskellige personligheder), idet det har sådan en meget karakteristisk måde at "skrue lidt ned for diskanten og lidt op for mellemtonen", som ingen andre af de relevante alternativer (f.eks. 6L6, KT66, KT88 m.fl.) udviser. Denne adfærd er en vigtig ingrediens i dét, som
jeg i hvert fald forbinder med den klassiske Marshall-overdrive. Alle de andre nævnte rør forholder sig mere lineære, når de forvrænger, hvilket i en direkte sammenligning får dem til at have en "lysere" eller mere "bright" karakter. Det er som om, at forvrængningen "tager ved" højere oppe i frekvensområdet.
Så når en JTM45 på godt og ondt lyder, som den nu gør, er det mindst lige så meget fordi "alt før udgangstrinnet" i den er voiced temmelig mørkt, sådan at dette fungerer ret godt med f.eks. et KT66 (eller et 6L6 i dens nære slægtning Fender´s 5F6A Bassman). Samtidig forvrænger et EL34 simpelthen tidligere på volume-skalaen, da man ud af dette rørs datablad sort på hvidt kan læse, at et EL34 skal fodres med mindre signal end "konkurrenterne" for at levere sin fulde udgangseffekt. Dette er dog så lidt et "optisk bedrag", da det blot handler om, at man skal skrue mindre op for forstærkeren, før den yder sin fulde udgangseffekt. Det betyder ikke, at den forvrænger ved en lavere lydstyrke. Til gengæld kan man jo så uden yderligere tricks for better or worse presse et sæt EL34´ere længere ud i forvrængning...
Nå, det blev vist lidt OT. Håber, det går alligevel. Men altså: Er det fordi, man synes, at en Route 66 er en fed forstærker, som lyder p....godt, skal man selvfølgelig købe sig sådan én. Er det derimod fordi, at man gerne vil have sig en Marshall JTM45 - ja, så ville jeg personligt ikke købe mig en Route 66.
FWIW gik Marshall-freak´en her jo i mange år rundt og mente, at hans liv - på baggrund af at have prøvet nogle gamle originaler - aldrig ville blive fuldendt, før han ejede en Marshall JTM45. I dag, hvor jeg jo heldigvis er blevet ældre og klogere, ved jeg, at det er et lidt andet sted i Marshall´s univers, jeg bor
Men det afhænger selvfølgelig også af (udover trivialiteter som smag og behag...), hvad man læsser ind ad hoveddøren: Jeg er en singlecoil-kinda guy, som hader "prutten" og "mudren" i bunden. Så bl.a. derfor foretrækker jeg mine Marshalls med den mest "mellemtonede" variant, jeg har kunnet fifle mig frem til, når det kommer til at strikke en forforstærker sammen af klasiske, Marshall-typiske detaljer og generelt en forstærker, som forbliver ret "defineret/ikke mudret", når den forvrænger. I modsætning til dette er der mange folk, som spiller på f.eks. Gibson "mellemtone-dåser", der sværger til Marshall-varianter, som er mindre mellemtone-dominerede, men som til gengæld har mere bund.
Ak ja, det er ikke nemt. Men nu må jeg hellere stoppe, før tråden kører
helt OT...
