Engang hang jeg utrolig meget ud på dette community, under aliaset guitar freak eller-noget-i-den-dur, men så døde lysten til guitar lidt. Det gør den jo lidt en gang i mellem, og jeg må nok indrømme, at den stadig er langt fra hvad min passion en gang var.
Så både ja og nej må svaret lyde. Men nu er jeg back on track og har lyst til at begynde på noget elektronisk happengut. Jeg har søgt lidt på nettet efter gear og gøgl, men for at sige det lige ud, så synes jeg ikke at Hr Aage og Hr Eskildsens (er de to ikke slået sammen på internet handel?) beskriver særlig godt deres produkter, så nu vil jeg høre jeres erfaringer.
Lidt mere præcist, så har jeg pt. en PC med Vista. Ikke den bedste start, men den er okay: 2,4 Ghz og 4 gb DDR3 ram og Nvidia grafik kort. Så her leder jeg efter en omgang software, som både er kompatibelt med PC og Apple, da jeg nok ikke om så forfærdelig længe får et job og derved får råd til en Mac. Det skal dog ikke lyde af, at jeg har røven fuld af penge. Jeg er på SU
Derudover så leder jeg efter et Midi keyboard. Skal jeg egentlig ikke have et lille eksternt lydkort og hvad med de der monitors?
Som I kan høre, så er jeg lidt på bar bund.
Og godt at være tilbage. Back on track, som jeg siger...