famlen i mørke......

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
itsaysvuff
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

famlen i mørke......

Indlæg af itsaysvuff »

Her i aftes skulle jeg så ud og øve med mit ene band på det gear som jeg altid bruger og som virkede fejlfrit i lørdags til en koncert, men......

Først var der var ingen lyd, men når jeg trykkede på drive pedalerne kom der lidt. Først prøvede jeg de lange kabler fra sidste pedal til forstærker og fra guitar til første pedal i kæden. Der var intet problem. så prøvede jeg at tage én for én af pedalerne ud af signalvejen. Da jeg kom til mine to tubescreamer virkede det ikke med den første, den næste virkede det så med. Da jeg satte den første til igen virkede det så igen. nåh..

Så prøvede vi at spille og jeg lagde mærke til hvor dårligt det lød når jeg slog drive til og hvor tynd lyden egentlig var når jeg ikke havde den sat til. Med præcis de samme indstillinger som jeg plejer at bruge lagde jeg mærke til at volume-springet fra clean til drive var meget mindre end jeg normalt har - og det var meget mere mudret. Generelt spillede min forstærker bare ikke særlig højt i forhold hvad den plejer at gøre ved samme indstillinger.

Jeg har to syndere det kunne være. Jeg har lige fået en t-rex tremster som jeg har sat ind i kæden istedet for en fulltone supatrem. Jeg har prøvet den som den eneste pedal i kæden - intet problem. Men det var første gang jeg prøvede den med de andre - men jeg synes bare ikke det kan passe at den kan lave så meget ravage?

Det andet og meget mere sandsynlige er at det er forstærkeren som driller.. Det er en Marshall JTM30 som over langtid har kommet med konstante hylelyde som kommer og går - Jeg ved godt det er tegn på at den skal skiftet rør. Men kan det være et rør der er gået når den ikke spiller særlig højt nu? Det var ikke kæmpe stor lydforskel, men jeg synes der var "dårligere lyd" og lidt mindre volume..

Det kunne selvfølgelig også være guitaren, men det har jeg også bare svært ved at tro på lige nu..

Jeg føler lidt at jeg famler i mørke, men er der nogen af jer der kan se nogle tendenser i det jeg skriver, som kunne pege hen på et problem?

på forhånd tak.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af Sasha »

Jeg synes da, at der er stærke indikationer på sløje rør. Prøv lige at spille lidt - gerne ved "frisk" lydstyrke - på din forstærker med guitaren sat direkte til. Hvis den begynder på dét med at "styre volumen selv", kunne det meget nemt pege i retning af dårlige rør - især hvis der også er underligt hyleri mm.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

itsaysvuff
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af itsaysvuff »

Jeg ved ikke om den har skruet op og ned selv. Det første tilfælde med ingen lyd var lidt mærkeligt, men det skiftede pludseligt og ikke sådan i en "bølge".. Men hyleriet har altid været der.. Det var mest det med at lyden aldrig var ligeså høj som den plejede at være og at den reagerede meget anderledes på pedalerne.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af Sasha »

Nu kan jeg jo kun sige, hvad jeg sådan umiddelbart tror ud fra, hvad du skriver. Og det bliver altså stadig et gæt på ét eller flere halvsløje rør. Men prøv nu lige at se, om du i det mindste kan isolere problemet til enten forstærkeren eller dine pedaler. Jeg ville starte med forstærkeren som beskrevet ovenfor...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

itsaysvuff
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af itsaysvuff »

Okay, det må jeg lige prøve i morgen.. Hvordan ville du så teste pedalerne hvis det kom til det?

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af Sasha »

Rolig nu: Én ting af gangen, ikke..?

Men jeg ville nok rent fysisk sætte dem ind i kæden én af gangen og se, om der var noget mønster i, hvornår problemet opstod.

Igen: Idéen er ligesom at isolere problemet. Og jo mere systematisk, man går til værks, jo hurtigere og nemmere finder man som regel også ind til sagens kerne.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Jake
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 459
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af Jake »

Hej Andreas,

Kan din strømforsyning trække de pedaler du har sat til?

Til at starte med kan du prøve at sætte din pedalkæde til en anden forstærker - guitar eller bas er for så vidt lige meget, da pointen her er at se om problemerne fortsætter. Hvis det ser ud til at virke fint, men problemet vender tilbage når du enten sætter hele boardet eller kun guitaren til din egen forstærker, så har du med stor sandsynlighed udelukket kæden.

Mvh Jake
http://www.divineamps.com - OPDATERET - BASSMAN-REBUILD, RØR BOOSTER/BUFFER og andet nyt! :-)

itsaysvuff
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: famlen i mørke......

Indlæg af itsaysvuff »

[quote="Jake"]Hej Andreas,

Kan din strømforsyning trække de pedaler du har sat til?

Til at starte med kan du prøve at sætte din pedalkæde til en anden forstærker - guitar eller bas er for så vidt lige meget, da pointen her er at se om problemerne fortsætter. Hvis det ser ud til at virke fint, men problemet vender tilbage når du enten sætter hele boardet eller kun guitaren til din egen forstærker, så har du med stor sandsynlighed udelukket kæden.

Mvh Jake[/quote]

Jeg er ikke sikker på om min Big John kan trække dem. Det er jo ikke isolerede udtag. Men der var jo ikke problemer da jeg havde Fulltone Supatrem - det eneste der er anderledes er jo at jeg har byttet den ud med T-rex tremster, og der skulle jo ikke være nogen forskel?

og tak for det andet råd.

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen