Guitaren er en Gibson SG fra 1971. Jeg havde set den på den Blå Avis og tænkte at den måtte jeg hellere prøve da jeg alligevel skulle til København. Mit første håndsindtryk var at den spillede og føltes super fedt, men den lyd lidt død og kedelig i det, dog fik jeg af vide at strengene var meget gamle. Umiddelbart var det ikke en guitar jeg havde lyst til at købe, da jeg har prøvet flere Gibsoner der har været på samme måde hvor det ikke var strengene der var skyld i problemet.
Men alligevel var den i mine tanker. Det var op til Vintage guitar show og jeg tænkte at jeg ville se om der ikke var noget bedre der og hvis ikke, så ville jeg prøve SG'en igen. "Heldigvis" for mig var Vintage guitar show lidt en skuffelse, og der var ingen guitarer der havde interesse, så jeg drog til København for at prøve den igen. Da jeg fik guitaren i hænderne igen spillede den federe end jeg huskede, dog lød den stadig kedelig, men jeg var næsten sikker på at det var pga. strengene.
Jeg burde nok have bedt om at prøve den med nye strenge, men jeg tog chancen og købte den. Da jeg kom hjem skiftede jeg strengene, justerede pickup'ernes højde og blev blæst væk! Den spiller, føles og lyder suverænt!
Her er den så sammen med mine andre main guitarer - Gibson Les Paul R9 og Fender CS Nocaster
![Billede](http://i57.photobucket.com/albums/g220/Rizzo1303/DSC03050.jpg)
![Billede](http://i57.photobucket.com/albums/g220/Rizzo1303/DSC03066.jpg)
![Billede](http://i57.photobucket.com/albums/g220/Rizzo1303/DSC03061.jpg)
![Billede](http://i57.photobucket.com/albums/g220/Rizzo1303/DSC03060.jpg)