Er så småt ved at blive splitterravende tosset over ikke at kunne få den fjerde position på min 4-vejs teleswitch til at fungere efter hensigten.
Jeg har siddet og hyggeloddet i mit seneste guitarprojekt i dag, og alting (næsten altså) virker, som det skal... Ingen støj, ingen stelproblemer osv.. 1, 2 og 3 position kører og lyder forrygende, men i den fjerde position er det kun neck-pickuppen, som aktiveres. Tanken er ellers, at 4 position skal køre begge pickupper i serie... Men skidtet vil ikke makke ret!
Jeg er nu så desperat, at jeg stiller mine lidet kunstfærdige evner med en loddekolbe til skam og skue for at få lidt hjælp til at spotte, hvad fanden problemet er... Det er ikke kunst, men mine lodninger virker sgu som regel, og der er jo som nævnt også hul igennem til alle andre funktioner.
Jeg har brugt det diagram, som fulgte med switchen fra Fender.( http://deaf-eddie.net/tdpri-drawings/tele4way.jpg )
Har ikke fået mit nye kamera endnu, så jeg har forsøgt at tage nogle brugbare billeder med lommekameraet i håb om, at nogen kan spotte problemet... Guitaren er som sagt fuldt funktionel ud over lige denne lille sag, men det gør jo ikke problemet mindre irriterende!!!
På forhånd tak
![Billede](http://i208.photobucket.com/albums/bb72/R_moesgaard/Ledninger1of3.jpg)
![Billede](http://i208.photobucket.com/albums/bb72/R_moesgaard/Ledninger2of3.jpg)
![Billede](http://i208.photobucket.com/albums/bb72/R_moesgaard/Ledninger2of3.jpg)