plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

Jeg er ved sætte nye højtalere i min gamle Super Reverb. På de gamle CTS højtalere er den ene af "polerne" (ved ikke om det er det rigtige ord) markeret så den ser lidt anderledes ud end den anden. Er dette plus eller minus?

På de nye weber-højtalere er den ene "pol" markeret med rød farve. (den markerede "pol" sider i samme side som den markerede pol på de gamle højtalere)

Hvordan skal markeringen forstås? Og hvordan er det meningen, at det skal forbindes til forstærkeren?

Har de gamle fender-højtalere og weberen samme "polaritet" (igen ved jeg ikke om det er det rigtige ord) i den forstand, at flytter jeg ledningen fra den markerede pol på den gamle højtaler, til den markerede pol på den nye, så spiller forstærkeren rigtigt. Og altså ikke "baglæns".

Jeg beklager vis ovenstående er meget forvirrende. Det afspejler at jeg er total på bar bund.

På forhånd tak for hjælpen.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Sasha »

Jo, du er på rette vej.

Jeg MENER, at det også er plus-polen, som er markeret på de gamle CTS-højttalere. Så det ville jeg gå ud fra som udgangspunkt.

Nu er det klart vigtigste, at alle fire enheder er forbundet ens, sådan at de spiller i fase. Med andre ord: At de "skubber" og "trækker" i samlet flok. Så hvis du forbinder tingene sådan, at alle de markerede poler hænger sammen, burde tingene efter al sandsynlighed passe.

Den endelige fase (altså om lyden fra højttalerne er i fase med inputsignalet fra guitaren)er straks et lidt mere religiøst emne (og for at gøre forvirringen total, er de to kanaler på forstærkeren indbyrdes i modfase). Nu burde du vel på sådan en Super Reverb have et jackstik, som skal proppes i forstærkeren. Så kan du tjekke tingene på følgende måde: Hvis du tager et 9 volts batteri og holder batteriets poler imod jackstikket, sådan at batteriets pluspol rører spidsen af jackstikket, og batteriets minuspol rører stel på stikket, så skal alle enhederne, når du kigger på dem, "skubbe" - altså bevæge sig udad - ud imod publikum. Så skulle tingene være forbundet korrekt.

Men du kan altid prøve at bytte om på de to ledere i jackstikket, som går til forstærkerens højttalerudgang. Dén mulighed, som lyder bedst og giver mest "hul igennem" på den af forstærkerens kanaler, som du oftest bruger, er "den rigtige for dig". Der sker på ingen måde noget "farligt" ved på denne måde at vende fasen til alle højttalerne, så længe alle fire enheder blot spiller i fase med hinanden.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

Tusind tak for svar. Den test er da til at forstå. Det må jeg prøve i morgen, når der ikke ligger en sovende bedre halvdel ved siden af operationsbordet med forstærkeren.

Som bonusinfo kan jeg oplyse, at voice coil'en i de gamle CTS-højtalere alle var faldt af og lå i bunden af forstærkeren!

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Sasha »

Var spolen ligefrem faldet af?
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

Efter et wiki-besøg kan jeg se, at det vist bare er det, som kaldes støvhætterne, der er faldet af.

Og ligesom højtalerne i mit gamle marshall kabinet, er der støv som er gået i forbindelse med højtalermembranen. Især i bunden af højtalerne. Der er ingen klar grænse mellem membran og støv - det er en flydende overgang. :s hock:

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Sasha »

Oh yeah...

Men selve støvhætterne eller støvkapperne eller ... har nu kun meget lidt at sige for lyden. Deres primære funktion er sådan set at sikre, at der ikke sætter sig "fremmedlegemer" i den smalle spalte, som selve svingspolen bevæger sig i.

FWIW har jeg en ven, som konsekvent fjerner disse støvhætterne fra sine gamle Celestion G12H30´ere, da han mener på en god dag at kunne fastslå, at de lige netop lyder 1/100 my bedre uden... :-)
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

Hvad er det så egentlig der sker, når en højtaler brænder af?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Sasha »

Altså, hvis den direkte futter af, er det kobbertråden i svingspolen, som brænder over. Men ofte brænder den ikke direkte over. Istedet bliver den deform - enten p.g.a. varmepåvirkning eller fordi den rent fysisk har "banket imod kanten", hvilket gør, at den skraber på siderne i den smalle spalte, den bevæger sig i, hvilket udmynter sig i en hæslig forvrængning. Derudover kan der jo ske alverdens fysiske skader på ophæng, menbram og div. samlinger imellem de forskellige dele i højttaleren...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Jake
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 459
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Jake »

Hej Andreas,

Du må lige opdatere tråden, når du har fået lyd igennem - eller hvis du skal have hjælp til selv-samme! Som ejer af flere af disse dejlige forstærkere, er jeg naturligvis interesseret i at høre hvad du synes om det!

Mvh Jake
http://www.divineamps.com - OPDATERET - BASSMAN-REBUILD, RØR BOOSTER/BUFFER og andet nyt! :-)

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

Hej Jake

Jeg har desværre ikke haft tid til at gøre projektet færdig. Indtil nu har jeg skiftet de to nederste højtalere. Lodningerne er ikke noget jeg er vildt stolt af, men dog noget pænere end de gamle. Så det går nok. Jeg skifter de to øverste højtalere i morgen eftermiddag, og så skal jeg nok give en melding her.

Højtalerne er forresten Weber CTA-10, som skulle være en klon af CTS alnico's som min SR er født med, og som afgik ved døden.

Kan det passe, at man skal pille chassiet ud for at kunne skifte de to øverste højtalere?

Vh Andreas

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Sasha »

[quote="Snake Boots"]

Kan det passe, at man skal pille chassiet ud for at kunne skifte de to øverste højtalere?

Vh Andreas[/quote]

Ja, det lyder meget sandsynligt, at det er nødvendigt for at kunne komme til at skrue dem ud og ind.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Jake
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 459
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Jake »

Hej Andreas,

Ja, men det er ikke super svært! Bevæbn dig selv med en stjerneskruetrækker, tag hånden under chassiset der hvor skruerne går igennem, og hold fast på den lille møtrik mens du skruer skruen ud. Chassiset "lægger" sig så ned på de to trælister der holder bagpladen fast, og hvis du så holder fast på de to transformatorer, så er det ikke svært at få chassiset ud.

Mvh Jake
http://www.divineamps.com - OPDATERET - BASSMAN-REBUILD, RØR BOOSTER/BUFFER og andet nyt! :-)

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

Tak for de gode råd omk. fase samt fjernelse af chassiet. Jeg tog mig god tid og fulgte jeres råd, og så gik det helt uden problemer.

Nu har jeg netop sat de sidste højtalere i og skruet dyret sammen igen. Det lyder fantastisk! Min Super Reverb er tilbage og lyder som da jeg købte den. Men nu helt nyrenoveret: indmaden gået efter og flaskerne skiftet af Lars Reinau og nu med nye højtalere.

Efter Lars havde gået det indvendige igennem fik jeg mig en slem skuffelse i øveren, hvor jeg prøvede den gennem min Vibro Kings kabinet/højtalere. Det lyd tynd og skingert. Av, av, av... Jeg troede ikke rigtig på, at den nogensinde ville komme til at lyde som før, så det var et kæmpe sats at købe de (hundedyre) webere.

Til min store overraskelse kan jeg konstatere, at forstærkeren nu lyder fuldstændig som jeg husker den fra sin storhedstid med de gamle højtalere. I hvert fald herhjemme. Næste uge får den lov at blive afprøvet på et job. Så får jeg se, om indtrykket holder.

Igen, tak til jer begge for de gode råd. Det gjorde det hele meget nemmere.

Snake Boots
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 437
Tilmeldt: 13 years ago
Kontakt:

Re: plus og minus på højtalere i Fender-forstærkere?

Indlæg af Snake Boots »

PS: modsat de par andre weber-højtalere, jeg har erfaring med, så lyder disse ikke som om, at de skal spilles til. Det er jo herligt.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen