At gøre en gammel dame kampklar?

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
Skovgaard
Johnny B. Goode
Indlæg: 138
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

At gøre en gammel dame kampklar?

Indlæg af Skovgaard »

Hej fellow gearfreaks.

Sagen er den, at jeg har arvet en gammel Daina Les Paul. Det eneste, jeg ved, er at den er fra 70'erne og produceret i Japan (sidstnævnte takket være et klistermærke på 'baghovedet'). Jeg ved ellers intet om mærket, og google er ikke til megen hjælp. Men så vidt jeg kan se er det en lige ud af landevejen Les Paul type med setneck og bygget i mahogni. Så langt så godt. Den har boet i flightcase de sidste mange år, men affektionsværdien har efterhånden overmandet mig til at prøve på at få lidt liv i den igen og se, om den ligefrem kunne gå hen og blive en integreret del af live-arsenalet. Mindre kan nu også gøre det.

Hvad vil I anbefale som en kærlig hånd? Jeg tænker selv følgende:

Båndende er blevet lidt matte og ru. Kan de friskes op med en pudsning? Ståluld måske?

Lemonolie til gribebrættet.

Kontaktrens af switch, potmetre og stik.

Justering af hals.

Justering af bro.

Nogle inputs?

VH Søren

Brugeravatar
Odgaard
Gearfreak roadie
Indlæg: 1580
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

At gøre en gammel dame kampklar?

Indlæg af Odgaard »

Ang. bånd plejer jeg at dække gribebrættet til med malertape på hver side af båndet og så pudse det uden al for megen kraft med ståluld.

Edit: derudover lyder det lidt som en tur jeg var igennem med en gammel Ibanez Les Paul for nyligt.

Må man se billeder?
Last edited by Odgaard 8 years ago, edited 1 time in total.

Skovgaard
Johnny B. Goode
Indlæg: 138
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: At gøre en gammel dame kampklar?

Indlæg af Skovgaard »

Ja jeg kan godt få taget nogle billeder. Guitaren er dog ikke hjemme hos mig endnu. Men altså, det er bare en helt almindelig LP i cherryburst :-)

Brugeravatar
FunkyValle
Gearfreak lærling
Indlæg: 647
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: At gøre en gammel dame kampklar?

Indlæg af FunkyValle »

Skovgaard skrev: Men altså, det er bare en helt almindelig LP i cherryburst :-)
Og?? Derfor skal vi stadig se billeder... Det er jo et Gear-freak forum, det her...

:D :D

Lund
Still Got The Blues
Indlæg: 231
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: At gøre en gammel dame kampklar?

Indlæg af Lund »

køb en neglefil i h&m (den der der er lavet med fire styrker i forskellige farver og i noget hård skum), der bruger du de to fineste styrker... jeg hørte tippet af Fenders setup mand på vintage showet for nogle år siden og har selv brugt det lige siden,,, det virker perfekt til at polere og er super nemt da du ikke behøver at maske af.

Mvh Michael

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: At gøre en gammel dame kampklar?

Indlæg af Snake Boots »

Til bånd har jeg god erfaring med autosol:

http://www.auto-butikken.dk/shop/autoso ... oC3frw_wcB

En smule på spidsen af en klud, og så et par gange frem og tilbage over båndet, så skinner båndet som en kattelort i måneskin.

Men jeg vil sige, at det er strengt nødvendigt at maske gribebrædtet af - dvs. på hver side af alle båndene. Med denne metode bruger man det meste af tiden på at maske af og kun ganske kort tid på at slibe (pudse) båndene.

Til snaskede gribebrædt har jeg kun erfaring med en klud, hårdt opvredet i tyndt sæbevand (altså ikke for meget sæbe). Jeg har aldrig efterbehandlet med olie eller andet, men kun fordi jeg aldrig har følt mig sikker på, at jeg ikke gjorde noget, som var værre end ikke at behandle... :-S
Last edited by Snake Boots 8 years ago, edited 1 time in total.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen