Pure nickel strenge - erfaringer?

[Snake Boots]

Hej folkens

Er her nogen med erfaringer med Pure nickel-strenge som de vil dele?

Jeg har i årevis spillet med helt almindelige Earnie Ball sæt, 11'ere eller 10'ere, på de fleste af mine guitarer. Kun med undtagelse af nogle hollowbodies og andre 'specialguitarer' med flatwounds o.lign. For nyligt prøvede jeg at købe nogle Ernie Ball Pure Nickel classic vintage yada yada. Umiddelbart forekom de vundne strenge mig at lyde sprøde og nye, men uden det overdrebne 'zing' jeg normalt oplever med spritnye strenge.

Som udgangspunkt skifter jeg altid strenge til hvert spillejob, idet 
1) jeg ufattelig hurtigt 'ætser' et sæt strenge op - især hvis jeg glemmer at tørre dem af efter brug og 
2) jeg er glad for konsistens - at det føles og lyder og reagerer nogenlunde ens fra aften til aften

En ulempe her er så, at jeg må leve med det overdrevne 'zing' som de helt friske strenge har. Efter 1. eller 2. sæt (musik - ikke strengesæt!) er en stor del af zing'et væk og alt er godt. Sådan ca. forekommer det mig, at pure nickel-strenene stort set lyder fra starten.

Er det mig som hører syner eller bilder mig noget ind - eller kan nogen bekræfte denne oplevelse?




 

[Sasha]

Jah, grundlæggende er jeg ret enig i dine betragtninger, selv om jeg nok ville formulere det samme en anelse anderledes:

Jeg har sådan en cyklus kørende, der består i, at jeg cirka hvert andet eller tredje år rammes af sådan en "besættelse", der i al sin enkelhed går på, at jeg tænker "I min higen efter den "ultimative" klassiske lyd, som alle de gamle drenge (well, i hvert fald nogle af dem - Clapton, Hendrix m.fl.) på magisk vis besad, skulle man måske vende kikkerten imod selve udspringet af denne lyd - strengene. Og så skal man jo ikke kigge mange reklame-inficerede oplysninger igennem for at lade sig overtyde om, at pure nickel-strenge skulle være "a straight ticket to Vintageville".
Således oplyst og optændt af den hellige ild, anskaffes formedels et vist honorar et par sæt af disse vidunder-strenge fra velmenende udbydere. Og hver gang - indtil videre i hvert fald - er konklusionen den samme: Jeg synes, at de direkte ud af posen lyder - ja, lidt afhængigt at min dagsform og humør - et sted mellem "våd uldsok" eller i det mindste som "godt udtjente strenge". Sidstnævnte beskrivelse er vel ikke helt ved siden af dét, som du beskriver?

Derpå kæmper jeg lidt med dem i en uges tid eller hvor længe, jeg nu orker det. Og så skifter jeg tilbage til "normale" nickelplated Steel-strenge - i mit tilfælde som regel Darco, Daddario eller D´angelico 0.010´ere - hvorpå jeg er glad igen, ryster lidt på hovedet af min seneste besættelse og håber på, at der nu er fred igen et pænt stykke tid, før vi atter skal igennem disse tosserier.

De trods alt bedste af disse pure nickel-strenge, jeg kan mindes at have prøvet, er DR Pure Blues, hvorimod Ernie Ball´s og Fender´s bud på sagen absolut ikke rigtigt gjorde det for mig. Men juster selv disse synspunkter og vend selv eventuelle fortegn, så giver det måske en ting eller to, som du kan bruge?    

[Lund]

DR pure blues synes jeg var ret gode pure nickel strenge (som vidst også er lavet med roundcore eller sådan noget på de spundne strenge = et lidt blødere feel).... spiller selv helt alm ernie ball 010 sæt nu... de er også super.

Hendrix fans burde nok kigge på 009 sæt, mener i hvertfald at Hendrix strenge var meget tynde.

[Sasha]

Hmm...

Hendrix beskriver selv i et tidligt interview, hvordan han selv - i lighed med mange af sine samtidige - sammenstrikker, hvad der i dag ville betegnes som et "light top, heavy bottom" sæt med en banjostreng som den tynde E-streng.

Jeff Beck og Buddy Miles - der begge har førstehåndsindtryk af sagen - beskriver begge, hvordan Hendrix brugte "heavy strings".

Caesar Glebbeek, der så vidt vides, er én af de meget få, som har rørt Hendrix´sorte guitar efter Jimi´s død, beskriver i sin artikel i "Univibes" om oplevelsen, at den næsten med sikkerhed var strenget op med et sæt 0,009´ere.

Der er mange referencer til, at Jimi skulle have brugt Fender Rock´n´Roll "light" strenge. Dette er (var) et sæt i tykkelsen 0.010 - 0.038 - altså nærmest et "heavy top, light bottom" sæt.

Jeg kan desværre ikke prale af at have prøvet en Hendrix-guitar med de originale strenge på. Og jeg glemte desværre lige at spørge til netop hans valg af strenge, sidst jeg mødtes med Jimi. Så jeg skal ikke kunne sige, hvilke(t) af de ovennævnte udsagn, der er rigtig(e) (samt på hvilket tidspunkt i hans karriere). Men i mine ører lyder det i hvert fald ikke som om, at han "kæmper" med voldsomt tykke strenge. Så jeg hælder nok også imod en forklaring i retning af relativt tynde strenge. Men jeg ved i hvert fald én ting: Bare at sætte tynde strenge på sin guitar får ikke én til at lyde som Jimi Hendrix!   Så hvis dette er ens ultimative mål, synes jeg, at man til formålet skal vælge de strenge, som føles bedst for én selv, og som lyder bedst i ens egne ører...

[Rasmus]

Har haft Pyramids på min jazzmaster... som vist også efter sigende er pure nickel... 

Vintage sound? = Surt og gammelt? 

Ja. 

Nogenlunde samme oplevelse som Søren. 

Indtil det nu går op for mig at det var fordi det var pure nickel at det lød ringe, ja.... 

Men altså min guitar mistede ufatteligt meget sustain, og det lød ret vintage. Men det var sku' ret nedern. 

Nu har jeg sat Elixir på. Det var lidt mærkeligt i starten, men følelsen var den samme weekendens job nummer 1 og 2. (svedte ellers OK på det 1. job.) 

Men altså, når alt er godt, så hedder den Daddario igen. 

Hvis du søger en lidt mere "død" streng, så skulle GHS BOOMERS kunne hjælpe dig med det. 

[Snake Boots]

Hendrix-lyden er - i mine ikke-Hendrix-expert-ører - klart tynde strenge. Især de vundne strenge kan kun lyde så sprøde og delikate hvis de er forholdsvis tynde. 

Et oldgammelt (80erne, måske ældre) sæt Fender-strenge som jeg smed på en squier 51 for et par år siden, havde fuldstændig den der Hendrix-vibe på de vundne strenge. Den tykke e-streng var vist kun en 38 eller noget i den dur!!! :-O  Det var så i alm. stemning. Måske er det mere et spørgsmål om at strengspændingen ikke må være for stor snarere end selve tykkelsen.

Jeg er virkelig glad for mit skifte fra primært 11ere til primært 10ere. Nu overvejer jeg endda at prøve med 9ere på en af mine guitarer!! Der er vist ved at gå ren gammelfar i den for undertegnede.

[Snake Boots]

Interessant at høre jeres erfaringer. Den ene mands våde drøm er åbenbart den anden mands... sok.

[Sasha]

Den ene mands våde drøm er åbenbart den anden mands... sok.

Derfor bliver alle kvinder gift...

[Snake Boots]

Så fik vi dét på plads! 

[Rasser]

Jeg spiller med Pyramid pure nickel strenge. Jeg synes de lyder fint og så har de et marginalt blødere feel end almindelige strenge, hvilket jeg godt kan lide. Jeg synes ikke lydforskellen er så stor, så jeg er bare glad for den lidt blødere feel.