Clean - what to do?

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Sasha »

Lasse H skrev: Jeg tror, jeg er kommet frem til, at jeg godt kan lide både VOX-agtig og fender-agtig clean, men skulle jeg kun have en af delene, skulle det være VOX.

Nu tager vi den lige i fuld offentlighed, så andre vil kunne have glæde af svaret. Hr. Alwan, de ting man kan lave ved blandt andet indgangstrinnet for at lukke mere bund igennem, er der noget af det, der kan tilsluttes en switch, så man kan slå det til og fra?
Ja, hvis man ellers kan finde en nogenlunde forsvarlig måde at lave det på rent mekanisk, er der såmænd ikke noget til hinder for dét. Om man kan det, afhænger så nok lidt af, hvilken konkret forstærker man forsøger at bygge det ind i...

Lasse H
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 505
Tilmeldt: 12 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Lasse H »

There is no way but a Marshall... or two...


Det er min konklusion efter at have arbejdet med det nogle dage. Jeg kan så absolut godt værdsætte kvaliteterne og lyden fra andre typer af forstærkere. Men en gammel Marshall er og bliver bare så meget mig på så mange måder, og nu er lyden af en gammel marshall jo heller ikke blot én ting. Jeg synes, det har været svært se et setup for mig, hvor en gammel Marshall kan indgå sammen med en anden type forstærker, hvor forstærkerne i sig selv (dvs. ikke vurderet gennem PA) harmonerer og "blender" godt. Jeg har istedet besluttet mig for at udforske, hvordan jeg med forskellige enheder kan bruge en eller to Marshall forstærkere til min iøvrigt meget brede interesse i musik... så må vi se, hvor det lander...

Det var lige en form for afrunding på emnet.

Edit: i øvrigt så er det jo fantastisk hvor mange nuancer og "trin" man kan have i lyden med sådan en gammel sag ved behændigt at dreje på guitarens volume og tonekontroller foruden af det der ligger i fingrene i sig selv...
Last edited by Lasse H 8 years ago, edited 1 time in total.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Sasha »

Lasse H skrev: There is no way but a Marshall... or two...


Det er min konklusion efter at have arbejdet med det nogle dage. Jeg kan så absolut godt værdsætte kvaliteterne og lyden fra andre typer af forstærkere. Men en gammel Marshall er og bliver bare så meget mig på så mange måder, og nu er lyden af en gammel marshall jo heller ikke blot én ting. Jeg synes, det har været svært se et setup for mig, hvor en gammel Marshall kan indgå sammen med en anden type forstærker, hvor forstærkerne i sig selv (dvs. ikke vurderet gennem PA) harmonerer og "blender" godt. Jeg har istedet besluttet mig for at udforske, hvordan jeg med forskellige enheder kan bruge en eller to Marshall forstærkere til min iøvrigt meget brede interesse i musik... så må vi se, hvor det lander...

Det var lige en form for afrunding på emnet.

Edit: i øvrigt så er det jo fantastisk hvor mange nuancer og "trin" man kan have i lyden med sådan en gammel sag ved behændigt at dreje på guitarens volume og tonekontroller foruden af det der ligger i fingrene i sig selv...
Helt enig.

Vil dog lige henlede opmærksomheden på, at så snart man begynder at kombinere to eller flere forstærkere af nogen art, skal man jo lige huske at sikre sig, at de spiller i fase, hvilket på ingen måde er nogen selvfølge. Ellers kommer det i hvert fald næppe til at "blende" særligt godt.

Lasse H
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 505
Tilmeldt: 12 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Lasse H »

Selvfølgelig, men gælder dette også, hvis de ikke spiller samtidig?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Sasha »

Narh, det er i hvert fald helt klart dér, at det er vigtigst.

Så er der jo dem - jeg skal ikke helt kunne sige mig fri for at være én af dem - der mener, at det lyder bedst, hvis den "globale" fase bevares gennem forstærkeren - altså sådan at udgangssignalet er i fase med indgangssignalet. Det er sådan én af de ting, som principielt burde være ligegyldigt, men som altså ikke helt er det alligevel ude i virkeligheden. Man kan jo prøve at vende fasen - det nemmeste til forsøgsbrug er nok at lave sig sådan en lille "fasevender-adapter", som man sætter ind mellem forstærker og højttaler - og se, om man kan høre forskel.

Hvis man kan se højttaleren, mens man spiller, vil man bemærke, at det som oftest ser ud som om, at den ligesom "starter med at bevæge sig den éne vej". Dette skal så helst være udad - altså ud fra kabinettet. Det vil de fleste nok også synes, lyder bedst. Men prøv det, prøv det! Så hænger man da ikke på gadehjørnerne så længe...

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Snake Boots »

Er det ikke noget med at en 5f6 tweed bassman spiller 'baglæns' i modsætning til den marshall forstærker (jtm 45?) som er baseret på en bassman?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Sasha »

Snake Boots skrev: Er det ikke noget med at en 5f6 tweed bassman spiller 'baglæns' i modsætning til den marshall forstærker (jtm 45?) som er baseret på en bassman?
Det skal jeg ikke kunne sige. Men det er da hurtigt fikset, hvis man skulle få dén slags lyster.

Edit: Men jeg synes, at det lyder underligt, hvis fasen på dét punkt, hvor signalet forlader forstærkerens højttalerudgang, skulle være i modsat fase på de to forstærkere. Så umiddelbart ville jeg antage, at en eventuel forskel måtte ligge i, hvordan højttalerne er tilsluttet.
Last edited by Sasha 8 years ago, edited 1 time in total.

Lasse H
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 505
Tilmeldt: 12 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Lasse H »

Søren: kunne man forestille sig, at der ville komme noget godt ud af at tage en gammel marshall og forsøge - med samme nænsomhed som altid - at sætte den op som en mere clean forstærker, med en mere stram og konsekvent reaktion og fast bund? Man kunne fx beholde 4 udgangsrør i for større clean headroom, som Klaus foreslår, og måske eksperimentere med at blende de to "low senisivity" inputs.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Sasha »

Nu skal man aldrig undervurdere den menneskelige forestillingskraft og da slet ikke dennes uforlignelige evne til at "opfinde" hjemmestrikkede løsninger... ;)  

Man kunne i den konkrete situation måske starte med at stille sig selv to spørgsmål:

1) Har en Marshall med to EL34´ere i udgangstrinnet ikke clean headroom nok? Nu erindrer jeg noget om, at denne tråd startede med bl.a. at konstatere, at en 85 watts Fender Showman havde for meget clean headroom...

2) Man kunne måske også meget passende prøve at sætte sin guitar til low-inputtet på sin guitar og så med ærlige og kritiske briller se på, om man vitterligt synes, at dét gør noget godt for én. Hvis man vitterligt synes dét - ja, så er det jo da blot at bruge denne indgang.

Man kunne sikkert også gøre en helt masse mere med via lavere-forstærkende forforstærkerrør og måske KT88´ere i udgangstrinnet, samt måske at sørge for at alt kører på så høje spændinger som muligt, at få sin Marshall til at lyde så lidt som en Marshall, som det nu kan lade sig gøre. Men måske der så var mere perspektiv i at bruge en anden forstærker?
Last edited by Sasha 8 years ago, edited 1 time in total.

Lasse H
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 505
Tilmeldt: 12 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Lasse H »

Bevares, det var nu mere til nuancerne af den klassiske marshall, mit spørgsmål var rettet: på samme måde som fx enhederne kan have en temmelig drastisk betydning for lyden af en forstærker, uden at det bliver til en anden forstærker, kunne der være små variationer, som dem du laver i indgangstrinnet, der kunne overvejes. Men jeg ved det jo netop ikke Søren, derfor spørger jeg. Jeg antager dog nu, at også til dette vil svaret være et "nej" i en eller anden form :-)

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Clean - what to do?

Indlæg af Sasha »

Nu er der såmænd ingen grund til "bevares" og sager, selv om jeg da skal være den første til at erkende, at en "glimt i øjet-smiley" havde gjort det nemmere at læse mit forrige indlæg i samme ånd, som det blev skrevet...

Men jeg skulle mene, at jeg da trods alt får nævnt et par dataljer, som måske kunne være værd at overveje, hvis man vil trække sin Marshall i den nævnte retning. Tilføjes kunne også at øge forstærkerens modkobling. Så et klart nej, kan det vel næppe opfattes som? Jeg skal dog gerne tone rent flag som "a fairly crunchy guy" - endda som én af slagsen, der godt tør hævde at have brugt en hel del tid og energi på at rendyrke netop dette felt - og erkende, at de nævnte tiltag i retning af at gøre sin Marshall renere ikke lige er der, jeg personligt bor. Men dét skal selvfølgelig ikke afholde andre fra at bosætte sig dér...
Last edited by Sasha 8 years ago, edited 1 time in total.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen