Jeg bor i det mørkeste vestjylland. Vi får nok ikke alt at vide herovre. Jeg havde hørt et eller andet engang om at en hr. Alwan skulle være mega-dygtig til at lave forstærkere.
Og så var det jeg så sådan én til salg på fjæsen for nyligt. Og da jeg har svært ved at modstå god tone, så slog jeg til.
Så nu er jeg ejer af en fin forstærker som jeg ikke aner noget som helst om.
Og så er det jeg vil høre jer ad herinde... Er der nogen der kender denne forstærker, hvilket kredsløb, inspiration eller andet. Har den en historie? Er det en kopi af en gammel Vox eller noget andet? Jeg er helt blank, men elsker når man kan putte historier på musikgrej;-).
Håber noget derude kan hjælpe mig.
Her er en håndfuld billeder:
https://www.dropbox.com/s/4c2y0nin46nzb ... n.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/ohl4ycuve8b6c ... n.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/m2wttl6er1bvb ... n.jpg?dl=0
https://www.dropbox.com/s/z1y8qwimfz253 ... n.jpg?dl=0
En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Last edited by alagami 5 years ago, edited 1 time in total.
kombardo: https://www.facebook.com/larssaabynielsen ;-)
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Velkommen til 
Jeg kan afsløre, at den selvsamme godmodige Hr Alwan huserer på dette forum - dog mest om natten, så mon ikke du kunne være heldig og få en lang forklaring en gang i nat
Jeg kan afsløre, at den selvsamme godmodige Hr Alwan huserer på dette forum - dog mest om natten, så mon ikke du kunne være heldig og få en lang forklaring en gang i nat
Modded guitars were crap right out of the factory
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Velkommen til
Jeg er rimelig sikker på, vi har været omkring lige netop den forstærker tidligere, da den senest var til salg (men vist ikke blev solgt). Men det er så også det, jeg kan huske.
Jeg er rimelig sikker på, vi har været omkring lige netop den forstærker tidligere, da den senest var til salg (men vist ikke blev solgt). Men det er så også det, jeg kan huske.
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Jamen, øh... tillykke med dyret, skal man vel sige?
Allerførst vil jeg så godmodigt bemærke, at det er da lidt... skal vi kalde det "pudsigt", at et par billeder, som jeg har taget og lagt op i mit private galleri, pludselig dukker op ud af det blå? Det kunne man hæfte mange farverige ord på... Dér, hvor det så bliver en anelse komisk, er, at det ikke engang er billeder af din forstærkers nuværende indmad. For før den forlod mit arbejdsbord lavede jeg flere ændringer. Blandt andet fik den en anden nettransformator...
Nå, men det skal vi nu ikke pladre mere rundt i her. Du spørger, om jeg kan fortælle noget om den. Så det skal jeg prøve på, selv om det vel i virkeligheden er mere interessant, hvad du synes om den og dens lyd?
Nu er det efterhånden meget sjældent, at der begås deciderede nyskabelser udi design af rørforstærkere - især helt simple forstærkere som denne. Så selv om "Lillebror" her, som jeg byggede til Lenni Pihl i 2010, ikke er nogen decideret kopi af nogen anden forstærker, er vi langt fra "genistreger" her. Har man sagt, at man vil bygge en lille forstærker med 2xEL84 i (almost) "klasse A" med katode-bias, er minimum 90% af sagen nærmest allerede givet på forhånd. At det er så er de sidste 10%, som afgør det meste af lyden, er en anden sag...
Men historien starter faktisk langt før - i hvert fald ti år tidligere. Den første forstærker, jeg nogensinde byggede, VAR netop sådan en 2xEL84 baseret kopi af en Marshall 18 watt. Eller det vil sige: Den var så tæt på, som man i de præ-internet tider kunne komme med de stumper, man kunne skaffe i "frisk cykelafstand" fra Århus, og et fejlbehæftet diagram i Michael Doyle´s Marshall-bog. Men jeg fik da sådan et "prøvebræt" banket sammen. Og med tiden fik jeg det faktisk også til at virke efter hensigten. Desværre syntes jeg ikke helt, at lyden levede op til de nærmest mytiske dimensioner, jeg havde fået forventningerne skruet op til inde i mit hoved. Så dette "prøvebræt" (jeg har det endnu!) kom til at fungere netop som prøveopstilling, hvor jeg gennem mange år gik og afprøvede alverdens ting og variationer over temaet "2xEL84-baseret forstærker". Den har edderma´me været gennem mange eksperimenter!
En dag kom en bekendt så forbi med en gammel Teisco basfortærker, som var brændt sammen, og ville høre, om jeg kunne bringe liv i den igen. Det gik sådan set ret nemt. Men den lød ikke særligt godt, og havde i øvrigt aldrig gjort det. Så jeg foreslog, at vi prøvede at krølle den om til noget, der var lidt mere inspirerende til guitarbrug. Vi pålagde os selv dét dogme, at der til formålet kun måtte anvendes stumper, som jeg havde liggende i skuffen - et "oprydningsprojekt" om man vil
Jeg var dog nødt til at fravige dette dogme på ét punkt og få lavet en ny nettransformator til formålet, idet det grundlæggende problem, som havde futtet rørene i Teisco´en af, var, at mange af disse gamle Teisco-forstærkere er født med 7189-udgangsrør (et "heavy duty" EL84, som kan klare 100 Volt mere på anode og skærmgitter end EL84), som ikke har været produceret i herrens mange år. Når man så sætter de allestedsnærværende, ben-kompatible EL84 i, går det som regel galt ret hurtigt. Og det havde det altså også gjort her. Så en ny transformator, der leverede den korrekte, lavere spænding måtte til. Dengang kunne den slags lade sig gøre formedels ca. 300 kroner hos det hedengangne VRT i Roskilde.
Baseret på de førnævnte erfaringer med "prøvebrættet" havde jeg lagt mig fast på en topologi med et helt standard 2xEL84-udgangstrin med katode-bias, Schmidt-fasesplitter, et enkelt forforstærker-trin og den deraf påtvungne meget simple tonekontrol-del med lav signaldæmpning ("insertion loss"). Lette variationer over denne skabelon findes i et væld af klassiske forstærkere - Vox AC15, Matchless Spitfire, Marshall 18 Watt o.m.a. Filosofien eller "magien" om man vil, i disse forstærkere kan vel nærmest formuleres som "jo mindre elektronik mellem in- og output, jo bedre lyd kommer der ud".
Så jeg endte med to parallelkoblede halvdele af et ECC83-indgangsrør. Denne idé findes bl.a. i visse Matchless-forstærkere, omend de bruger andre værdier af anode- og katodemodstande, end vi gør her. Jeg har dog altid godt kunnet lide dette indgangstrin, som giver en lidt varmere lyd end det sædvanlige indgangstrin, hvor man kun bruger den éne halvdel af et ECC83-rør. Én ting er selvfølgelig, at man opnår den halve udgangsimpedans i indgangstrinnet. Men mere betydende for "varmen" er nok i virkeligheden, at man - ikke helt ulig de gamle oktal-trioderør - har en større kapacitet mellem rørets indre elektroder, hvilket alt andet lige må rulle lidt top af - en skidt ting, hvis man vil arbejde med radiobølger, men altså ikke nødvendigvis for et guitarsignal. I virkeligheden svarer det til at tilføje nogle meter halvdårligt guitarkabel...
Herfra går signalet så til en volumekontrol samt en tonekontrol, der er baseret på den, man finder i f.eks. en Fender Tweed Deluxe, omend der er justeret lidt på værdierne her. Resten af signalvejen er så, som antydet et helt standard 2xEL84-udgangstrin, sådan "som man laver sådan ét", og som det findes i de førnævnte forstærkere og mange andre. Éneste eksotiske indslag er en mastervolume skudt ind mellem fasesplitter og udgangsrør. Idet vi kører med katode-bias, er vi jo heldigvis herligt fri for at skulle tage hensyn til den ellers ret så livsvigtige forspænding (bias) til udgangsrørenes styregitre her.
Alt dette resulterede i, hvad der blev til "Little Red Rooster", som her er fotograferet, før den fik tilføjet den ovennævnte mastervolumen, og før ejermanden byggede et superflot combo-kabinet beklædt med rød tolex til den:
https://photos.google.com/share/AF1QipN ... hyS1F6TmJ3
(vi kan jo lave en lille quiz her og se, om dem med de skarpe øjne kan spotte dén detalje i "Little Red Rooster", som afslører lidt ungdommelig uvidenhed? )
Og da jeg så et par år senere blev involveret i en frygtelig omgang "jydehandel", som altså afstedkom, at jeg skulle bygge "en fin lille rørforstærker" til Lenni Pihl, rakte fantasien så altså ikke længere end til faktisk bare at bygge én magen til "Little Red Rooster", selvfølgelig blot bygget fra bunden denne gang. Så det er faktisk, hvad det er!
Den gode Torben Buhl byggede et fint combo-kabinet til den i finsk birkefinér. Jeg monterede en Celestion G12H30 i den (kunne måske opgraderes) og afleverede den til Lenni, som så senere selv fik den betrukket med slangeskinds-tolex.
Originalt sad der et TAD 7025s-indgangsrør i den. Jeg syntes, at de lød ret godt, men fandt ret hurtigt ud af, at de desværre har det med at gå døde efter ca. et halvt års brug. Så jeg hjalp senere Lenni med at finde et fint NOS-Philips ECC83 til den. Man (du) kunne håbe på, at det sidder i den endnu... resten af rørene - på nær ensretterrøret, som er ét eller andet amerikansk NOS-EZ81 (6CA4) - er blot standard JJ-rør. Og disse kunne måske godt trænge til i hvert fald lige at blive testet for at se, hvor meget eller lidt liv, der er tilbage i dem.
Det er vist sådan nogenlunde, hvad jeg lige kan sige om sagen på stående fod. Har jeg glemt noget, må du sige til.
Allerførst vil jeg så godmodigt bemærke, at det er da lidt... skal vi kalde det "pudsigt", at et par billeder, som jeg har taget og lagt op i mit private galleri, pludselig dukker op ud af det blå? Det kunne man hæfte mange farverige ord på... Dér, hvor det så bliver en anelse komisk, er, at det ikke engang er billeder af din forstærkers nuværende indmad. For før den forlod mit arbejdsbord lavede jeg flere ændringer. Blandt andet fik den en anden nettransformator...
Nå, men det skal vi nu ikke pladre mere rundt i her. Du spørger, om jeg kan fortælle noget om den. Så det skal jeg prøve på, selv om det vel i virkeligheden er mere interessant, hvad du synes om den og dens lyd?
Nu er det efterhånden meget sjældent, at der begås deciderede nyskabelser udi design af rørforstærkere - især helt simple forstærkere som denne. Så selv om "Lillebror" her, som jeg byggede til Lenni Pihl i 2010, ikke er nogen decideret kopi af nogen anden forstærker, er vi langt fra "genistreger" her. Har man sagt, at man vil bygge en lille forstærker med 2xEL84 i (almost) "klasse A" med katode-bias, er minimum 90% af sagen nærmest allerede givet på forhånd. At det er så er de sidste 10%, som afgør det meste af lyden, er en anden sag...
Men historien starter faktisk langt før - i hvert fald ti år tidligere. Den første forstærker, jeg nogensinde byggede, VAR netop sådan en 2xEL84 baseret kopi af en Marshall 18 watt. Eller det vil sige: Den var så tæt på, som man i de præ-internet tider kunne komme med de stumper, man kunne skaffe i "frisk cykelafstand" fra Århus, og et fejlbehæftet diagram i Michael Doyle´s Marshall-bog. Men jeg fik da sådan et "prøvebræt" banket sammen. Og med tiden fik jeg det faktisk også til at virke efter hensigten. Desværre syntes jeg ikke helt, at lyden levede op til de nærmest mytiske dimensioner, jeg havde fået forventningerne skruet op til inde i mit hoved. Så dette "prøvebræt" (jeg har det endnu!) kom til at fungere netop som prøveopstilling, hvor jeg gennem mange år gik og afprøvede alverdens ting og variationer over temaet "2xEL84-baseret forstærker". Den har edderma´me været gennem mange eksperimenter!
En dag kom en bekendt så forbi med en gammel Teisco basfortærker, som var brændt sammen, og ville høre, om jeg kunne bringe liv i den igen. Det gik sådan set ret nemt. Men den lød ikke særligt godt, og havde i øvrigt aldrig gjort det. Så jeg foreslog, at vi prøvede at krølle den om til noget, der var lidt mere inspirerende til guitarbrug. Vi pålagde os selv dét dogme, at der til formålet kun måtte anvendes stumper, som jeg havde liggende i skuffen - et "oprydningsprojekt" om man vil
Jeg var dog nødt til at fravige dette dogme på ét punkt og få lavet en ny nettransformator til formålet, idet det grundlæggende problem, som havde futtet rørene i Teisco´en af, var, at mange af disse gamle Teisco-forstærkere er født med 7189-udgangsrør (et "heavy duty" EL84, som kan klare 100 Volt mere på anode og skærmgitter end EL84), som ikke har været produceret i herrens mange år. Når man så sætter de allestedsnærværende, ben-kompatible EL84 i, går det som regel galt ret hurtigt. Og det havde det altså også gjort her. Så en ny transformator, der leverede den korrekte, lavere spænding måtte til. Dengang kunne den slags lade sig gøre formedels ca. 300 kroner hos det hedengangne VRT i Roskilde.
Baseret på de førnævnte erfaringer med "prøvebrættet" havde jeg lagt mig fast på en topologi med et helt standard 2xEL84-udgangstrin med katode-bias, Schmidt-fasesplitter, et enkelt forforstærker-trin og den deraf påtvungne meget simple tonekontrol-del med lav signaldæmpning ("insertion loss"). Lette variationer over denne skabelon findes i et væld af klassiske forstærkere - Vox AC15, Matchless Spitfire, Marshall 18 Watt o.m.a. Filosofien eller "magien" om man vil, i disse forstærkere kan vel nærmest formuleres som "jo mindre elektronik mellem in- og output, jo bedre lyd kommer der ud".
Så jeg endte med to parallelkoblede halvdele af et ECC83-indgangsrør. Denne idé findes bl.a. i visse Matchless-forstærkere, omend de bruger andre værdier af anode- og katodemodstande, end vi gør her. Jeg har dog altid godt kunnet lide dette indgangstrin, som giver en lidt varmere lyd end det sædvanlige indgangstrin, hvor man kun bruger den éne halvdel af et ECC83-rør. Én ting er selvfølgelig, at man opnår den halve udgangsimpedans i indgangstrinnet. Men mere betydende for "varmen" er nok i virkeligheden, at man - ikke helt ulig de gamle oktal-trioderør - har en større kapacitet mellem rørets indre elektroder, hvilket alt andet lige må rulle lidt top af - en skidt ting, hvis man vil arbejde med radiobølger, men altså ikke nødvendigvis for et guitarsignal. I virkeligheden svarer det til at tilføje nogle meter halvdårligt guitarkabel...
Herfra går signalet så til en volumekontrol samt en tonekontrol, der er baseret på den, man finder i f.eks. en Fender Tweed Deluxe, omend der er justeret lidt på værdierne her. Resten af signalvejen er så, som antydet et helt standard 2xEL84-udgangstrin, sådan "som man laver sådan ét", og som det findes i de førnævnte forstærkere og mange andre. Éneste eksotiske indslag er en mastervolume skudt ind mellem fasesplitter og udgangsrør. Idet vi kører med katode-bias, er vi jo heldigvis herligt fri for at skulle tage hensyn til den ellers ret så livsvigtige forspænding (bias) til udgangsrørenes styregitre her.
Alt dette resulterede i, hvad der blev til "Little Red Rooster", som her er fotograferet, før den fik tilføjet den ovennævnte mastervolumen, og før ejermanden byggede et superflot combo-kabinet beklædt med rød tolex til den:
https://photos.google.com/share/AF1QipN ... hyS1F6TmJ3
(vi kan jo lave en lille quiz her og se, om dem med de skarpe øjne kan spotte dén detalje i "Little Red Rooster", som afslører lidt ungdommelig uvidenhed?
)Og da jeg så et par år senere blev involveret i en frygtelig omgang "jydehandel", som altså afstedkom, at jeg skulle bygge "en fin lille rørforstærker" til Lenni Pihl, rakte fantasien så altså ikke længere end til faktisk bare at bygge én magen til "Little Red Rooster", selvfølgelig blot bygget fra bunden denne gang. Så det er faktisk, hvad det er!
Den gode Torben Buhl byggede et fint combo-kabinet til den i finsk birkefinér. Jeg monterede en Celestion G12H30 i den (kunne måske opgraderes) og afleverede den til Lenni, som så senere selv fik den betrukket med slangeskinds-tolex.
Originalt sad der et TAD 7025s-indgangsrør i den. Jeg syntes, at de lød ret godt, men fandt ret hurtigt ud af, at de desværre har det med at gå døde efter ca. et halvt års brug. Så jeg hjalp senere Lenni med at finde et fint NOS-Philips ECC83 til den. Man (du) kunne håbe på, at det sidder i den endnu... resten af rørene - på nær ensretterrøret, som er ét eller andet amerikansk NOS-EZ81 (6CA4) - er blot standard JJ-rør. Og disse kunne måske godt trænge til i hvert fald lige at blive testet for at se, hvor meget eller lidt liv, der er tilbage i dem.
Det er vist sådan nogenlunde, hvad jeg lige kan sige om sagen på stående fod. Har jeg glemt noget, må du sige til.
Last edited by Sasha 5 years ago, edited 1 time in total.
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Søren
Modded guitars were crap right out of the factory
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Hej @Sasha.
Link til billed-galleri: https://www.dropbox.com/sh/gq9wtnkkyosylii/AABN-TixuplLvZhqf0fs5YeEa?dl=0
Tusind tak for dit svar. Og sikke et svar. Langt og fuld af detaljer. Alt sammen noget jeg kun kan blive klogere på. Jeg er simpelthen så glad for sådan et godt langt svar. Jeg skriver ofte selv alt for lange tekster og indlæg osv. Så det her er lige mig. Tusind tak @Sasha. Det er jeg sgu oprigtig glad for.
Og sådan et godt svar kræver et lige så godt og langt tilbage-svar Så here goes…
Allerførst så skylder jeg nok en undskyldning mht. billederne. Det er de billeder der var på det Facebook opslag, hvor den var til salg. Når jeg køber noget via DBA eller Facebook, så plejer jeg at gemme både annoncen og de billeder der er på den. Og da jeg skulle lave en post her på siden, så havde jeg kun de billeder. Jeg havde ikke nået at tage nogle selv og derfor brugte jeg dem jeg havde fra salgsannoncen. Jeg beklager, hvis jeg har trådt nogen over tæerne mht. dette. Det var bestemt ikke meningen.
Og så til nok det vigtigste spørgsmål du stiller mig; ”Hvad synes du om den og dens lyd?”
Først må jeg tilstå at jeg ikke har haft mere end 3 til 4 timer sammen med den, hvor kun en time var alene. Resten var med band. Den første time, hvor jeg var alene med den var en blandet følelse. Da jeg først fik varmet den op og indstillet var jeg ikke specielt imponeret. Synes den lød lidt flad, som om min Strat ikke rigtig kom til live. Tonekontrollen blev jeg ikke gode venner med. Den skulle egentlig bare stå på max, da alt andet ikke rigtig kunne bruges til noget. Det perfekte sted for den var på max og så 2mm. tilbage igen. Jeg har engang ejet en Fender Blues Deluxe fra 90’erne. Den her lød egentlig ret meget som den. Meeen, jeg havde begået en kæmpe fejl. Nok én mange af os begår når der er en master volume på forstærkeren. Fejlen er at vi står og bedømmer en forstærker på det der kaldes ”bedroom level” aka lav volumen. Det er altså ikke i orden og det burde straffes Så jeg jog konen ud af huset og så fik den ellers på volumen. Og nu skal jeg da lige love for der kom noget lyd ud. Ned på 50% på ”drive” og op med master-volumen. Tonen på max minus 2mm og så har vi dens sweetspot, med en Stratocaster.
Skulle jeg have svaret på dit spørgsmål efter de første 25 minutter, så havde det ikke være prangende. Det hjalp gevaldigt at få den skubbet op i volumen. Nu kunne jeg faktisk godt gå ud og jamme med Jimmie Vaughan. Volumen på min Strat og min 5 way-switch ville kunne give mig den variation jeg havde brug for. Forstærkeren ville kunne levere guitarens lyd forstærket og kontrolleret-forvrænget. Og det er jo fedt. Men det stopper ikke her.
En forstærker i 2018 skal ikke ’bare’ kunne levere en god tone. Som du f.eks. selv skriver, at visse rør kun havde en levetid på 6 måneder, så er der bare ting i 2018 som ikke rigtig går an. Ud over driftssikkerhed, så skal en forstærker i 2018 også kunne æde pedaler til morgenmad. Min lidenskab ud i guitarens verden ligger i blues. Specielt Stevie Ray og hans bror har inspireret mig meget. Johnny Winter, Albert Collins, Clapton, ja jeg kunne blive ved. Men ude i virkeligheden, dér spiller jeg i et partyband. 4 timer på scenen for fulde smadder med al slags musik fra 80, 90 osv. Jeg har brug for at gå fra klingende clean, til halsbrækkende distortion. Det kræver et omfavnende pedalbræt og en god driftssikker forstærker at kunne spille job efter job i sådan et band. Jeg spiller dagligt på en Skrydstrup OD50 forstærker. Det er en helt fantastisk forstærker. Den leverer varen både ved bedroom-level og modsat. Der er masser af indstillingsmuligheder og der er masser af mellemtone. Før jeg investerede i den OD50 købte og solgte jeg et hav af forstærkere. Siden jeg købte OD50’eren så har jeg faktisk ikke rigtig kigget efter anden forstærker. Det er en fantastisk forstærker – ingen tvivl om det. Men den koster også kassen.
På pedalbrættet sidder der også lækre ting, hvor en del også koster en del penge desværre. Jeg har købt og solgt pedaler gennem de sidste 5 år for helt ufattelig mange penge. Jeg har prøvet det meste af det der findes/fandtes på pedal-markedet. Så det pedalbræt i ser på billederne, det er det som er blevet på brættet og ikke solgt videre. Ja så har jeg endda et lille bræt til send/return loopet, hvor der sidder en rød TC rumklang og en blå TC delay.
Efter den første halve time med Alwan forstærkeren, hvor jeg ikke var sådan helt oppe og ringe over den, satte jeg nu mit pedalbræt til. Jeg klaskede min rumklang på brættet. Forstærkeren har ingen S/R-loop, så den kom på brættet. Og nu begyndte der at ske ting og sager. På mit bræt har jeg en RC-boost. Jeg bruger den egentlig bare lige til at give lidt mere liv til single-coils og måske sparke en lille bitte smule til preampen i forstærkeren. Da jeg tændte for den lille RC, så skal jeg love for der kom liv i forstærkeren. Hold da op hvor den lød godt. Som om der kom et nyt liv ind i den. På med Cali76 compressoren og Waterfall chorus pedalen og vupti så var jeg i 80’er land! Det lød skidegodt! Intet mindre… Bevares der manglede noget mellemtone, lidt mere bund måske. Men det er småting som kan justeres på pedalbrættet. Oftest, når man skifter forstærker, ja så risikerer man at skulle udskifte hele pedalbrættet. Går du f.eks. fra en Marshall jcm 800 til en Fender Vibroverb, ja så kan du godt forvente at intet lyder godt mere på dit pedalbræt. Og sådan er det også her. Mit bræt er bygget til min OD50, så det er helt naturligt at der her vil være justeringer. Det korte af det lange er at jeg var dybt imponeret. Det havde jeg ikke forventet.
Og så blev jeg jo sulten efter mere. Jeg har jo pænt mange drive-pedaler på brættet. Og jeg har faktisk haft ret dårlig erfaring med alle pedalerne på specielt Fender forstærkere. Og min sult blev stillet. Den lille satans red rooster af en Alwan forstærker åd dem alle sammen rub og stub! De lød pissegodt! Jeg havde dog stadig et problem med at der manglede mellemtone. Det er der rigeligt af på min OD50. Jeg ved godt at på Fender forstærkere er mellemtonen nærmest ikke til stede. Det er den trods alt i den her forstærker. Nok om det. Det kan justeres.
Jeg skulle tilfældigvis i øvelokalet med partybandet. Gæt, hvad jeg tog med af forstærker?…
Én ting er jo hvordan en forstærker lyder når du sidder alene foran den. Noget helt andet er hvordan den klarer sig med et band og hvordan den skærer sig igennem ”mixet” som jeg tror eksperterne kalder det.
Her var jeg også imponeret. Ikke sådan helt vildt. Den manglende mellemtone gjorde at jeg ikke skar gennem som jeg plejer. Men det er ikke noget jeg ser som den store udfordring. En Tubescreamer på brættet, eller en Boss eq-pedal. Uanset om vi spillede ”Magi i luften”, ”Kommer nok hjem”, eller hvad pokker vi lige øvede, så klarede den det rigtig godt. Vores bassist er lydmand og meget dygtig til lyd generelt. Han sagde at det var den bedste forstærker han havde hørt fra mig, pånær OD50’en selvfølgelig. Og det siger ikke så lidt, for jeg har haft rigtig mange forskellige forstærkere med i øvelokalet gennem årene.
Og det er der jeg er nået til indtil videre. Jeg har desværre ikke haft mere tid sammen med den. Men jeg har bestemt lyst til mere. Og så har jeg gået og tænkt mange tanker om den. Grunden til at jeg overhovedet kigger efter anden forstærker virker jo måske lidt underligt. Jeg har en Skrydstrup OD50 og jeg er tilfreds med den.
Grundende er egentlig flere. Allerførst så elsker jeg blues musikken og det er egentlig også her at jeg er bedst. Jeg kan i virkeligheden nøjes med to pedaler. Det er en Tubescreamer og en Boss ga7 eq pedal. Det spillede jeg hele min ungdom med og det kender jeg bedst til. Og så er det desværre et faktum at jeg er blevet 48 somre. Jeg er ret træt af at slæbe på tungt udstyr. OD50 vejer altså pænt meget. Ja og så har jeg en ret stor Skrydstrup 2x12” kabinet. Kunne jeg nu finde en forstærker som er betydeligt mindre en OD50, så ville jeg skulle slæbe på mindre.
Og så går jeg og drømmer lidt om at finde de rigtige musikere og få bygget et band op omkring min egen musik. Og skulle sådan et lille bluesband få spillejobs, så vil det nok være på små spillesteder, og en Skrydstrup OD50 vil nok være overkill. En lille combo passer langt bedre ind i det billede.
Ja og så er der jo også det med driftssikkerheden. Går min OD50 nu pludselig ned, så er det rart at have en backup som man er glad for og som kan levere varen.
Så der er op til flere gode grunde/undskyldninger til at købe mere grej
Ting jeg tænker over:
1. Jeg savner et send/return loop. Jeg har aldrig brudt mig om hverken reverb eller delay foran en forstærker. Det kunne jeg mærke allerede efter den første halve time. Da jeg er ret ferm med en loddekolbe, har været elektriker og loddet megen elektronik gennem årene, inklusiv rør-forstærkere, så kunne det måske være noget jeg selv kunne?
2. Jeg er ikke gode venner med den tonekontrol… Som om den fjerne frekvenser allerede hvis du ruller 3mm tilbage fra max.
3. Jeg savner en mellemtone knob der sparker noget ind. Jeg ved godt det ikke er en del af designet, men jeg savner den nu stadigvæk.
4. Driftssikkerhed… Jeg kender ikke forstærkeren godt nok til at føle mig tryg ved at tage den med på job. Jeg er simpelthen bekymret for om den kan holde til livet på vejen, 4 timer per aften på fuld smadder og de knubs det giver. Som du selv beskrev ved valg af rør-konfiguration, så var der et rør der lød godt, men kun levede i et halvt års tid. Jeg kan egentlig godt leve med at en forstærker ikke toppen af tone-emperiet, hvis den til gengæld er bygget således den spiller godt de næste 25 år, kun med skift af rør f.eks. hvert år.
Driftssikkerheden er vigtig. Der er ikke noget værre end at stå på job og pludselig ryger der en forstærker. Faktisk fik jeg et opkald i sidste uge. En guitarist der spiller i et band, med en gut der var stor i 90’erne, og der turnerer over hele landet, ringede til mig. De stod i Fjerritslev og skulle spille job om 2 timer. Hans gamle Fender forstærker var stået af. Det var den eneste han havde med på touren. Han spurgte om han kunne låne min OD50. Selvfølgelig kunne han det. Havde han ikke været i nærheden af mig, så havde han haft nogle tralse problemer og skulle måske spille direct-out fra sit pedalbræt. Så driftssikkerheden skal være i orden. En grejludder’s løsning på dette er at købe en forstærker mere. Og det er jeg faktisk fristet af. Det ville give mig den sikkerhed jeg måske føler at jeg mangler. Men det er nok bare min indre grejludder der frister mig på det groveste
5. Det ensretter rør, er det samme rør som jeg kan finde på 4S side?
Link: https://www.4sound.dk/guitar/forstaerkere/forstaerkerytilbehoer/groove-tubes-gt-6ca4
Hvis du ser billedet af ensretter røret er det som om der er noget rødt der skinner igennem fra midten af den. Er den ved at stå af? Er der nogen måde jeg kan måle kvaliteten af den?
Kan se at JJ også laver den: https://www.jj-electronic.com/en/ez81-6ca4
Alt i alt har det været en god oplevelse. Specielt da jeg fik smidt konen ud og op for volumen, og endnu bedre da jeg fik pedalerne på. Hold da op. På et tidspunkt i øvelokalet stod jeg faktisk og undrede mig over hvordan den gode Lenni kunne finde på at sælge så fin en forstærker. Så imponeret var jeg. Og jeg har aldrig været EL84 fan. Det må være en fejl
Jeg ville ønske at jeg kunne føle mig 100% tryg ved at tage den med på job. Måske skulle jeg købe én mere, med lidt tweaks måske. Måske ikke. Jeg ved det ikke helt. Den er ikke perfekt. Findes den perfekte forstærker? Med den spiller og lyder fantastisk. Den æder pedaler til morgenmad. Jeg vil kunne bruge den både som party-80er-halberg-agtigt-majn og jeg vil kunne bruge den som bluesmajn
Link til billed-galleri: https://www.dropbox.com/sh/gq9wtnkkyosylii/AABN-TixuplLvZhqf0fs5YeEa?dl=0
Tusind tak for dit svar. Og sikke et svar. Langt og fuld af detaljer. Alt sammen noget jeg kun kan blive klogere på. Jeg er simpelthen så glad for sådan et godt langt svar. Jeg skriver ofte selv alt for lange tekster og indlæg osv. Så det her er lige mig. Tusind tak @Sasha. Det er jeg sgu oprigtig glad for.
Og sådan et godt svar kræver et lige så godt og langt tilbage-svar
Så here goes… Allerførst så skylder jeg nok en undskyldning mht. billederne. Det er de billeder der var på det Facebook opslag, hvor den var til salg. Når jeg køber noget via DBA eller Facebook, så plejer jeg at gemme både annoncen og de billeder der er på den. Og da jeg skulle lave en post her på siden, så havde jeg kun de billeder. Jeg havde ikke nået at tage nogle selv og derfor brugte jeg dem jeg havde fra salgsannoncen. Jeg beklager, hvis jeg har trådt nogen over tæerne mht. dette. Det var bestemt ikke meningen.
Og så til nok det vigtigste spørgsmål du stiller mig; ”Hvad synes du om den og dens lyd?”
Først må jeg tilstå at jeg ikke har haft mere end 3 til 4 timer sammen med den, hvor kun en time var alene. Resten var med band. Den første time, hvor jeg var alene med den var en blandet følelse. Da jeg først fik varmet den op og indstillet var jeg ikke specielt imponeret. Synes den lød lidt flad, som om min Strat ikke rigtig kom til live. Tonekontrollen blev jeg ikke gode venner med. Den skulle egentlig bare stå på max, da alt andet ikke rigtig kunne bruges til noget. Det perfekte sted for den var på max og så 2mm. tilbage igen. Jeg har engang ejet en Fender Blues Deluxe fra 90’erne. Den her lød egentlig ret meget som den. Meeen, jeg havde begået en kæmpe fejl. Nok én mange af os begår når der er en master volume på forstærkeren. Fejlen er at vi står og bedømmer en forstærker på det der kaldes ”bedroom level” aka lav volumen. Det er altså ikke i orden og det burde straffes
Så jeg jog konen ud af huset og så fik den ellers på volumen. Og nu skal jeg da lige love for der kom noget lyd ud. Ned på 50% på ”drive” og op med master-volumen. Tonen på max minus 2mm og så har vi dens sweetspot, med en Stratocaster. Skulle jeg have svaret på dit spørgsmål efter de første 25 minutter, så havde det ikke være prangende. Det hjalp gevaldigt at få den skubbet op i volumen. Nu kunne jeg faktisk godt gå ud og jamme med Jimmie Vaughan. Volumen på min Strat og min 5 way-switch ville kunne give mig den variation jeg havde brug for. Forstærkeren ville kunne levere guitarens lyd forstærket og kontrolleret-forvrænget. Og det er jo fedt. Men det stopper ikke her.
En forstærker i 2018 skal ikke ’bare’ kunne levere en god tone. Som du f.eks. selv skriver, at visse rør kun havde en levetid på 6 måneder, så er der bare ting i 2018 som ikke rigtig går an. Ud over driftssikkerhed, så skal en forstærker i 2018 også kunne æde pedaler til morgenmad. Min lidenskab ud i guitarens verden ligger i blues. Specielt Stevie Ray og hans bror har inspireret mig meget. Johnny Winter, Albert Collins, Clapton, ja jeg kunne blive ved. Men ude i virkeligheden, dér spiller jeg i et partyband. 4 timer på scenen for fulde smadder med al slags musik fra 80, 90 osv. Jeg har brug for at gå fra klingende clean, til halsbrækkende distortion. Det kræver et omfavnende pedalbræt og en god driftssikker forstærker at kunne spille job efter job i sådan et band. Jeg spiller dagligt på en Skrydstrup OD50 forstærker. Det er en helt fantastisk forstærker. Den leverer varen både ved bedroom-level og modsat. Der er masser af indstillingsmuligheder og der er masser af mellemtone. Før jeg investerede i den OD50 købte og solgte jeg et hav af forstærkere. Siden jeg købte OD50’eren så har jeg faktisk ikke rigtig kigget efter anden forstærker. Det er en fantastisk forstærker – ingen tvivl om det. Men den koster også kassen.
På pedalbrættet sidder der også lækre ting, hvor en del også koster en del penge desværre. Jeg har købt og solgt pedaler gennem de sidste 5 år for helt ufattelig mange penge. Jeg har prøvet det meste af det der findes/fandtes på pedal-markedet. Så det pedalbræt i ser på billederne, det er det som er blevet på brættet og ikke solgt videre. Ja så har jeg endda et lille bræt til send/return loopet, hvor der sidder en rød TC rumklang og en blå TC delay.
Efter den første halve time med Alwan forstærkeren, hvor jeg ikke var sådan helt oppe og ringe over den, satte jeg nu mit pedalbræt til. Jeg klaskede min rumklang på brættet. Forstærkeren har ingen S/R-loop, så den kom på brættet. Og nu begyndte der at ske ting og sager. På mit bræt har jeg en RC-boost. Jeg bruger den egentlig bare lige til at give lidt mere liv til single-coils og måske sparke en lille bitte smule til preampen i forstærkeren. Da jeg tændte for den lille RC, så skal jeg love for der kom liv i forstærkeren. Hold da op hvor den lød godt. Som om der kom et nyt liv ind i den. På med Cali76 compressoren og Waterfall chorus pedalen og vupti så var jeg i 80’er land! Det lød skidegodt! Intet mindre… Bevares der manglede noget mellemtone, lidt mere bund måske. Men det er småting som kan justeres på pedalbrættet. Oftest, når man skifter forstærker, ja så risikerer man at skulle udskifte hele pedalbrættet. Går du f.eks. fra en Marshall jcm 800 til en Fender Vibroverb, ja så kan du godt forvente at intet lyder godt mere på dit pedalbræt. Og sådan er det også her. Mit bræt er bygget til min OD50, så det er helt naturligt at der her vil være justeringer. Det korte af det lange er at jeg var dybt imponeret. Det havde jeg ikke forventet.
Og så blev jeg jo sulten efter mere. Jeg har jo pænt mange drive-pedaler på brættet. Og jeg har faktisk haft ret dårlig erfaring med alle pedalerne på specielt Fender forstærkere. Og min sult blev stillet. Den lille satans red rooster af en Alwan forstærker åd dem alle sammen rub og stub! De lød pissegodt! Jeg havde dog stadig et problem med at der manglede mellemtone. Det er der rigeligt af på min OD50. Jeg ved godt at på Fender forstærkere er mellemtonen nærmest ikke til stede. Det er den trods alt i den her forstærker. Nok om det. Det kan justeres.
Jeg skulle tilfældigvis i øvelokalet med partybandet. Gæt, hvad jeg tog med af forstærker?…
Én ting er jo hvordan en forstærker lyder når du sidder alene foran den. Noget helt andet er hvordan den klarer sig med et band og hvordan den skærer sig igennem ”mixet” som jeg tror eksperterne kalder det.
Her var jeg også imponeret. Ikke sådan helt vildt. Den manglende mellemtone gjorde at jeg ikke skar gennem som jeg plejer. Men det er ikke noget jeg ser som den store udfordring. En Tubescreamer på brættet, eller en Boss eq-pedal. Uanset om vi spillede ”Magi i luften”, ”Kommer nok hjem”, eller hvad pokker vi lige øvede, så klarede den det rigtig godt. Vores bassist er lydmand og meget dygtig til lyd generelt. Han sagde at det var den bedste forstærker han havde hørt fra mig, pånær OD50’en selvfølgelig. Og det siger ikke så lidt, for jeg har haft rigtig mange forskellige forstærkere med i øvelokalet gennem årene.
Og det er der jeg er nået til indtil videre. Jeg har desværre ikke haft mere tid sammen med den. Men jeg har bestemt lyst til mere. Og så har jeg gået og tænkt mange tanker om den. Grunden til at jeg overhovedet kigger efter anden forstærker virker jo måske lidt underligt. Jeg har en Skrydstrup OD50 og jeg er tilfreds med den.
Grundende er egentlig flere. Allerførst så elsker jeg blues musikken og det er egentlig også her at jeg er bedst. Jeg kan i virkeligheden nøjes med to pedaler. Det er en Tubescreamer og en Boss ga7 eq pedal. Det spillede jeg hele min ungdom med og det kender jeg bedst til. Og så er det desværre et faktum at jeg er blevet 48 somre. Jeg er ret træt af at slæbe på tungt udstyr. OD50 vejer altså pænt meget. Ja og så har jeg en ret stor Skrydstrup 2x12” kabinet. Kunne jeg nu finde en forstærker som er betydeligt mindre en OD50, så ville jeg skulle slæbe på mindre.
Og så går jeg og drømmer lidt om at finde de rigtige musikere og få bygget et band op omkring min egen musik. Og skulle sådan et lille bluesband få spillejobs, så vil det nok være på små spillesteder, og en Skrydstrup OD50 vil nok være overkill. En lille combo passer langt bedre ind i det billede.
Ja og så er der jo også det med driftssikkerheden. Går min OD50 nu pludselig ned, så er det rart at have en backup som man er glad for og som kan levere varen.
Så der er op til flere gode grunde/undskyldninger til at købe mere grej
Ting jeg tænker over:
1. Jeg savner et send/return loop. Jeg har aldrig brudt mig om hverken reverb eller delay foran en forstærker. Det kunne jeg mærke allerede efter den første halve time. Da jeg er ret ferm med en loddekolbe, har været elektriker og loddet megen elektronik gennem årene, inklusiv rør-forstærkere, så kunne det måske være noget jeg selv kunne?
2. Jeg er ikke gode venner med den tonekontrol… Som om den fjerne frekvenser allerede hvis du ruller 3mm tilbage fra max.
3. Jeg savner en mellemtone knob der sparker noget ind. Jeg ved godt det ikke er en del af designet, men jeg savner den nu stadigvæk.
4. Driftssikkerhed… Jeg kender ikke forstærkeren godt nok til at føle mig tryg ved at tage den med på job. Jeg er simpelthen bekymret for om den kan holde til livet på vejen, 4 timer per aften på fuld smadder og de knubs det giver. Som du selv beskrev ved valg af rør-konfiguration, så var der et rør der lød godt, men kun levede i et halvt års tid. Jeg kan egentlig godt leve med at en forstærker ikke toppen af tone-emperiet, hvis den til gengæld er bygget således den spiller godt de næste 25 år, kun med skift af rør f.eks. hvert år.
Driftssikkerheden er vigtig. Der er ikke noget værre end at stå på job og pludselig ryger der en forstærker. Faktisk fik jeg et opkald i sidste uge. En guitarist der spiller i et band, med en gut der var stor i 90’erne, og der turnerer over hele landet, ringede til mig. De stod i Fjerritslev og skulle spille job om 2 timer. Hans gamle Fender forstærker var stået af. Det var den eneste han havde med på touren. Han spurgte om han kunne låne min OD50. Selvfølgelig kunne han det. Havde han ikke været i nærheden af mig, så havde han haft nogle tralse problemer og skulle måske spille direct-out fra sit pedalbræt. Så driftssikkerheden skal være i orden. En grejludder’s løsning på dette er at købe en forstærker mere. Og det er jeg faktisk fristet af. Det ville give mig den sikkerhed jeg måske føler at jeg mangler. Men det er nok bare min indre grejludder der frister mig på det groveste
5. Det ensretter rør, er det samme rør som jeg kan finde på 4S side?
Link: https://www.4sound.dk/guitar/forstaerkere/forstaerkerytilbehoer/groove-tubes-gt-6ca4
Hvis du ser billedet af ensretter røret er det som om der er noget rødt der skinner igennem fra midten af den. Er den ved at stå af? Er der nogen måde jeg kan måle kvaliteten af den?
Kan se at JJ også laver den: https://www.jj-electronic.com/en/ez81-6ca4
Alt i alt har det været en god oplevelse. Specielt da jeg fik smidt konen ud og op for volumen, og endnu bedre da jeg fik pedalerne på. Hold da op. På et tidspunkt i øvelokalet stod jeg faktisk og undrede mig over hvordan den gode Lenni kunne finde på at sælge så fin en forstærker. Så imponeret var jeg. Og jeg har aldrig været EL84 fan. Det må være en fejl
Jeg ville ønske at jeg kunne føle mig 100% tryg ved at tage den med på job. Måske skulle jeg købe én mere, med lidt tweaks måske. Måske ikke. Jeg ved det ikke helt. Den er ikke perfekt. Findes den perfekte forstærker? Med den spiller og lyder fantastisk. Den æder pedaler til morgenmad. Jeg vil kunne bruge den både som party-80er-halberg-agtigt-majn og jeg vil kunne bruge den som bluesmajn
Last edited by alagami 5 years ago, edited 1 time in total.
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Håber ikke jeg har trådt dig over tæerne med mit laaaange svarSasha skrev: Jamen, øh... tillykke med dyret, skal man vel sige?
Allerførst vil jeg så godmodigt bemærke, at det er da lidt... skal vi kalde det "pudsigt", at et par billeder, som jeg har taget og lagt op i mit private galleri, pludselig dukker op ud af det blå? Det kunne man hæfte mange farverige ord på... Dér, hvor det så bliver en anelse komisk, er, at det ikke engang er billeder af din forstærkers nuværende indmad. For før den forlod mit arbejdsbord lavede jeg flere ændringer. Blandt andet fik den en anden nettransformator...
Nå, men det skal vi nu ikke pladre mere rundt i her. Du spørger, om jeg kan fortælle noget om den. Så det skal jeg prøve på, selv om det vel i virkeligheden er mere interessant, hvad du synes om den og dens lyd?
Nu er det efterhånden meget sjældent, at der begås deciderede nyskabelser udi design af rørforstærkere - især helt simple forstærkere som denne. Så selv om "Lillebror" her, som jeg byggede til Lenni Pihl i 2010, ikke er nogen decideret kopi af nogen anden forstærker, er vi langt fra "genistreger" her. Har man sagt, at man vil bygge en lille forstærker med 2xEL84 i (almost) "klasse A" med katode-bias, er minimum 90% af sagen nærmest allerede givet på forhånd. At det er så er de sidste 10%, som afgør det meste af lyden, er en anden sag...
Men historien starter faktisk langt før - i hvert fald ti år tidligere. Den første forstærker, jeg nogensinde byggede, VAR netop sådan en 2xEL84 baseret kopi af en Marshall 18 watt. Eller det vil sige: Den var så tæt på, som man i de præ-internet tider kunne komme med de stumper, man kunne skaffe i "frisk cykelafstand" fra Århus, og et fejlbehæftet diagram i Michael Doyle´s Marshall-bog. Men jeg fik da sådan et "prøvebræt" banket sammen. Og med tiden fik jeg det faktisk også til at virke efter hensigten. Desværre syntes jeg ikke helt, at lyden levede op til de nærmest mytiske dimensioner, jeg havde fået forventningerne skruet op til inde i mit hoved. Så dette "prøvebræt" (jeg har det endnu!) kom til at fungere netop som prøveopstilling, hvor jeg gennem mange år gik og afprøvede alverdens ting og variationer over temaet "2xEL84-baseret forstærker". Den har edderma´me været gennem mange eksperimenter!
En dag kom en bekendt så forbi med en gammel Teisco basfortærker, som var brændt sammen, og ville høre, om jeg kunne bringe liv i den igen. Det gik sådan set ret nemt. Men den lød ikke særligt godt, og havde i øvrigt aldrig gjort det. Så jeg foreslog, at vi prøvede at krølle den om til noget, der var lidt mere inspirerende til guitarbrug. Vi pålagde os selv dét dogme, at der til formålet kun måtte anvendes stumper, som jeg havde liggende i skuffen - et "oprydningsprojekt" om man vil
Jeg var dog nødt til at fravige dette dogme på ét punkt og få lavet en ny nettransformator til formålet, idet det grundlæggende problem, som havde futtet rørene i Teisco´en af, var, at mange af disse gamle Teisco-forstærkere er født med 7189-udgangsrør (et "heavy duty" EL84, som kan klare 100 Volt mere på anode og skærmgitter end EL84), som ikke har været produceret i herrens mange år. Når man så sætter de allestedsnærværende, ben-kompatible EL84 i, går det som regel galt ret hurtigt. Og det havde det altså også gjort her. Så en ny transformator, der leverede den korrekte, lavere spænding måtte til. Dengang kunne den slags lade sig gøre formedels ca. 300 kroner hos det hedengangne VRT i Roskilde.
Baseret på de førnævnte erfaringer med "prøvebrættet" havde jeg lagt mig fast på en topologi med et helt standard 2xEL84-udgangstrin med katode-bias, Schmidt-fasesplitter, et enkelt forforstærker-trin og den deraf påtvungne meget simple tonekontrol-del med lav signaldæmpning ("insertion loss"). Lette variationer over denne skabelon findes i et væld af klassiske forstærkere - Vox AC15, Matchless Spitfire, Marshall 18 Watt o.m.a. Filosofien eller "magien" om man vil, i disse forstærkere kan vel nærmest formuleres som "jo mindre elektronik mellem in- og output, jo bedre lyd kommer der ud".
Så jeg endte med to parallelkoblede halvdele af et ECC83-indgangsrør. Denne idé findes bl.a. i visse Matchless-forstærkere, omend de bruger andre værdier af anode- og katodemodstande, end vi gør her. Jeg har dog altid godt kunnet lide dette indgangstrin, som giver en lidt varmere lyd end det sædvanlige indgangstrin, hvor man kun bruger den éne halvdel af et ECC83-rør. Én ting er selvfølgelig, at man opnår den halve udgangsimpedans i indgangstrinnet. Men mere betydende for "varmen" er nok i virkeligheden, at man - ikke helt ulig de gamle oktal-trioderør - har en større kapacitet mellem rørets indre elektroder, hvilket alt andet lige må rulle lidt top af - en skidt ting, hvis man vil arbejde med radiobølger, men altså ikke nødvendigvis for et guitarsignal. I virkeligheden svarer det til at tilføje nogle meter halvdårligt guitarkabel...
Herfra går signalet så til en volumekontrol samt en tonekontrol, der er baseret på den, man finder i f.eks. en Fender Tweed Deluxe, omend der er justeret lidt på værdierne her. Resten af signalvejen er så, som antydet et helt standard 2xEL84-udgangstrin, sådan "som man laver sådan ét", og som det findes i de førnævnte forstærkere og mange andre. Éneste eksotiske indslag er en mastervolume skudt ind mellem fasesplitter og udgangsrør. Idet vi kører med katode-bias, er vi jo heldigvis herligt fri for at skulle tage hensyn til den ellers ret så livsvigtige forspænding (bias) til udgangsrørenes styregitre her.
Alt dette resulterede i, hvad der blev til "Little Red Rooster", som her er fotograferet, før den fik tilføjet den ovennævnte mastervolumen, og før ejermanden byggede et superflot combo-kabinet beklædt med rød tolex til den:
https://photos.google.com/share/AF1QipN ... hyS1F6TmJ3
(vi kan jo lave en lille quiz her og se, om dem med de skarpe øjne kan spotte dén detalje i "Little Red Rooster", som afslører lidt ungdommelig uvidenhed?
Og da jeg så et par år senere blev involveret i en frygtelig omgang "jydehandel", som altså afstedkom, at jeg skulle bygge "en fin lille rørforstærker" til Lenni Pihl, rakte fantasien så altså ikke længere end til faktisk bare at bygge én magen til "Little Red Rooster", selvfølgelig blot bygget fra bunden denne gang. Så det er faktisk, hvad det er!
Den gode Torben Buhl byggede et fint combo-kabinet til den i finsk birkefinér. Jeg monterede en Celestion G12H30 i den (kunne måske opgraderes) og afleverede den til Lenni, som så senere selv fik den betrukket med slangeskinds-tolex.
Originalt sad der et TAD 7025s-indgangsrør i den. Jeg syntes, at de lød ret godt, men fandt ret hurtigt ud af, at de desværre har det med at gå døde efter ca. et halvt års brug. Så jeg hjalp senere Lenni med at finde et fint NOS-Philips ECC83 til den. Man (du) kunne håbe på, at det sidder i den endnu... resten af rørene - på nær ensretterrøret, som er ét eller andet amerikansk NOS-EZ81 (6CA4) - er blot standard JJ-rør. Og disse kunne måske godt trænge til i hvert fald lige at blive testet for at se, hvor meget eller lidt liv, der er tilbage i dem.
Det er vist sådan nogenlunde, hvad jeg lige kan sige om sagen på stående fod. Har jeg glemt noget, må du sige til.
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Nu ligger landet sådan, at jeg egentlig også gerne vil svare nogenlunde fyldestgørende på dit indlæg. MEN jeg er lige ramt af også at skulle passe mit arbejde, hvor ca. 2/3 af folk har ferie i denne uge, og vi andre derfor løber tilsvarende stærkere, OG så lige er ved at flytte i denne uge. Så du kommer lige til at væbne dig med en anelse tålmod...
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Fik i al flyttehelvedet aldrig svaret på dit sidste indlæg. Sorry! Nu er det måske for sent? Men jeg kan se, at du har gjort, hvad jeg i diplomatiske vendinger ville have prøvet at råde dig til: At sælge forstærkeren.
For jeg synes, at det skinner igennem, at det ikke var den rigtige forstærker til dit behov. Nu er det godt nok første gang nogen sinde, at jeg har hørt, at nogen forstærker, jeg har bygget, manglede mellemtone. Men én gang skal jo være den første... Man kunne godt have prøvet at rode lidt med tonekontrollen, som faktisk udgør det meste af "overførslen" mellem indgangstrin og fasesplitter og derfor står for langt størstedelen af "tone shaping". Men man ville ikke umiddelbart have kunnet tilføje en mellemtonekontrol - især ikke én, som tilføjer mellemtone (så skulle man i hvert fald fuske ét eller andet med, at den i virkeligheden dæmpede top og bund). Sagen er, som jeg skriver tidligere, at jeg har valgt den simplest mulige signalvej med ditto tonekontrol. Skulle man have en mere kompliceret tonekontrol-del (f.eks. med separat bas, diskant og mellemtone), ville man få et langt større signaltab p.g.a. dette. Og man ville være nødt til at skulle have sving i et forstærkertrin mere i forforstærkeren for at opveje det. Det kunne selvfølgelig gøres. Men jeg tvivler på, at det ville kunne laves i de givne rammer. Og man ville i hvert fald havne med en helt anden forstærker end udgangspunktet. Så det var ikke noget, jeg ville have lyst til at kaste mig ud i. Kønt ville det også næppe være blevet...
Man kunne godt have prøvet at udskifte tone-potmeteret med et lineært potmeter istedet for det nuværende logaritmiske. Det ville sandsynligvis sprede tonekontrollens "action" ud over mere af dens vandring.
Nu skriver du ganske rigtigt, at forstærkeren lyder bedst, når man lukker så meget op for den, at dens udgangsrør blander sig i legen. Det er sådan set hele sådan en lille forstærkers "Raison d´etre" - at man med guitarens volumekontrol og ikke mindst sin anslagsdynamik kan styre forvrængningen fra udgangsrørene. Det lød fedt i 1958. Og det lyder fedt i 2018. Hvis man derimod går mere efter et lydideal á la 1988 med masser af chorus, delay og rumklang, er det ikke sådan en forstærker, man skal have sig. Og det ville selv ikke den (meget) hypotetiske installering af selv verdens bedste effektloop ændre på. Én ting er, at det i de givne rammer ville være umuligt at få plads til det fornødne ekstra rør samt tilhørende kredsløb. Men vigtigere er nok at forstå, hvad sådan et loop´s egentlige funktion er:
Hele idéen i at montere et effektloop i en forstærker er, at man kan indsætte visse effekter - typisk de nævnte så som rumklang, delay samt visse modulationseffekter á la chorus - EFTER det punkt, hvor forvrængningen opstår. I en forstærker som denne, hvor hovedparten af forvrængningen - som du selv har konstateret - opstår i udgangsrørene, kan du montere verdens bedste loop imellem forforstærker og fasesplitter. Men det hjælper ikke en tøddel, når forvrængningen først opstår på et senere punkt i forstærkeren. Så er man sådan set lige vidt og har blot kastet penge ud af vinduet...
Du sammenligner meget med din Skrydstrup-forstærker. Men den er jo også opbygget på en helt anden måde: Her har du et kraftigt (50 watt, så vidt jeg ved?) udgangstrin, som typisk ikke kommer i nærheden af at forvrænge. Til gengæld har du så en forforstærker, hvis drive-kanal står for at levere forvrængningen. Her giver det jo god mening at have et loop, idet du jo så netop får indskudt dine effekter EFTER det punkt, hvor forvrængningen opstår. At jeg så personligt er sikker på, at skal du bringe din Skrydstrup-forstærker til at lyde bedst muligt, vil jeg foreslå dig at prøve at skrue helt op for dens mastervolume, slukke for dens effektloop og så skrue op for volumen på dens rene kanal, indtil udgangsrørene begynder at forvrænge. Det bliver højt, men det bliver forhåbentligt også godt. Til gengæld er dit effektloop så ikke længere meget bevendt...
Så alt i alt synes jeg, at du gør det rigtige ved at sælge den lille forstærker, da den tydeligvis ikke er det rigtige stykke værktøj til dit behov - lige så lidt som enhver anden lille forstærker, hvis primære (høje eller lave) kvalitet består i, at man kan smadre til dens udgangsrør ved nogenlunde fornuftig volumen. Så kan jeg jo bare håbe på, at den havner hos én eller anden, hvis behov passer bedre - det ville måske netop være én, som spillede blues med kun en Tubescreamer mellem sin guitar og forstærker
M.h.t. driftssikkerhed kan jeg kun sige, at jeg vil gerne stå inde for, at den er banket sammen af noget nær de bedste stumper, man sådan lige kan skaffe. Det eneste, der altid er lidt "dodgy", er selve rørene. Dem kan hverken jeg eller nogen andre yde nogen 100% garanti for - i hvert fald ikke ud over, at bruger man dem længe nok, så dør de til sidst på den éne eller anden måde. That´s the name of the game! Jeg kan dog sige, at har de spillet i 8 år og gør det stadig, så har der i hvert fald ikke været noget deciderede fejl i dem. Men det kunne godt være, at det var på tide lige at få dem tjekket for, hvordan dagsformen har det. Det skal du eller en kommende ejer være velkommen til at kigge forbi og få gjort gratis.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad man får, hvis man i dag køber et Groove Tubes EZ81-rør hos 4Sound. Jeg kunne gætte på, at man nok ville få et rebranded JJ- eller Electro Harmonix-rør. Det EZ81-rør, der sidder i forstærkeren, er et Groove Tubes, som er købt længe før, både JJ- og Electro Harmonix begyndte at producere EZ81-rør. Så der er tale om et NOS-rør af en art fra ét af de hæderkronede gamle amerikanske firmaer. Jeg tør dog ikke lige sige præcist hvilket. Sylvania er det dog ikke, kan jeg sige, da deres EZ81/6CA4 ser anderledes ud. Et importeret Mullard er det heller ikke. Men måske et General Electric eller et RCA? Jeg synes umiddelbart, at det godt kunne ligne et RCA. Men jeg skulle nok se dit igen i virkeligheden for at kunne sige det særligt sikkert...
For jeg synes, at det skinner igennem, at det ikke var den rigtige forstærker til dit behov. Nu er det godt nok første gang nogen sinde, at jeg har hørt, at nogen forstærker, jeg har bygget, manglede mellemtone. Men én gang skal jo være den første... Man kunne godt have prøvet at rode lidt med tonekontrollen, som faktisk udgør det meste af "overførslen" mellem indgangstrin og fasesplitter og derfor står for langt størstedelen af "tone shaping". Men man ville ikke umiddelbart have kunnet tilføje en mellemtonekontrol - især ikke én, som tilføjer mellemtone (så skulle man i hvert fald fuske ét eller andet med, at den i virkeligheden dæmpede top og bund). Sagen er, som jeg skriver tidligere, at jeg har valgt den simplest mulige signalvej med ditto tonekontrol. Skulle man have en mere kompliceret tonekontrol-del (f.eks. med separat bas, diskant og mellemtone), ville man få et langt større signaltab p.g.a. dette. Og man ville være nødt til at skulle have sving i et forstærkertrin mere i forforstærkeren for at opveje det. Det kunne selvfølgelig gøres. Men jeg tvivler på, at det ville kunne laves i de givne rammer. Og man ville i hvert fald havne med en helt anden forstærker end udgangspunktet. Så det var ikke noget, jeg ville have lyst til at kaste mig ud i. Kønt ville det også næppe være blevet...
Man kunne godt have prøvet at udskifte tone-potmeteret med et lineært potmeter istedet for det nuværende logaritmiske. Det ville sandsynligvis sprede tonekontrollens "action" ud over mere af dens vandring.
Nu skriver du ganske rigtigt, at forstærkeren lyder bedst, når man lukker så meget op for den, at dens udgangsrør blander sig i legen. Det er sådan set hele sådan en lille forstærkers "Raison d´etre" - at man med guitarens volumekontrol og ikke mindst sin anslagsdynamik kan styre forvrængningen fra udgangsrørene. Det lød fedt i 1958. Og det lyder fedt i 2018. Hvis man derimod går mere efter et lydideal á la 1988 med masser af chorus, delay og rumklang, er det ikke sådan en forstærker, man skal have sig. Og det ville selv ikke den (meget) hypotetiske installering af selv verdens bedste effektloop ændre på. Én ting er, at det i de givne rammer ville være umuligt at få plads til det fornødne ekstra rør samt tilhørende kredsløb. Men vigtigere er nok at forstå, hvad sådan et loop´s egentlige funktion er:
Hele idéen i at montere et effektloop i en forstærker er, at man kan indsætte visse effekter - typisk de nævnte så som rumklang, delay samt visse modulationseffekter á la chorus - EFTER det punkt, hvor forvrængningen opstår. I en forstærker som denne, hvor hovedparten af forvrængningen - som du selv har konstateret - opstår i udgangsrørene, kan du montere verdens bedste loop imellem forforstærker og fasesplitter. Men det hjælper ikke en tøddel, når forvrængningen først opstår på et senere punkt i forstærkeren. Så er man sådan set lige vidt og har blot kastet penge ud af vinduet...
Du sammenligner meget med din Skrydstrup-forstærker. Men den er jo også opbygget på en helt anden måde: Her har du et kraftigt (50 watt, så vidt jeg ved?) udgangstrin, som typisk ikke kommer i nærheden af at forvrænge. Til gengæld har du så en forforstærker, hvis drive-kanal står for at levere forvrængningen. Her giver det jo god mening at have et loop, idet du jo så netop får indskudt dine effekter EFTER det punkt, hvor forvrængningen opstår. At jeg så personligt er sikker på, at skal du bringe din Skrydstrup-forstærker til at lyde bedst muligt, vil jeg foreslå dig at prøve at skrue helt op for dens mastervolume, slukke for dens effektloop og så skrue op for volumen på dens rene kanal, indtil udgangsrørene begynder at forvrænge. Det bliver højt, men det bliver forhåbentligt også godt. Til gengæld er dit effektloop så ikke længere meget bevendt...
Så alt i alt synes jeg, at du gør det rigtige ved at sælge den lille forstærker, da den tydeligvis ikke er det rigtige stykke værktøj til dit behov - lige så lidt som enhver anden lille forstærker, hvis primære (høje eller lave) kvalitet består i, at man kan smadre til dens udgangsrør ved nogenlunde fornuftig volumen. Så kan jeg jo bare håbe på, at den havner hos én eller anden, hvis behov passer bedre - det ville måske netop være én, som spillede blues med kun en Tubescreamer mellem sin guitar og forstærker
M.h.t. driftssikkerhed kan jeg kun sige, at jeg vil gerne stå inde for, at den er banket sammen af noget nær de bedste stumper, man sådan lige kan skaffe. Det eneste, der altid er lidt "dodgy", er selve rørene. Dem kan hverken jeg eller nogen andre yde nogen 100% garanti for - i hvert fald ikke ud over, at bruger man dem længe nok, så dør de til sidst på den éne eller anden måde. That´s the name of the game! Jeg kan dog sige, at har de spillet i 8 år og gør det stadig, så har der i hvert fald ikke været noget deciderede fejl i dem. Men det kunne godt være, at det var på tide lige at få dem tjekket for, hvordan dagsformen har det. Det skal du eller en kommende ejer være velkommen til at kigge forbi og få gjort gratis.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad man får, hvis man i dag køber et Groove Tubes EZ81-rør hos 4Sound. Jeg kunne gætte på, at man nok ville få et rebranded JJ- eller Electro Harmonix-rør. Det EZ81-rør, der sidder i forstærkeren, er et Groove Tubes, som er købt længe før, både JJ- og Electro Harmonix begyndte at producere EZ81-rør. Så der er tale om et NOS-rør af en art fra ét af de hæderkronede gamle amerikanske firmaer. Jeg tør dog ikke lige sige præcist hvilket. Sylvania er det dog ikke, kan jeg sige, da deres EZ81/6CA4 ser anderledes ud. Et importeret Mullard er det heller ikke. Men måske et General Electric eller et RCA? Jeg synes umiddelbart, at det godt kunne ligne et RCA. Men jeg skulle nok se dit igen i virkeligheden for at kunne sige det særligt sikkert...
Last edited by Sasha 5 years ago, edited 1 time in total.
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Hej Søren Alwan
Her en lille hilsen fra mig, som har købt din Little Red Rooster af ham der startede tråden her. Jeg fik oplyst, at den var bygget af dig og der var tale om en forstærker hen ad et Marshall design. Så her til aften satte jeg mig til at google... og faldt over tråden her... og nu ved jeg jo (takket være din meget grundige gennemgang) pludselig rigtig meget om forstærkeren - tak for det!
Jeg tror den er kommet det rigtige sted hen, her hos mig - spiller blues af den gamle skuffe og jeg er allerede meget, meget, meget glad for lyden af den! Nedenunder kan du høre et par optagelser jeg har lavet her den første uge. Glæder mig til der bliver lejlighed til at skrue mere op for den og høre den synge!
Bh. Morten
https://youtu.be/PT4JLJt_hb8
https://youtu.be/USHq7u4MNdI
Her en lille hilsen fra mig, som har købt din Little Red Rooster af ham der startede tråden her. Jeg fik oplyst, at den var bygget af dig og der var tale om en forstærker hen ad et Marshall design. Så her til aften satte jeg mig til at google... og faldt over tråden her... og nu ved jeg jo (takket være din meget grundige gennemgang) pludselig rigtig meget om forstærkeren - tak for det!
Jeg tror den er kommet det rigtige sted hen, her hos mig - spiller blues af den gamle skuffe og jeg er allerede meget, meget, meget glad for lyden af den! Nedenunder kan du høre et par optagelser jeg har lavet her den første uge. Glæder mig til der bliver lejlighed til at skrue mere op for den og høre den synge!
Bh. Morten
https://youtu.be/PT4JLJt_hb8
https://youtu.be/USHq7u4MNdI
En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Jaaaaa sguda. Det lyder virkelig lækkert. Det der slide sidder lige i skabet.
Tillykke med den
Tillykke med den
Modded guitars were crap right out of the factory
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Takker! Det er virkelig en fed lille forstærker :-)Smittefar skrev: Jaaaaa sguda. Det lyder virkelig lækkert. Det der slide sidder lige i skabet.
Tillykke med den
Last edited by Slo’ Mo’ 5 years ago, edited 1 time in total.
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Tillykke med den!
Helt enig med Smittefaderen i, at det lyder rigtig fint i klippene, omend det som altid siger mere om guitaristen end om grejet. Men det, der betyder mest, når man bakser med disse ting på hovbyplan, er sådan set, at folk bliver glade for de ting, man laver. Så jeg håber, at du også på den lidt længere bane bliver tilfreds med forstærkeren.
Som nævnt tidligere i denne tråd, vil jeg nok mene, at det måske efterhånden var ved at være tid til lige at få tjekket rørenes tilstand. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor i landet du befinder dig? Men jeg har da i hvert fald en fin rørtester stående i Skanderborg. Så hvis du skulle komme på de kanter en dag, står tilbudet om lige at teste dem - kvit og frit - selvfølgelig ved magt. Ved samme lejlighed kunne man måske lige forholde sig til, om man skulle prøve at gøre ét eller andet i retning af se lidt på tonekontrollens karakteristik - altså at “sprede den lidt ud over vandringen”, sådan som det også nævnes tidligere i tråden.
Men kontakt mig i givet fald så lige på privat mail:
sorenalwan@gmail.com
Helt enig med Smittefaderen i, at det lyder rigtig fint i klippene, omend det som altid siger mere om guitaristen end om grejet. Men det, der betyder mest, når man bakser med disse ting på hovbyplan, er sådan set, at folk bliver glade for de ting, man laver. Så jeg håber, at du også på den lidt længere bane bliver tilfreds med forstærkeren.
Som nævnt tidligere i denne tråd, vil jeg nok mene, at det måske efterhånden var ved at være tid til lige at få tjekket rørenes tilstand. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor i landet du befinder dig? Men jeg har da i hvert fald en fin rørtester stående i Skanderborg. Så hvis du skulle komme på de kanter en dag, står tilbudet om lige at teste dem - kvit og frit - selvfølgelig ved magt. Ved samme lejlighed kunne man måske lige forholde sig til, om man skulle prøve at gøre ét eller andet i retning af se lidt på tonekontrollens karakteristik - altså at “sprede den lidt ud over vandringen”, sådan som det også nævnes tidligere i tråden.
Men kontakt mig i givet fald så lige på privat mail:
sorenalwan@gmail.com
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Tillykke med forstærkeren og velkomen til, Morten Det lyder godt!
Det lyder godt!RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Hej Søren
Fedt at få en hilsen fra dig!
Og tak for tilbuddet om at få tjekket rørene på den. Jeg bor i Gl. Egå ved Aarhus, så det er jo ikke så langt at køre. Jeg smider dig lige en mail, når jeg kan se en mulighed for at komme på tur med forstærkeren, så kan vi se om det kan passe dig. Har aldrig dykket helt så dybt ned i forskellene på de gamle mærker af rør, men der kan du nok gøre mig klogere og give et bud på, hvad der kan holde liv i den lille røde Rooster.
Bh. Morten
Fedt at få en hilsen fra dig!
Og tak for tilbuddet om at få tjekket rørene på den. Jeg bor i Gl. Egå ved Aarhus, så det er jo ikke så langt at køre. Jeg smider dig lige en mail, når jeg kan se en mulighed for at komme på tur med forstærkeren, så kan vi se om det kan passe dig. Har aldrig dykket helt så dybt ned i forskellene på de gamle mærker af rør, men der kan du nok gøre mig klogere og give et bud på, hvad der kan holde liv i den lille røde Rooster.
Bh. Morten
RE: En Alwan forstærker - men jeg ved ikke hvem Alwan er
Selv tak.
Min primære tanke var nu i første gang lige at tjekke, hvordan dens nuværende rør har det. Forhåbentlig er de stadig fine. Men hvis ét eller flere af dem nu skulle vise sig at hænge lidt med klarinetten efter otte års brug og f.eks. måske kun levere den halve forstærkning af, hvad hensigten er, kunne en udskiftning af “synderen” med garanti bringe endnu mere “fest og farver” til bordet :-)
Men du siger bare til, hvis det er. Så finder vi nok ud af noget...
Min primære tanke var nu i første gang lige at tjekke, hvordan dens nuværende rør har det. Forhåbentlig er de stadig fine. Men hvis ét eller flere af dem nu skulle vise sig at hænge lidt med klarinetten efter otte års brug og f.eks. måske kun levere den halve forstærkning af, hvad hensigten er, kunne en udskiftning af “synderen” med garanti bringe endnu mere “fest og farver” til bordet :-)
Men du siger bare til, hvis det er. Så finder vi nok ud af noget...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"
Hvem er online
Brugere der viser dette forum: Ingen