Jagten på en strat

[Odgaard]

I år skal jeg have en strat. Den behøver slet ikke hedde Fender, og rent økonomisk er grænsen nok 4-5.000,- med mindre jeg kommer i en uventet positiv økonomisk situation.

Derfor kigger jeg en del på japansk producerede modeller - Fernandes, ESP/Navigator og deromkring. Jeg er mest til gribebræt af palisander og helt sikkert ikke til en rød guitar eller humbucker  

Én mulighed er en Fernandes Revival, der er på DBA lige nu.

Har nogen erfaringer med den model, og har I andre indspark til stratjagten?

[Snake Boots]

Hvad med en fender road worn? De er godt nok lidt grimme at se på, men føles og lyder som en rigtig strat.

[Smittefar]

Hvis du kan finde en ESP eller en Navigator inden for budgettet, så har alle dem jeg har prøvet været uhyggeligt fede strater. Fernandez har jeg ikke den store erfaring med.

[Knuddi]

Jeg har en Fernandes Telecaster, og den er fint på kvalitetsmæssig højde med min Fender og klarer sig også fint i sammenligning med min Mørch. Så hvis deres Stratocaster model er ligeså fed, så er det bare at hoppe på. :-)

EDIT: Pickup'erne var vist lidt kedelige så vidt jeg husker - har i hvert fald skiftet dem.

[FunkyValle]

Hvad med at kigge efter noget Tokai fra de allerførste år i 80'erne. De skulle være røvfede i de årgange, og de rammer vist også budgettet ret godt.
Der er vist ikke noget til salg på dba lige nu, men jeg har set dem nogle gange i det prisleje.

[Frost]

Den her tråd vil jeg følge med interesse, idet jeg selv forventer at skal have "noget strat-værk" i år. Oprindelig var min (naive) indgangsvinkel noget i retningen af: "hvor svært kan det være", men alene Fenders egen hjemmeside annoncerer med mere end 50 variationer over temaet Strat - og deri  ikke medregnet farve/halsvariationer.

[Sasha]

Nu er en hjemmeside måske heller ikke det perfekte sted at vælge en vellydende og -spillende guitar?

[Odgaard]

Jeg forstår godt afmagten, hvis man forsøger at danne sig et overblik over de forskellige versioner af stratocasteren fra Fender. Dét har jeg opgivet for længst.

Jeg skal selvfølgelig ud og have fingrene i nogle guitarer og prøve mig frem.

Ang. Tokai synes jeg, de plejer at lige omkring 5-6.5k i pris. Men jeg holder øjnene åbne.

Tak for de foreløbige indspark.

[Frost]

Jeg forstår godt afmagten, hvis man forsøger at danne sig et overblik over de forskellige versioner af stratocasteren fra Fender. Dét har jeg opgivet for længst.

......

Nemlig. Læg dertil den kedelige tendens til at eksempelvis 4sound efterhånden har centraliseret så meget, at til trods for, at kæden udadtil mener den er rigt repræsenteret med hensyn til Fender, så er det sandelig ikke ensbetydende med, at den enkelte forretning har det brede udsnit af modellerne!

Jeg synes sgu'te det er nemt, når man som jeg bor på landet

[JimR]

Jeg testede en bunke Strat'er for nogle år siden og købte en US Highway 1 som var det mest levende, twangy jeg kunne finde, selv i forhold til US standard modellerne til den dobbelte pris. Med nye pickups (Texas Specials) synger den som den skal i SRV/Hendrix land. Det er noget med den tynde nitro lak og vintage tremoloen der giver lyden tror jeg.

Jeg har også haft GAS efter en gammel Tokai Strat (skal være metalrød eller blå selvfølgelig!) men de er efterhånden oppe i 6500 kr. Der var flere på Guitarshow, jeg prøvede en flot model i Woodstock fornylig.

mvh

Jim

[Sasha]

 Med nye pickups (Texas Specials) synger den som den skal i SRV/Hendrix land.

Det må da vist være udpræget "ingenmandsland" ? For de to lyder da forskelligt som dag og nat...

[Odgaard]

JimR, hvis jeg falder over en i rød, skal jeg nok sige til den farve kan jeg af en eller anden grund ikke så godt klare på en guitar.

Jeg har faktisk haft texas specials i en guitar engang. De blev lidt for mellemtone-tunge for mig.

Så vi er ikke på jagt efter helt samme guitar

[Kladen]

Inden du begynder at spekulere i mærke, så er der i min optik vigtigere ting at tage stilling til først.
Hals profil og tykkelse. Hvilke bånd ? Radius? Og antal af bånd. Jeg havde fundet en MIJ fender tele, der, så fantastisk sat sammen at det var lige til tude over... MEN den vat slim C hals, havde vintage bånd, 7.25 radius og kun 21 bånd. Jeg måtte simpelthen tilbage med den uanset, hvor neget jeg prøvede at forliges med den.

Bare for at tage to af de foreslåede guitarer, så er der kæmpe forskel. Roadworn er som ovenstående vintage specs, hw-1 har jumbo bånd og highoutput single coils. Men de er klart det fedeste for de personer der foreslår dem.

Hvad spiller du på nu?

[Sasha]

... MEN den vat slim C hals, havde vintage bånd, 7.25 radius og kun 21 bånd. Jeg måtte simpelthen tilbage med den uanset, hvor neget jeg prøvede at forliges med den.

OK, 22 bånd kunne man såmænd da nok leve med. Men ellers lyder resten da helt rigtigt..?

[Kladen]

... MEN den vat slim C hals, havde vintage bånd, 7.25 radius og kun 21 bånd. Jeg måtte simpelthen tilbage med den uanset, hvor neget jeg prøvede at forliges med den.

OK, 22 bånd kunne man såmænd da nok leve med. Men ellers lyder resten da helt rigtigt..?

Ja den var helt rigtig! Bånd arbejdet var mageløst! Finish ligeså. Men JEG passede bare ikke til den tror pointen er at få afstemt, hvad det er man har brug for og lyst til.

Det må du da også have oplevet et utal af gange med folk, der har overbevist sig selv om, at en gammel marshall er verdens fedeste forstærker (hvilket den selvfølgelig er) men de har aldrig prøvet en og aner ikke, hvilket uregerligt bæst sådan en kan være

[Sasha]

Ja den var helt rigtig! Bånd arbejdet var mageløst! Finish ligeså. Men JEG passede bare ikke til den tror pointen er at få afstemt, hvad det er man har brug for og lyst til.

Det må du da også have oplevet et utal af gange med folk, der har overbevist sig selv om, at en gammel marshall er verdens fedeste forstærker (hvilket den selvfølgelig er) men de har aldrig prøvet en og aner ikke, hvilket uregerligt bæst sådan en kan være

Ja, det er jo nok det helt centrale i sagen...

F.eks. har jeg med mine små dukkefingre en udtalt kærlighed for de halse, som Fender lavede omkring 1968, der er ca. 1,5 mm. smallere end det sædvanlige. Også selv om det medfører nogle andre udfordringer, som man så må forholde sig til.

For nogle år siden var jeg lidt involveret i at hjælpe en bekendt med en finde en halvgammel Strat, idet han havde forelsket sig i idéen om at have en vintage-Strat fra sit eget fødeår. Sidst jeg så den, havde den så fået jumbo-bånd, en humbucker bagerst, og tonekontrollerne var pillet af den. Go figure... 

Og du har også helt ret m.h.t. Marshalls. For et par år siden på Copenhagen Guitarshow kom en ung fyr forbi og spurgte, om han ikke måtte prøve "sådan en fed gammel Marshall". Og jo, det måtte han da selvfølgelig gerne. Da han havde spillet lidt, kunne jeg ikke dy mig for at spørge ham, om ikke han var vant til at spille med pedaler og sager, hvilket han bekræftede. Jeg kunne simpelthen tydeligt se ud fra hans måde at spille på, at sådan en ting som at forholde sig til dynamisk anslag var ikke noget, han var vant til. Hans spillestil bar tydeligt præg af, at diverse high gain-pedaler og dertilhørende alverdens former for kompression ligesom "bar" hans spil, hvor sådan en klassisk non-master Marshall ligesom kræver, at man arbejder med sit anslag og "sparker til den". Men jeg skal da samtidig ikke være mere hellig end til at indrømme, at jeg havde det på samme måde, da jeg for mange år siden netop havde taget beslutningen om at skrotte programmerbare preamps og fanden og hans pumpestok og pludselig følte mig aldeles nøgen, da jeg stod med min guitar plugget mere eller mindre direkte i sådan en forstærker for første gang. Så må man jo bare til at lære det og finde ud af, at den hjælp, man får fra sådan en klassisk rørforstærker, har en noget andet karakter. Men selv om det sikkert er sundt nok på den lidt længere bane, kan det godt føles enormt uvant og afslørende, første gang man prøver det Det spiller i hvert fald ikke sådan lige "helt af sig selv"...

[Odgaard]

...Hvad spiller du på nu?

Jeg spiller på lidt af hvert. Både rimelig lav og rimelig høj radius, forskellige tykkelser af hals og halsbredde. For mig lægger de specifikationer op til forskellige ting, og jeg trives med det meste - dog ikke v-shape hals, og jeg ville nok heller ikke vælge jumbobånd sådan på papiret.

Pickupper skal være i rimelig low output-området, tænker jeg.

Vigtigst af alt bliver, hvordan guitaren føles mellem hænderne og lyder i mine ører.

[Snake Boots]

Inden du begynder at spekulere i mærke, så er der i min optik vigtigere ting at tage stilling til først.
Hals profil og tykkelse. Hvilke bånd ? Radius? Og antal af bånd. 

Hvis man ved, der er ting, man ikke kan leve med, så er det vigtigt. Men der kan altså også hurtigt gå for meget (tvivlsom) spekulation og 'internet-forum' i den, hvor man kan bilde sig selv en masse ind... 

Jeg er lidt på den vogn, at man skal bedømme hver guitar på sin egen præmis... Jeg har guitarer med tynde halse og guitarer med formentlig de største baseball-halse der kan opdrives og holder af dem alle. Også små bånd og store bånd, 21 og 22 bånd, lavt output og højt output. 

Den guitar jeg måske er allermest glad for (en ES-335 fra 1991) er på papiret 'forkert' på en hel del parametre - tynd hals, mikrofoner med måske lige rigeligt med output, sikkert ikke den rigtige hals-møder-krop konstruktion, groover tuners - men den lyder bare helt, helt rigtigt og spiller som smør.

Påstand: Har man en meget specifik liste med krav som en guitar død og pine skal opfylde, vil man ofte ende ud med en ringere guitar end ellers... og det bliver nemt en kedelig rejse. Måske ligesom med damer?

[Snake Boots]

Når det er sagt, skal jeg være den første til at indrømme at have diverse irrationelle dogmer som formentlig bunder i snobberi eller usikkerhed. Jeg ville eks. have meget svært ved at vise mig offentligt med en Fender-guitar med 22 bånd. 

[Odgaard]

Jeg når aldrig op til 21. eller 22. bånd alligevel. Jeg har virkelig aldrig skænket antal bånd en tanke ved køb af en guitar

Sådan er man jo så forskellige.