Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Hvis Jimi, Eddie, Slowhand eller Slash ikke siger dig noget, er du nok gået forkert
Besvar
39 Special
Himmelhund
Indlæg: 31
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af 39 Special »

Da jeg var ung i de sene halvfjerdsere/tidlige firsere, var der nogen diskussion om, hvorvidt det var lykkedes Music Man at lave forstærkere, der lød bedre end dem fra Fender.
Jeg har altid været til forstærkere, som kan levere noget mere/bedre snas end de nævnte, så diskussionen Music Man ctr. Fender interesserede mig ikke det store.
Alligevel kunne jeg ikke dy mig, da jeg for nylig fik tilbudt en fin lille Music Man sixty-five 210 (altså en 65 watts combo med 2 X 10" højttalere); jeg købte den lille fætter.
Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber nogle gearfreaks kan hjælpe mig med, men først disse oplysninger:
1) Det er den version, der har et 12AX7A i indgangen
2) På udgangsrørene står der Tesla EL34 37. Jeg har ingen anelse om hvornår de er fra eller hvor slidte de er
3) Højttalerne er alene mærket med et Music Man-logo og koden A10 GAD67 7645 (jeg har læst mig til, at det heraf kan udledes, at de er produceret af Eminence i uge 45 i 1976). Jeg kan ikke spotte en mærkning med hvor mange ohm de "er".De to højttalere er parallel-koblede, og "går ind" i een af forstærkerens to højttalerudgange
4) Forstærkeren har en omskifter til omstilling mellem 4 og 8 ohm.
5) Det er på forstærkeren oplyst, at de to højttalerudgange er serielt forbundne

Spørgsmål:
A) Er det rigtigt, når jeg udleder, at de to højttalere hver for sig "er" 8 ohm,og den samlede kobling dermed 4 ohm, så kontkaten, når der ikke er tilsluttet yderligere, bør stå på 4 ohm?
Mit ræsonnement er, at når de to udgange er serielt forbundne, kan det ikke passe, at forstækerens egne højttalere skulle "komme" med 8 ohm, da det så ville være meningsløst at lave en 4/8 ohms omskifter.

B) Kan det virkelig passe, at sådan en sag ikke spiller særlig højt?

I forhold til andre forstærkere jeg kender(f.eks en nyere Vox AC 30) spiller den ikke ret højt. Sådan noget er jo altid svært at beskrive med andre ord end decibel, men den kan ikke spille "nær så højt" som f.eks. Vox`en. Spørgsmålet om nye rør melder sig vel i den forbindelse, men forstærkeren viser ikke svagheder som f.eks ustabilitet i øvrigt.

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Sasha »

Jeg ville da lige tjekke højttalernes faktuelle impedans med et ohmmeter (multimeter), hvis jeg var dig. Du måler simpelthen blot mellem "+" og "-" på højttalerstikket (trukket ud af forstærkeren). Hvis du måler ca. 3 ohms DC-modstand, er højttalerne forbundet til 4 ohms samlet impedans. Måler du 6-7 ohm, er de forbundet til 8 ohm.

Hvis den ikke spiller ret højt, ligger forklaringen med slidte rør lige til højrebenet. At det så måske nok kan blive sin sag at finde rør i dag, som kan overleve Music Man´s vanvidsspændinger på rørene, er så en anden sag. JJ´s KT77 skulle efter sigende være ét af de få nyproducerede rør, som på en god dag kan...
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
SeniorFisker
Johnny B. Goode
Indlæg: 134
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af SeniorFisker »

[quote="Sasha"]Jeg ville da lige tjekke højttalernes faktuelle impedans med et ohmmeter (multimeter), hvis jeg var dig. Du måler simpelthen blot mellem "+" og "-" på højttalerstikket (trukket ud af forstærkeren). Hvis du måler ca. 3 ohms DC-modstand, er højttalerne forbundet til 4 ohms samlet impedans. Måler du 6-7 ohm, er de forbundet til 8 ohm.

Hvis den ikke spiller ret højt, ligger forklaringen med slidte rør lige til højrebenet. At det så måske nok kan blive sin sag at finde rør i dag, som kan overleve Music Man´s vanvidsspændinger på rørene, er så en anden sag. JJ´s KT77 skulle efter sigende være ét af de få nyproducerede rør, som på en god dag kan...[/quote]

Det med den høje spænding har jeg hørt nævnt før, er det ikke noget der kan bygges om ?

SeniorFisker

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Sasha »

Well, nu skal jeg på ingen måde gøre mig til ekspert på Music Man-forstærkere. Men på visse (hvis ikke alle?) af dem virker Hi/lo-omskifteren, så vidt jeg husker (så kan der vist snart ikke tages flere forbehold, vel?) ved at vælge mellem to forskellige driftsspændinger til rørene. Så hvis det var min forstærker, tror jeg nok, at jeg ville "hardwire" den sådan, at den altid kørte på "Lo Power" og dermed en rimeligt fornuftig spænding på rørene. Men som sagt: Jeg er absolut ikke ekspert på området!

Skal man til decideret at bygge forstærkeren om, så begge indstillinger virker, skal vi nok op i den dyre ende med en ny transformator mm.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Morten_Lyse
Sweet Child O' Mine
Indlæg: 497
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Morten_Lyse »

Min bror havde på et tidspunkt en Musicman sixtyfive med 2x10" højttalere. Det var den med transistorpreamp. Han fik den serviceret hos T-rex hvor jeg mener at huske den blev udstyret med TAD's 6L6WGC-STR. Jeg føler mig dog også ret overbevist om at den er født med(og til) 6L6WGC rør. Han havde aldrig problemer med at holde den kørende og der var ikke "usunde lyde eller fysiske tegn fra rørene" der tydede på, at den var gal.. Jeg har ikke undersøgt en dyt om det, men kunne 6550 rør være en mulighed..?

Mvh;
Morten Lyse

Friis90
Himmelhund
Indlæg: 39
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Friis90 »

Måske ikke så skide relevant; men jeg kan da byde ind og sige, at min Music Man Sixty Five teede sig så meget, at den røg videre. Når den spillede, lød det super lækkert, men der var hele tiden noget, der brændte af.
I øvrigt er de alle med transistorpreamp - det rør, du kan se, er en fasesplitter, og det er ganske vist også kun på bogle af dem, dette "preamprør" sidder på. :)

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Smittefar »

Jeg mener da bestemt, der findes MusicMan SixtyFive modeller, der har rørpreamp??? Jeg har selv haft en med transistorpreamp - der var aldrig problemer med den - Og den lyder bare urimelig fedt rent. Desværre skulle jeg bruge noget med mere bund, så den blev skiftet ud med et Marhall half-stack.
Modded guitars were crap right out of the factory

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Sasha »

[quote="Smittefar"]Jeg mener da bestemt, der findes MusicMan SixtyFive modeller, der har rørpreamp??? [/quote]

Så mener du altså desværre bestemt forkert.
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Brugeravatar
Smittefar
Gearfreak sidekick
Indlæg: 4293
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Smittefar »

Haha - jamen, så accepterer jeg bare at være blevet korrekset :)
Modded guitars were crap right out of the factory

Brugeravatar
Sasha
Gearfreak sidekick
Indlæg: 8812
Tilmeldt: 14 years ago
Kontakt:

Re: Hjælp, jeg har en Music Man forstærker

Indlæg af Sasha »

Skulle det være en anden gang...

:-)
"When the fish scent fill the air, there'll be snuff juice everywhere"

Besvar

Hvem er online

Brugere der viser dette forum: Ingen