Her lige et flash af mit nybyggede board. Jeg synes I skal se det. Jeg har opgivet at ligge billeder ind i tråde her på forummet, så det bliver pr. link til picasa-albummet, men skulle en venlig sjæl indlejre et billede i tråden, siger jeg tak.
<!-- m --><a class="postlink" href="https://picasaweb.google.com/1042540852 ... 1042540852 ... Pedalboard</a><!-- m -->
Historien er, at efter et par tests af strømforsyninger opdagede jeg til min overraskelse af den hjemmebyggede 9VDC forsyning jeg selv byggede for år tilbage var den, der tilføjede mindst brum og støj på boardet. Mit gamle board, som har været vist et par gange, fungerede rigtig godt for mig, men havde desværre lidt støj, især i forbindelse med wah'en, (det skyldtes wah'ens fysiske placering i forhold til strømforsyningstransformatorer) som jeg ville af med. Det nye er 99% tyst som graven og den sidste smule brum, som kun kan høres hvis jeg sætter boardet foran en high-gain preamp kommer jeg ikke af med, uden at flytte alle transformatorer helt væk fra boardet. (Støjen er også, selv ved de forhold, noget mindre end hvad en amerikansk strat eller les paul tilføjer..)
Ud over det, var det gamle board et helvede at lave selv de mindste ændringer på, så det skulle der også været taget højde for, med det nye arrangement her. Det er som følger:
Øverst til venstre er der et "interface" hvori der er 2 rør-buffere. Om dem kan siges, at I mit ydmyge testgrej har lineær respons på signaler fra 20Hz til 200KHz(!) og fra 0- >10V peak-to-peak. (Et guitarsignal kommer stort aldrig, selv med den vildeste boost, over et par hundrede milivolt.) That'll do. Herefter går signalet gennem switch-systemet nederst til venstre, wah'en og 5-i-1 overdrive/compressor/distortion enheden nederst til højre (der begge har true bypass) og så de effekterne andre effekter kobles ind en af gangen selvfølgelig. Det betyder, at i live-situationer skal jeg kun betjene de nederste 9 fodkontakter. (+ tap tempo på delay'en.) Det er ikke meget anderledes end tidligere. Herefter går signalet tilbage til den anden rørbuffer, som så sender skidtet hjem til forstærkeren. De opmærksomme vil bemærke at 5-i-1 boksen har "stjernestel," så 5 effekter kan fodres fra et udtag på strømforsyningen uden at der dannes brumsløjfer..
Effekterne er:
Boss Tu-2 tuner (Boardet mute's med undtagelse af signalet til Ac-3'eren.)
Boss Ac-3 Accoustic simulator (der så sender direkte til PA'et.)
Gammel Vox wah med nyt indmad.
compressoren er en "grey Ross" (meget tæt på 2-knaps Keeley)
De to overdrives er ens (jeg bruger den ene til rytme og den anden til lead..) og er grundlæggende tubescreamere der er modificeret til at have mere bund og mindre "mid-hump." Jeg har bagefter fundet ud af, at de nu faktisk er magen til Rockbox' boiling point, og at de lyder ret tæt på Fulltone Fulldrive II på "flat mids" indstillingen.
Boosteren er en Jack Orman MOSfet booster.
Distortionen er baseret på RAT/Mudhoney, men med et par egne ideer (Og udviklingen afslørede, at ingen af de diagrammer der er på nettet af mudhoney er korrekte..!)
T-rex Replica
T-rex Tremster
Boss FRV-1 '63 Fender Reverb
Boss CE-5 Chorus Ensemble
Det var det, og det skal holde og virke i mange år, da "omstændigheder i det lille hjem" gør at meget min tid de næste år kommer til at gå med mere "familiære aktiviteter" end at nørde pedaler osv..
Mvh;
Morten Lyse