Lücking pickupper - lydklip

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Smittefar »

Som jeg skrev om i denne tråd http://gear-freak.dk/forum/thread-3638.html overvejede jeg jo at købe Lücking pickupper til min PRS singlecut

Jeg endte med at gøre det. Jeg kørte ud og besøgte manden himself i Næstved. Det var en hyggelig oplevelse, hvor jeg prøvede tre forskellige sæt pickupper i hans testguitar - True Vintage, Vintage Clear og AFD. Desværre var testguitaren en ret bright strat, så det var noget gætværk, hvordan pickupperne ville lyde i min Singlecut, der jo er en helt anden type guitar. Jeg endte med at købe en True Vintage Neck pickup og en Vintage Clear Bridge pickup.

Lücking humbuckers

Singlecutten så sådan her ud med de gamle pickupper

Billede

Man kan ikke få covers på Lücking pickupper (det kan man så nu, kan jeg se), så nu ser guitaren sådan her ud

Billede
(den har ikke ændret farve i virkeligheden - det er vist  bare kameraet)

Anyways - jeg ville gerne kunne forsøge at sammenligne lyden af de to sæt pickupper, så jeg har lavet lydklip både før og efter pickupskiftet. Lydklippene er optaget med min Yamaha THR10, hvor alle EQ kontroller står til klokken 12, og alle effekter er slået fra. Jeg har brugt tre emuleringer; clean (som vist er noget Fenderstads), Lead (som er en Marshall SuperLead) og Brit Hi (Der er en JCM 800 2203). De to første kørte jeg med Master helt oppe og gain skruet op til klokken 11 (ca.) og den sidste blev kørt med både gain og master klokken ca. 14. Alle de individueller lydklips er så blevet loudness-matchet i Reaper, så de lyder lige højt. Til sidst er der tilføjet en anelse rumklang og en let master limiter for at bringe niveauet lidt op. Guitaren har de samme sure strenge på i begge klip (bortset fra den tynde e-streng, der knækkede lige før sidste klip), og jeg har forsøgt at spille nogenlunde det samme i begge lydklip.

Lydklip
Forskellene mellem de to pickupsæt er små, så jeg vil næsten anbefale, man afspiller dem side om side, så man kan skifte mellem de to sæt forskellige steder, for at høre de små forskelle.

De originale PRS #7 pickupper De originale PRS #7 pickupper

Lücking True Vintage og Vintage Clear pickupper PRS med Lücking pickupper

Frekvensspektre
Som sagt er forskellene små, men jeg prøvede alligevel at lave et frekvensspektrum for de to pickupper

PRS #7 Neck - Taget fra Still got the blues og Kom tilbage nu delene
Billede

True Vintage  Neck
Billede

Og så bridge pickupperne 

Først PRS #7 bridge - taget fra Play that funky music riffet
Billede

Vintage Clear Bridge
Billede

Sammenligning
Jeg synes forskellene er små, og spektrene hjælper mig ikke. Specielt er Neck pickupperne ret ens. Jeg synes PRS Pickuppen har lige en anelse mere fylde i bunden, mens True Vintage har et hår mere top, som jeg tror vil hjælpe med at skære igennem et mix. Og det er egentlig det, der har været mit største problem med PRS pickupperne. Jeg synes, de forsvinder i mixet. Der er større forskel på bridge pickupperne. PRS pickuppen har meget mere bund end Vintage Clear. Vintage Clear kan endda siges at mangle ganske meget bund. Til gengæld har den igen noget mere top, som jeg tror, jeg bliver rigtig glad for. Jeg bliver nok nødt til at prøve at se, om ikke jeg kan justere den Vintage Clear bridge pickup, så den får en anelse mere bund uden at miste toppen.

Den endelige dom
Er det keepers? Jeg ved det ikke helt. Forskellen er lidt mindre, end jeg havde håbet, men jeg skal prøve dem med band, før jeg ved, om de nye pickupper opfylder mine behov. Jeg elsker de originale #7 for, at de næsten lyder som singlecoils, når man spiller clean. Til gengæld forsvinder de ret meget, når der kommer drive på. Jeg skal også have justeret noget mere på Lücking pickupperne kan jeg mærke. Det burde jeg nok også have gjort med #7erne. Jeg prøvede at hæve dem, uden at det ændrede nok til, at jeg kunne høre dem i mixet.
Modded guitars were crap right out of the factory

Brugeravatar
Pluto
Gearfreak roadie
Indlæg: 1644
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Pluto »

Cool. en lidt mere langhåret test end jeg lige er til. Men pups er jo også noget man skal teste i sin egen guitar. må indrømme jeg ikke er blevet meget klogere ang. Lucking men de er jo også nærmest så billige man bare kunne købe et sæt og teste. Tror nu alligevel bare jeg satser på et sæt Bare Knuckle som jeg kender, men jeg er også så skide konservativ ;-). men fedt med lidt nørderi
Sorte strater lyder bare bedst..

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Smittefar »

Ja, det kan godt være, jeg skulle have udeladt alle de grafer - de hjælper ikke rigtig nogen og forvirrer mange.

Men i bund og grund er det jo bare to lydklip - et klip med de gamle pickupper og et klip med de nye.

Problemet er selvfølgelig, at du ikke kender referencen, så du aner ikke, hvordan det vil lyde i din guitar :)
Modded guitars were crap right out of the factory

Brugeravatar
Kladen
Johnny B. Goode
Indlæg: 124
Tilmeldt: 9 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Kladen »

Tænker at det alligevel er ok gået af Lücking, at han har lavet noget der ikke falder igennem sammenlignet med PRS pups

Loomer
Gearfreak roadie
Indlæg: 1118
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Loomer »

Jeg synes nu det er en genial ide med de der spektrogram-grafer. Men jeg er også syg i hovedet.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Sasha »

Er det kun mig, der synes, at de nye pickupper lyder som en lidt tyndere og mere metalisk-træls udgave af de gamle? Hvis jeg stod og manglede noget, der skar bedre gennem et samlet lydbillede, er jeg ikke ligefrem overbevist om, at det var den vej, jeg skulle...

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Smittefar »

Kladen skrev: Tænker at det alligevel er ok gået af Lücking, at han har lavet noget der ikke falder igennem sammenlignet med PRS pups
Nu er der vel i virkeligheden ikke det store hokuspokus i at lave pickupper. Magneter, kobbertråd og vindinger. Det er svært at nå helt op til toppen og ramme Enigma, men jeg tror også, det er svært at falde helt igennem.
Sasha skrev: Er det kun mig, der synes, at de nye pickupper lyder som en lidt tyndere og mere metalisk-træls udgave af de gamle? Hvis jeg stod og manglede noget, der skar bedre gennem et samlet lydbillede, er jeg ikke ligefrem overbevist om, at det var den vej, jeg skulle...
Jeg er til dels enig. Jeg synes helt klart, de originale pickupper har mere fylde og varme, hvor de nye har et lidt mere hidsigt bid i den øvre mellemtone. Det kan godt være, der bliver skiftet tilbage igen - måske bliver neck pickuppen skiftet tilbage - jeg er ikke selv sikker endnu.

Jeg har dog brugt lidt af dagen i går på at justere Lücking pickupperne, og jeg synes, det har gjort en positiv forskel. Jeg var i øvelokalet for at frisere mit board lidt i dag, og det var min intension at lave lydklip med hele mit setup inkl. de nye pickupper, men jeg var kommet hjemmefra med et kamera, der hverken havde batteri eller hukommelseskort i, så jeg blev nødt til at droppe det igen. Måske kommer det senere på ugen.

Skovgaard
Johnny B. Goode
Indlæg: 138
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Skovgaard »

Har de nogenlunde samme output? Jeg tænker, at der ud over lyden (målt i Hz) også gemmer sig en dynamisk dimension, når pickupper skal sammenlignes. Oplever du forskel her?

Og så et tankestrejf ud af de konspirationsteoretiske vilde våger: En del af mig kan ikke lade være med at tænke, om Yamaha THR10'eren monstro fungerer som en slags hårdnakket frekvensfilter, som mere eller mindre 'bestemmer' over frekvenskurven? Og pickupperne derfor virker meget ens? Grunden til at jeg mistænker den er, at den jo gengiver en guitarforstærker-emulering ud af dens indbyggede hifi-højtalere, så derfor har den måske en master/statisk impuls response liggende, som Yamaha har vurderet burde lyde af guitar, og skift mellem clean, crunch osv kunne være på forforstærkertrinnet? Bare en tanke...? Nogen kan måske mane dén i jorden igen? 

Måden at teste det på ville vel være at teste pickupperne på Yamahaens 'flat'-indstilling med alle kontroller klokken 12 og se, om det gør nogen forskel i forhold til forstærker-emuleringerne?

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Smittefar »

Ja, det vil jeg mene - Begge er beskrevet som vintage output, og jeg har ikke bemærket nogen forskel i output.

Jeg tror ikke, din Yamaha-konspirationsteori holder :)
Modded guitars were crap right out of the factory

Lund
Still Got The Blues
Indlæg: 231
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Lund »

jeg synes ikke at teorien er dårlig.... der er klart større forskel at høre hvis du sammenligner pickupper på en rigtig rørforstærker, fremfor f.eks. en Roland micro cube... ligeledes med f.eks. drive pedaler...

Jeg ville vurdere forskellen og optage klip med en "ikke modelling" forstærker hvis jeg virkeligt skulle sammenligne.

Men nu skal jeg lige sige at jeg ikke har prøvet den der (meget roste og sikkert gode) Yamaha TR10.

Michael
Last edited by Lund 8 years ago, edited 1 time in total.

Loomer
Gearfreak roadie
Indlæg: 1118
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Loomer »

Findes der egentligt nogen klip af hans high-output bøhmand-pickupper?

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Lücking pickupper - lydklip

Indlæg af Smittefar »

Nej - jeg ved, han arbejder på at få gang i nogen lydklip, men der er ikke sket noget endnu
Modded guitars were crap right out of the factory

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen