Fixed bias = flere watt? Victory RD1

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
Brugeravatar
Odgaard
Gearfreak roadie
Indlæg: 1580
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Fixed bias = flere watt? Victory RD1

Indlæg af Odgaard »

Ohøj

Lige præcis hér i denne video, påstår manden, at fixed bias giver mulighed for 28 watt i stedet for 15 watt ved brug af 2 x EL84 rør.

[video=youtube][/video]

Den påstand har jeg aldrig mødt før (eller jo, måske i en elller anden forklaring hos Mesa/Boogie af deres Simul...etellerandet).

Tæver Victory bare rørene her, får de hjælp af transistorer eller er det mere en opdigtet ting (eller sandt)?
Last edited by Odgaard 7 years ago, edited 1 time in total.

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Fixed bias = flere watt? Victory RD1

Indlæg af Morten_Lyse »

Altså, nu er en watt-opgivelse en forholdsvis taknemmelig størrelse. Får så længe man ikke oplyser, hvordan de er målt, er alting mere eller mindre muligt.

I forhold til at holde tingene tæt-på rent, er ret meget over de gængse 15 watt ikke muligt på en 2xEL84 forstærker. - Der findes adskillige producenter, der har haft held med at tæve Sovtek EL84M til at yde mere. På samme måde som en bil, der yder et eller andet antal heste, så længe den drives fornuftigt. - Men nogen har så ændret og tweaket, så den yder mere, med eneste "ups'er" værende, at det foregår pænt inde i det røde felt med omdrejningerne.

Der er ikke noget belæg for, at bias-metoden i sig selv, hæver eller dæmper effekten. Men hvordan arbejdspunktet er, og hvordan trinnet drives, har.

Så endnu en salgs-fyr, der med "quasi-teknisk jibberish" snakker til guitarspillere, som sluger det råt, selvom de ikke har forstået en brik af det. - Det er der ikke noget galt i, man bliver jo ikke fagkyndig ud i rørteknik, fordi man har samlet en guitar op. Folk har brugt hele og halve liv med uddannelser og hvad har vi på at forstå, hvordan rørteknik virker og (kan finde på) at opføre sig. - Det kan 10 minutter på Youtube ikke lære én.

Mvh.
Morten Lyse

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Fixed bias = flere watt? Victory RD1

Indlæg af Sasha »

Helt enig med Morten. Så længe man ellers ikke samtidig roder rundt med at ændre på driftsspændinger til rørene, gør metoden til frembringelse af forspænding på rørene ikke den store forskel, når det kommer til, hvor meget udgangseffekt et givent sæt rør leverer. Det står i øvrigt også sort på hvidt i databladet for netop EL84:

http://www.triodeel.com/6bq5p2.gif

Her svarer "Class AB" så til to rør i push/pull med katode-bias (der er angivet en fælles katodemodstand på 130 Ohm), og "Class B" til to rør i push/pull med en fast forspænding (fixed bias) på -14,7 Volt ved en anodespænding på 300 Volt. Dette er en lidt kold indstilling af et EL84. Så i praksis kan man nok godt vride lidt højere effekt ud, når man anvender fast forspænding i forhold til katode-bias. Men langt fra en fordobling! Og i praksis har jeg set mange EL84-rør, som i en lignende kobling havde svært ved at levere de 17 watt, som er specificerede data for et (NOS) EL84. Så Morten har ret i, at det er ævl, han disker op med i klippet. HVIS der på nogen mulig måde skulle være tale om, at forstærkerens to EL84´ere leverer 28 watt, er det i hvert fald ikke rene, uforvrængede watt, sådan som man normalt angiver effekt.
Last edited by Sasha 7 years ago, edited 1 time in total.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

RE: Fixed bias = flere watt? Victory RD1

Indlæg af Sasha »

Hmm...

Fandt lige manualen til forstærkeren på nettet. Og deri hævder de ellers godt nok, at de 28 watt skulle være målt med et 1 kHz-testsignal, og at de 28 watt er "at the onset of clipping". Det lyder jo meget rigtigt. Hvis dette holder vand, er den eneste forklaring, jeg kan diske op med, at de må have have overspænding på EL84´erne. Peavey Classic 50 har f.eks. ca. 420 volt på deres rør for at opnå ca. 25 watt fra hvert par EL84´ere (som er rated til 300 volt!). Så for at opnå 28 watt, skal man jo indlysende endnu højere op. Det var ikke den vej, jeg personligt ville vælge at gå, hvis jeg skulle designe en tillidsvækkende forstærker. Så meget kan jeg da sige...

Brugeravatar
Odgaard
Gearfreak roadie
Indlæg: 1580
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Fixed bias = flere watt? Victory RD1

Indlæg af Odgaard »

Tak de herrer. Så endnu et eksempel på for hårdt pressede rør.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen