Ad Noiseam fylder ti år, og i den anledning skrev Nicolas Chevreux at han holder nogle fester rundtomkring i Europa, og tager nogle af sine kunstnere med - jeg spurgte om de også tog til Danmark, og det gjorde de ikke. Men så spurgte jeg igen.. Pænt.
Så til dem der er til drum and bass, dubstep og bastungt IDM, kan jeg fortælle at Enduser, Broken Note, Karsten Pflum - og Chevreux selv, besøger Aalborg og Platform4 den 19. august, og at der udover koncerterne om aftenen som starter omkring kl. 22 også vil finde workshops sted - Enduser (Lynn Standafer) vil fortælle om sin musik i Renoise, Tom Andrew fra Broken Note vil gøre det samme om Ableton, og Nicolas Chevreux vil fortælle om pladeselskabet selv.
Det kommer til at koste 70 kroner i alt for hele pakken - og vi sælger øl, og der er tale om ekstremt fede omgivelser.
Den officielle annocering kommer på adnoiseam.net om ikke længe - og på platform4.dk, naturligvis.